Et rekreativt område får den kommunale godkendelse
Beretningen om søen i Hjallerup på området mellem Hustedgårdvej, Algade og Tryvej er lang og til tider kompliceret. Det begynder med, at Hjallerup Samvirke har tanker om at skabe et grønt bælte udenom byen – altså gøre Hjallerup grønnere.
Som led heri tog man i første omgang fat på det ovennævnte område, hvor man allerede var inde i drøftelser om anvendelse af den tidligere ridehal. Resten af området (og det vil sige langt størsteparten), som tidligere var blevet anvendt af rideklubben til springbaner og græsning, ønskede man at inddrage som et såkaldt nærrekreativt areal.
I den anledning anmodede man kommunen (den tidligere Dronninglund Kommune) om at få lavet en lokalplan for området, således at det rent formelle var i orden. Det var kommunen helt indstillet på, og så kørte den sædvanlige lokalplanprocedure.
Det blev Tine Frank der skal leverer et fantastisk kunstværk til Hjallerup. Se klippet herunder – og blive præsenteret for det store arbejder der venter forude!
Man lægger mærke til resultaterne
Rent historiefagligt er 44 år ikke særlig lang tid, men når man følger den store udvikling, som bysamfundet Hjallerup har gennemgået fra stiftelsen af Samvirke og frem til i dag, så kan det godt virke som lang tid.
Selvfølgelig er der mange træk i bybilledet, som borgere i Hjallerup med over 40 års anciennitet i byen kan nikke genkendende til, men man behøver ikke at bevæge sig ret meget rundt i byen, før nyere bygninger og faciliteter vidner om, hvad der er opnået ved frivillig indsats i Samvirke-regi.
At føle sig engagerede og medansvarlige
”Hvordan kunne vi for 20 år siden pludselig ændre billedet i Hjallerup fra at være selvopgivende og stillestående til at være et sted, hvor ALT kunne ske: En by med vrinsk! Set bagud må jeg sige, at det var en heldig forening af åndens og håndens arbejde, som gjorde disse ting muligt. Et ”Sam-Virke,” som vi kunne trække på, når som helst vi skulle improvisere eller bevidst udføre arbejder på markedet eller ved opførelsen af Pophuset og efterhånden alle hallerne.”
(Halvor Heuch – 1986)
Et attraktivt, sjovt og spændende marked
I Hjallerup Samvirkes formålsbeskrivelse for Markedsudvalget står der følgende:
”Markedsudvalget har til opgave:
• at skabe et attraktivt, sjovt og spændende marked for gæster og samarbejdsparter
• at skabe størst muligt overskud ud fra de forudsætninger, vi selv skaber
• at gøre det attraktivt og sjovt at være frivillig på Hjallerup Marked.
Sjælen i Hjallerup Marked er heste, hvorfor der skal arbejdes på at fastholde heste på Hjallerup Marked.”
Foreningerne i Samvirke 1966-2010
”Der har længe været talt om mulighederne for i Hjallerup at danne en organisation, som kunne koordinere byens og foreningernes bestræbelser for at fremme det praktiske og kulturelle liv – med andre ord for at sætte skub i tingene.”
Således lød indledningen til den indbydelse, som alle foreninger i Hjallerup og omegn modtog op til det møde, mandag den 5. april 1966, som bestyrelsen for Ungdomsklubben indkaldte til. Som omtalt i et tidligere afsnit fører det via det første marked i borger-regi til det stiftende møde i Hjallerup Samvirke i august samme år. ”At koordinere foreningernes bestræbelser,” er netop Heuch & Co.s kongstanke med stiftelsen af paraplyorganisationen Samvirke.
De strandede projekters by
Halvor Heuchs karakteristik af Hjallerup op til midt i 1960’erne (se begyndelsen af afsnittet ”Samvirke dannes og overtager markedet”) skal nok tages med et gran salt. Den var sandsynligvis resultatet af frustrationer især i forhold til sognerådet, som f.eks. ikke engang ville godkende en ungdomsklub i Hjallerup, en klub der på daværende tidspunkt endnu kun var på planstadiet.
”Samvirke-effekten” i sognerådet
”Da jeg kom til byen i 1958, var Hjallerup en fattig by, og man led af mindreværdskomplekser i forhold til Dronninglund,” fortæller Halvor Heuch i føromtalte brev til Claus Bøje. Senere konkretiserer han forholdet til Dronninglund og flertallet i sognerådet med eksempler på, hvordan Hjallerup er sakket agterud i forhold til udviklingen i resten af det danske samfund. Faciliteter blev – set fra Hjallerup – centraliseret i det administrative centrum, Dronninglund, og der var efterhånden i byen opstået ”en god gammeldags, folkelig følelse af harme og frustration.”
Skal markedet nedlægges?
En uge før markedet i Hjallerup løb af stabelen i 1965, fremkom der i Aalborg Amtstidende en artikel på en fremtrædende plads i avisen med overskriften ”I Hjallerup er man enige om, at markedet skal bevares!”
Læg mærke til, at journalisten har forsynet overskriften med et udråbstegn. Normalt bruger man ikke tegnsætning i avisoverskrifter, men efter grundigt lokalt forarbejde er Amtstidendes udsendte blevet overbevist om, at man i Hjallerup er fast besluttet på at fortsætte 220 års tradition med at holde marked, og det var vigtigt at slå fast. Dykker man ned i artiklens tekst, er der imidlertid ikke lyse udsigter for en fortsættelse af Hjallerup Marked: ”Den nuværende markedsplads er kommet ind under byplanen, og det første byggeri er fuldført. Snart vil meget andet følge efter, og markedspladsen er dermed inddraget til andet formål. I år kan pladsen anvendes, fordi man har truffet aftale med en nabo til markedspladsen om leje af det manglende areal, men derefter må markedet flyttes, og spørgsmålet er så, om man skal finde en anden plads, eller man mener, tiden er løbet fra markedet, så det kan nedlægges.” Læs mere »
Forløberen for Hjallerup Marked benævnes normalt ”Hundslund Marked,” men visse ting tyder på, at det oprindeligt har været kendt som ”Roldalsmarkedet.” Navnet har det fået efter Roldalen, som er den lokalitet, hvor de første markeder fandt sted. I dag bærer stedet navnet ”Markedsdalen” og er beliggende vest for Kirkevejen, mellem Margrethelund og Sømosen.
Beliggenheden ved den gamle kongevej gjorde stedet velegnet til markedsplads, og dertil kommer, at dalen ligger lunt beskyttet af skrænter, der omgiver den på tre sider. Stedet bærer stadigvæk betegnelsen ”Markedsdalen” både på Geodætisk Instituts kort og i Jyske Ås-folderen, men det er vel kun lokale beboere, som kender det, og det står helt i skyggen af attraktioner i området som Sømosen, Knaghøj og Knøsen. Markedsdalen er dog afsat som et interessant fikspunkt i folderen ”Cykel- og gangsti i Jyske Ås,” på linje med Dronninglund Slot, Sømosen og Dorfmøllerne.
