Arkiv: Personer

HJALLERUP SAMVIRKE – i går – i dag – i morgen

1
Indskrevet under: Historien, Hjallerup Marked, Hjallerup Samvirke, Personer

Man lægger mærke til resultaterne
Rent historiefagligt er 44 år ikke særlig lang tid, men når man følger den store udvikling, som bysamfundet Hjallerup har gennemgået fra stiftelsen af Samvirke og frem til i dag, så kan det godt virke som lang tid.

Selvfølgelig er der mange træk i bybilledet, som borgere i Hjallerup med over 40 års anciennitet i byen kan nikke genkendende til, men man behøver ikke at bevæge sig ret meget rundt i byen, før nyere bygninger og faciliteter vidner om, hvad der er opnået ved frivillig indsats i Samvirke-regi.

Læs mere »

Markedet – og hvad der kom ud af det

0
Indskrevet under: Historien, Historien generelt, Hjallerup Samvirke, Personer, Svømmehal

Et attraktivt, sjovt og spændende marked
I Hjallerup Samvirkes formålsbeskrivelse for Markedsudvalget står der følgende:

”Markedsudvalget har til opgave:
•    at skabe et attraktivt, sjovt og spændende marked for gæster og samarbejdsparter
•    at skabe størst muligt overskud ud fra de forudsætninger, vi selv skaber
•    at gøre det attraktivt og sjovt at være frivillig på Hjallerup Marked.

Sjælen i Hjallerup Marked er heste, hvorfor der skal arbejdes på at fastholde heste på Hjallerup Marked.”

Læs mere »

Samvirke dannes og overtager markedet

0
Indskrevet under: Historien, Hjallerup Marked, Hjallerup Samvirke, Personer

Skal markedet nedlægges?
En uge før markedet i Hjallerup løb af stabelen i 1965, fremkom der i Aalborg Amtstidende en artikel på en fremtrædende plads i avisen med overskriften ”I Hjallerup er man enige om, at markedet skal bevares!”

Læg mærke til, at journalisten har forsynet overskriften med et udråbstegn. Normalt bruger man ikke tegnsætning i avisoverskrifter, men efter grundigt lokalt forarbejde er Amtstidendes udsendte blevet overbevist om, at man i Hjallerup er fast besluttet på at fortsætte 220 års tradition med at holde marked, og det var vigtigt at slå fast. Dykker man ned i artiklens tekst, er der imidlertid ikke lyse udsigter for en fortsættelse af Hjallerup Marked: ”Den nuværende markedsplads er kommet ind under byplanen, og det første byggeri er fuldført. Snart vil meget andet følge efter, og markedspladsen er dermed inddraget til andet formål. I år kan pladsen anvendes, fordi man har truffet aftale med en nabo til markedspladsen om leje af det manglende areal, men derefter må markedet flyttes, og spørgsmålet er så, om man skal finde en anden plads, eller man mener, tiden er løbet fra markedet, så det kan nedlægges.”
Læs mere »