Et rekreativt område får den kommunale godkendelse
Beretningen om søen i Hjallerup på området mellem Hustedgårdvej, Algade og Tryvej er lang og til tider kompliceret. Det begynder med, at Hjallerup Samvirke har tanker om at skabe et grønt bælte udenom byen – altså gøre Hjallerup grønnere.
Som led heri tog man i første omgang fat på det ovennævnte område, hvor man allerede var inde i drøftelser om anvendelse af den tidligere ridehal. Resten af området (og det vil sige langt størsteparten), som tidligere var blevet anvendt af rideklubben til springbaner og græsning, ønskede man at inddrage som et såkaldt nærrekreativt areal.
I den anledning anmodede man kommunen (den tidligere Dronninglund Kommune) om at få lavet en lokalplan for området, således at det rent formelle var i orden. Det var kommunen helt indstillet på, og så kørte den sædvanlige lokalplanprocedure.
Det blev Tine Frank der skal leverer et fantastisk kunstværk til Hjallerup. Se klippet herunder – og blive præsenteret for det store arbejder der venter forude!
Man lægger mærke til resultaterne
Rent historiefagligt er 44 år ikke særlig lang tid, men når man følger den store udvikling, som bysamfundet Hjallerup har gennemgået fra stiftelsen af Samvirke og frem til i dag, så kan det godt virke som lang tid.
Selvfølgelig er der mange træk i bybilledet, som borgere i Hjallerup med over 40 års anciennitet i byen kan nikke genkendende til, men man behøver ikke at bevæge sig ret meget rundt i byen, før nyere bygninger og faciliteter vidner om, hvad der er opnået ved frivillig indsats i Samvirke-regi.
Et attraktivt, sjovt og spændende marked
I Hjallerup Samvirkes formålsbeskrivelse for Markedsudvalget står der følgende:
”Markedsudvalget har til opgave:
• at skabe et attraktivt, sjovt og spændende marked for gæster og samarbejdsparter
• at skabe størst muligt overskud ud fra de forudsætninger, vi selv skaber
• at gøre det attraktivt og sjovt at være frivillig på Hjallerup Marked.
Sjælen i Hjallerup Marked er heste, hvorfor der skal arbejdes på at fastholde heste på Hjallerup Marked.”
Foreningerne i Samvirke 1966-2010
”Der har længe været talt om mulighederne for i Hjallerup at danne en organisation, som kunne koordinere byens og foreningernes bestræbelser for at fremme det praktiske og kulturelle liv – med andre ord for at sætte skub i tingene.”
Således lød indledningen til den indbydelse, som alle foreninger i Hjallerup og omegn modtog op til det møde, mandag den 5. april 1966, som bestyrelsen for Ungdomsklubben indkaldte til. Som omtalt i et tidligere afsnit fører det via det første marked i borger-regi til det stiftende møde i Hjallerup Samvirke i august samme år. ”At koordinere foreningernes bestræbelser,” er netop Heuch & Co.s kongstanke med stiftelsen af paraplyorganisationen Samvirke.
”Samvirke-effekten” i sognerådet
”Da jeg kom til byen i 1958, var Hjallerup en fattig by, og man led af mindreværdskomplekser i forhold til Dronninglund,” fortæller Halvor Heuch i føromtalte brev til Claus Bøje. Senere konkretiserer han forholdet til Dronninglund og flertallet i sognerådet med eksempler på, hvordan Hjallerup er sakket agterud i forhold til udviklingen i resten af det danske samfund. Faciliteter blev – set fra Hjallerup – centraliseret i det administrative centrum, Dronninglund, og der var efterhånden i byen opstået ”en god gammeldags, folkelig følelse af harme og frustration.”
Skal markedet nedlægges?
En uge før markedet i Hjallerup løb af stabelen i 1965, fremkom der i Aalborg Amtstidende en artikel på en fremtrædende plads i avisen med overskriften ”I Hjallerup er man enige om, at markedet skal bevares!”
Læg mærke til, at journalisten har forsynet overskriften med et udråbstegn. Normalt bruger man ikke tegnsætning i avisoverskrifter, men efter grundigt lokalt forarbejde er Amtstidendes udsendte blevet overbevist om, at man i Hjallerup er fast besluttet på at fortsætte 220 års tradition med at holde marked, og det var vigtigt at slå fast. Dykker man ned i artiklens tekst, er der imidlertid ikke lyse udsigter for en fortsættelse af Hjallerup Marked: ”Den nuværende markedsplads er kommet ind under byplanen, og det første byggeri er fuldført. Snart vil meget andet følge efter, og markedspladsen er dermed inddraget til andet formål. I år kan pladsen anvendes, fordi man har truffet aftale med en nabo til markedspladsen om leje af det manglende areal, men derefter må markedet flyttes, og spørgsmålet er så, om man skal finde en anden plads, eller man mener, tiden er løbet fra markedet, så det kan nedlægges.” Læs mere »
Det sker på www.hjallerup-bogen.dk kl 18.00, men allerede i forbindelse med receptionen i Hjallerup Kulturhus kl 16 – 18, vil du kunne få en forsmag på bogen. Bogen husstandsomdeles efterfølgende til alle borgere i Hjallerup af de grønne pigespejdere. Glæd dig, det er en flot julegave, du her får ganske gratis.
Vi håber også, at du vil være med til, at historien aldrig får et sidste kapitel. At du som borger i Hjallerup og omegn, som frivillig i foreningssammenhæng vil bidrage med mange flere spændende historier om foreningslivet i Hjallerup. Skriv din historie til os på bloggen hjallerup-bogen.dk. Her kan du også læse om retningslinjer for optagelse af bidrag.
Vi glæder os til netop dit bidrag til den fortsatte fortælling.
En begivenhed i 1969 fortæller noget om sammenholdet blandt de erhvervsdrivende i området og borgerne i byen. Dette år var snedkermester Knud Pallisgaard flyttet op industriområdet i 1969, hvor han havde bygget sig en værkstedshal med kontor. Senere samme år væltede en voldsom storm faktisk det meste af virksomheden. Knud Pallisgaard fortæller selv herom: ”Det var et fantastisk held, at ingen befandt sig i lokalerne, da det skete. Jeg og mine folk var gået udenfor for at afstive et vinduesparti, da hele taget forsvandt op i luften og tog port og kontorbygning med sig.”
Knud Pallisgaard havde selvfølgelig de lovpligtige forsikringer, men hverken selve skaden på bygningen eller driftstabet var dækket af dem. Men i løbet af en uge var værkstedet driftsklart igen, og det skyldtes en fantastisk hjælp fra mange af hans kolleger i området og borgerne i Hjallerup og omegn. Murermester Fridlev Møgelmose fra Klokkerholm lagde således alt andet til side og mødte op med sine folk, og i løbet af den næste uge mødte frivillige frem, således at omkring 20 land- og byboer var i sving hver dag. Knud Pallisgaard fik på den måde sit værksted driftsklar igen blot for udgiften til de materialer, som blev ødelagt af stormen (isolering, eternitplader, stålgavlspær og et nyt sugeanlæg).
Da den nuværende formand for Hjallerup Samvirke, Erik Topp, første gang bragte på bane, at vi snart burde se at få skrevet historien om Hjallerup Samvirke, tænkte vi i forretningsudvalget, at han måtte lide af storhedsvanvid. En biografi, er da kun noget berømte personer får skrevet. Men efter nærmere omtanke, blev vi faktisk ret hurtigt enige om, at det var en rigtig god idé, formanden kom med. Tiden var nemlig inde, hvis vi gerne ville have flest mulige øjenvidne-beretninger med. At idérigdommen herefter – som sædvanlig i Hjallerup – blomstrede, og der hurtigt kom forslag på bordet om en digitalisering af historieprojektet, det siger meget om ånden i Hjallerup.
Det er derfor med megen stolthed, at Hjallerup Samvirke hermed snart kan præsentere bogen om Hjallerup Samvirkes historie fra starten i 1966 og frem til nu. Hjallerup – Byen, det frivillige, det fælles, blev valgt som bogens titel. Vi mener hermed at have ramt præcist de vigtigste nøgleord i den succes, som vi i al beskedenhed vil sige, at Hjallerup Samvirke har været og forhåbentlig fortsat vil være. Bogens forfatter er Ole Torp fra Klokkerholm, som har været forfatter til efterhånden mange bøger af lokalhistorisk art. Ole samarbejder med nogle lokale folk, samlet i en støttegruppe/en fokusgruppe. Læs mere »
