Beretningen om søen i Hjallerup på området mellem Hustedgårdvej, Algade og Tryvej er lang og til tider kompliceret. Det begynder med, at Hjallerup Samvirke har tanker om at skabe et grønt bælte udenom byen – altså gøre Hjallerup grønnere.

Som led heri tog man i første omgang fat på det ovennævnte område, hvor man allerede var inde i drøftelser om anvendelse af den tidligere ridehal. Resten af området (og det vil sige langt størsteparten), som tidligere var blevet anvendt af rideklubben til springbaner og græsning, ønskede man at inddrage som et såkaldt nærrekreativt areal.

I den anledning anmodede man kommunen (den tidligere Dronninglund Kommune) om at få lavet en lokalplan for området, således at det rent formelle var i orden. Det var kommunen helt indstillet på, og så kørte den sædvanlige lokalplanprocedure.

Formålet med lokalplanen var, som det udtrykkes i planen: ”… at fastlægge den fremtidige arealanvendelse af arealerne beliggende indenfor lokalplanens område til kultur- og fritidsformål så som veterankøretøjsmuseum med tilhørende værkstedsfaciliteter, cafeteria, øvelokale, kunstudstilling, arbejdende værksteder, udendørs friluftsaktiviteter o. lign.”

Man kunne nemt få det indtryk af ovennævnte beskrivelse, at ”veterankøretøjsmuseet” ville komme til at fylde næsten hele området, men det øvrige område får dog en enkelt sætning med til sidst: ”…udendørs friluftsaktiviteter o. lign.”

På næste side i lokalplanforslaget ofres der dog betydeligt mere plads på at beskrive, hvad man kunne tænke sig at bruge resten af arealet til: ”Grønt område med mulighed for indretning af petanquebaner, skateboardbane, boldbaner o. lign. …. Der kan ved enkeltstående lejligheder/aktiviteter tillades korte overnatninger i telte, campingvogne o. lign.”

I en endnu mere detaljeret redegørelse for arealets brug dukker det begreb op, som er særdeles relevant i denne forbindelse: ”Områdets karakter må ikke ved gravning eller regulering ændres, bortset fra regulering i forbindelse med etablering af den på kortbilaget viste sø.” Det hedder videre i redegørelsen: ”Indenfor delområdet kan der genetableres en sø på ca. 2.000 kvm. med en placering vist retningsgivende på kortbilag nr. 2. Anlæg af søen skal følge Nordjyllands Amts vejledning for anlæg af søer”.

Der var offentlighedsfase fra 27. juni til 22. august, og byrådet vedtog lokalplanen 10. oktober 2006.

Forslaget fra landskabsarkitekterne

 I januar 2007 forelå der et forslag til indretning af ”Fritids- og Kulturområde i Hjallerup” udarbejdet af Rosseel’s Tegnestue (landskabsarkitekter) indeholdende aktivitets- og mødeplads, beachvolleybane, labyrint, dyrefold, ridesti, bålplads, kondisti og en ”serpentiner-sø”, som slyngede sig ned gennem området og var forsynet med broer, hvor stierne krydsede den.

I den ledsagende tekst skriver landskabsarkitekterne: ”Intentionen har været, at området skal forblive som et naturområde, og at nye tiltag skal indpasses i det eksisterende naturområde. Anlægget skal fremtræde åbent og tilgængeligt for alle. ….. Som landskabelige elementer er der tænkt anlagt sø, eng og vandløb. Overskydende jord fra søområdet anvendes til at danne bakkeformationer og bølgende landskab”.

Når alle aktiviteterne er færdigetablerede lød et overslag fra firmaet på 3.400.000 kr. (eks. moms og i 2007-priser).

Arbejde i grupper og udvalg samt ansøgning om etablering af søen

Nu begyndte en lang række af møder m.m. i de udvalg og arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter for Samvirke, Byudviklingsudvalget og Brønderslev Kommune (som det var blevet til i mellemtiden). Området havde fået navnet ”Byparken”. På et møde i oktober 2007 nedsatte man en styregruppe bestående af Bendt Danielsen, Karsten Frederiksen og Eskild Andersen fra byrådet og Erik Topp og Bent Jørgen Larsen fra Hjallerup Samvirke.

Der blev også nedsat en arbejdsgruppe ”…. som har til opgave at konkretisere de videre planer for projektets tilblivelse og gennemførelse, planer som løbende forelægges styregruppen til godkendelse”, som det hedder i referatet fra mødet.

Til sidst vedtog man følgende intentioner med projektet (uddrag): ”……. Projektet skal tænkes igennem som et etapeopdelt projekt, hvor første fase indebærer etablering af den ønskede sø, nogle synlige stier og de nødvendige ”grønne tiltag”. Det forventes, at ”den røde snor” klippes juni 2009”. Set i bakspejlet kan man konstatere, at begge dele blev gennemført til tiden.

På forretningsudvalgsmøder i Samvirke havde man forberedt det ovennævnte møde, og der spores en vis utålmodighed efter at komme i gang. ”Der kan evt. være etapeopdeling, og vi kunne jo starte med det der blev foreslået på idé- og kritikmødet med en ordentlig sti over til markedspladsen og en klipning af græsset”, og så slutter man med følgende: ”Vi kan også påbegynde ansøgningsproceduren om tilladelse til opdæmning til en sø”. Den procedure skulle vise sig at blive betydeligt mere tidskrævende og besværlig, end man vistnok havde forestillet sig.

Det viste sig allerede i november samme år, hvor det hedder: ”Ansøgning omkring sø er indsendt og giver noget bøvl. Det viser sig, at området omkring Lyngdrup Bæk er et ”§ 3-område”, og derfor nærmest ikke må røres. Vi arbejder videre med kommunen herom”.

I den første halvdel af 2008 udsendtes den langsigtede udviklingsplan for byen, ”Hjallerup Masterplan”, og i afsnittet ”Den grønne by” blev også Byparken nævnt, og Rosseel’s plan over området var med som kortbilag. Man opgav at blive færdig med at lave et fast stianlæg inden markedet, men i efteråret begyndte der at ske noget på området.

Den 8. oktober blev der indsendt en ansøgning til Brønderslev Kommune om etablering af en sø på 2.000 kvm. ”Resten må komme i små skridt med løbende ansøgninger. Som en samlet enhed på én gang vil det antagelig ikke blive godkendt af de involverede instanser”, hedder det i referatet fra et møde i Samvirkes forretningsudvalg.

Det trak ud med at få svar fra kommunen. ”Vedr. etablering af søen i Byparken er der måske noget administrativt ”fnidder” omkring sø-byggelinie fra lokalplanens hal-udvidelses-muligheder ved Gl. Ridehal”, lyder det fra forretningsudvalget. I november fik man at vide, at ansøgningen er under behandling. ”Lang administrativ ventetid – kommer måske i gang til februar 2009. Vi har bedt om behandling snarest. Mikael Klitgaard er underrettet”, er kommentaren fra Samvirke.

Etablering af sø med omgivelser

Man skulle helt frem til 20. marts 2009, før der forelå et svar på ansøgningen. Det var positivt: ”Brønderslev Kommune giver herved tilladelse til etablering af en sø på ca. 1.500 kvm. samt en sti på ejendommen, Algade 43. 9320 Hjallerup. Tilladelsen er en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3”. Den sidste tilføjelse skulle vise sig at blive et centralt punkt i, hvad der senere skete i sagen. Under betingelserne længere fremme i tilladelsen hedder det nemlig: ”…. at det opgravede materiale udjævnes på et areal, som ikke er beskyttet natur”.

Der var en klagefrist på fire uger, og da der ikke var indkommet klager, gik man i gang sidst i april 2009. Man havde accepteret kommunens tilbud på opgravning af sø og etablering af stier på 120.000 kr. eks. moms. Det var driftschef Finn Bjerning, der stod for arbejdet, som han fik stor ros for af Samvirke. Samtidigt med anlæggelsen af søen blev der arbejdet med lys på stierne (på forventet efterbevilling). Første spadestik blev taget 22. april, og ved den lejlighed fortalte Bent Jørgen Larsen: ”Her var der oprindeligt et gadekær, Hjallerups Gadekær, som jeg har fået fortalt bar navnet ”Grønningen”.  Så etableringen var faktisk en reetablering.

En stor kommunal gravemaskine og næstformanden i Samvirke, Bent Jørgen Larsen (med den kommunalt forsølvede spade), tog det første spadestik til søen. Driftschef Finn Bjerning, som fik megen ros for resultatet, sørger for at alt går rigtigt til.

På et møde i forretningsudvalget 13. maj oplystes det, at de foreløbige omkostninger ved etableringen efter et tilskud fra Spar Nord på 50.000 kr. løber op i 260.000 kr. Den økonomiske side af sagen overskyggedes imidlertid helt af en begejstring over, at det endelig lykkedes at få projektet ført ud i livet: ”Indvielsen foretages af borgmesteren fredag under markedet. Flot arbejde af vort nedsatte udvalg har nu givet en flot sø og omgivelser til glæde for hele byen”.

Borgmester Mikael Klitgaard indvier på den første markedsdag i 2009 (fredag d. 5. juni, som tillige var grundlovsdag) søen ved at kaste et mål vand deri. Så havde vandstanden den højde, som den skulle have.

”Der er gået miljø i sagen”

Inden søen blev indviet havde Samvirkes formand, Erik Topp, fået en opringning fra en sagsbehandler fra Brønderslev Kommune, og i en skrivelse til medlemmerne af forretningsudvalget gengiver han samtalen med sagsbehandleren. Erik Topp fik at vide, at vedkommende var skuffet på grund af:

1. Der var ikke kun anvendt sunde materialer til opbygning af stierne omkring søen – der kunne findes plastik.
2. Der var oplagt fyld på § 3-områder ved søen.
3. Oprensning af ”den blinde grøft” var alt for brutal. Også her var det § 3-område.
4. Der var oplagt materiale på § 3-område langs stien, der fører fra Algade (Mekanisk Museum) til Hustedgårdvej.

Det var jo nogle alvorlige anklagepunkter, og Erik Topp havde da også fremført i samtalen, at den pågældende sagsbehandler havde været med til flere møder og besigtigelser, hvor hun havde mere eller mindre accepteret forholdene. Hun havde oven i købet været med til et møde, hvor hun roste de, der havde udgravet søen, og sagde, at det var et rigtigt flot stykke arbejde. Ved den lejlighed blev der ikke nævnt noget vedr. de fire klagepunkter, ”Vi tog roserne til os og arbejdede roligt videre”, konkluderer Erik Topp. Han slutter brevet med at foreslå, at de afventer indvielsen og ser, hvad der herefter sker.

Flere af møderne i Samvirkes forretningsudvalg i de dage havde forståeligt nok overskriften ”Der er gået miljø i sagen”.

Den færdige sø med omgivelser – maj 2009.

En uges tid efter indvielsen var Erik Topp og Bent Jørgen Larsen til møde med teknisk chef Thomas Jepsen og den pågældende miljømedarbejder efter en besigtigelse af sø-området. ”Problemerne var svære at forstå, og vi regner med, at sagen dør nu, da den selvfølgelig har givet dønninger mellem politikere og embedsfolk”, var konklusionen efter mødet.

”Vi afventer stadig kommunens reaktioner, hvis der kommer nogen”, lyder forretningsudvalgets udmelding i august. Nu var omgivelserne for alvor blevet gjort opmærksom på sagen, idet den blev udførligt omtalt i medierne. I oktober kontakter Samvirkes formand Thomas Jepsen ”… for at få sat punktum for søen og den fremtidige vedligeholdelse”. Det følges op af et møde mellem Samvirkes repræsentanter og den tekniske forvaltning i slutningen af måneden. Her drøftede man forskellige praktiske detaljer, men noget endeligt punktum blev der ikke sat.

Nævnet har talt. Man haver sig derefter at rette

Kort tid efter indvielsen indløb der til Natur- og Miljøklagenævnet en klage fra Dansk Botanisk Forening, som bl.a. gik på at jordpåfyldningen ville ændre tilstanden af engen og medføre udtørring samt tab af karakteristiske engarter.

Nævnet behandlede klagen og kom i foråret 2011 frem til, at den dispensation fra § 3, som Brønderslev Kommune havde givet i forbindelse med tilladelsen til etableringen af sø og omgivelser, var ulovlig. En dispensation, som havde været nødvendig, idet ”… man derved ændrer eng til et parklignende område” , som det hedder i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Det parklignende skulle være fremkommet ved jordflytning, etablering af stier og opsætning af borde, bænke og lamper. Stort set de samme indvendinger, som kommunens miljømedarbejder havde fremført overfor Erik Topp i telefonsamtalen i maj 2009.

Når Natur- og Miljøklagenævnet er nået frem til en afgørelse, så er den endelig og kan ikke indbringes for en højere instans. Det betyder formentlig, at området i så høj grad som muligt skal bringes tilbage til den tilstand, som det var i, før etableringen af søen og især dens omgivelser blev påbegyndt.

Søen i maj 2011. Den måned, hvor man i Samvirke tog stilling til afgørelsen i Natur- og Miljøklagenævnet.

Samvirkes reaktion på afgørelsen kom i maj 2011, og den gik på, at man ville udfærdige en skrivelse til kommunen, hvori man påpeger andre lignende projekter rundt omkring i kommunen, som ikke har fået samme påbud, som søen i Hjallerup. ”Det er lidt svært for os at forstå, at der ikke gælder de samme regler for os som for dem. Hvis vi får kommunen med os i denne sag, så kan der være større mulighed for, at nævnet omgør sin beslutning”, sagde Erik Topp.

I skrivende stund er det sidste der er sket i sagen, at kommunen besigtigede stedet d. 5. januar 2012 med Erik Topp som observatør. Måske kan det føre frem til en løsning, som dels imødekommer nævnets afgørelse og som de øvrige parter kan leve med. Det kræver en del forundersøgelser og omtanke, idet der er en risiko for, at genetableringen ødelægger mere, end der – ifølge Dansk Botanisk Forening og Natur- og Miljøklagenævnet – allerede er sket.

Ved besigtigelsen i januar 2012 så søen således ud.

Hjallerup Samvirke/Hjallerup Kino besluttede derfor i efteråret 2010 at tage 2 tilbud hjem på en digitalisering og samtidig også på 3D fremvisning.
Vi vidste andre steder fra, at det var en bekostelig affære til omkring kr. 850.000 for en biograf af vor størrelse.
Tilbuddene kom hjem og var lidt billigere end forventet.

Samtidig kom der melding om, at Staten ville støtte hver biograf med kr. 200.000.
Vi gik herefter i gang med at analysere tilbuddene og vælge det vi følte ville være det rigtige og billigste for os.

Vi gik så i gang med at søge eksterne fonde om penge hertil, og det er nu lykkedes over al forventning.
Hjallerup Sparekasses Fond ydede i forbindelse med sit 100 års jubilæum et tilskud på kr. 75.000.
Sammen med BAS-biograf i Brønderslev søgte vil Kommunen om tilskud, og Kommunen valgte at give et tilskud på kr. 100.000 til hver biograf.
Vi søgte endvidere Spar Nords Fond (også sammen med BAS-Biograf) om tilskud og fik herfra en støtte på kr. 25.000.
Fra Kulturministeriets digitaliseringsfond kom der de ovenfor omtalte kr. 200.000.
Fra uventet side – Danske Spil (lokalt ved Klaus Andresen) var der et tilskud på kr. 15.000.
Samtidig var der så gået lidt priskrig i digitalisering og vi fik et tilbud, hvor prisen var faldet yderligere kr. 50.000.
Dette fik Hjallerup Samvirke til af sig ja til projektet, hvor der i alt kun manglede ca. kr. 250.000, og det blev sat i gang i august 2011.

Det digitale Hjallerup Kino havde så indvielse den 13. oktober 2011, hvor en skare af indbudte frivillige, bestyrelser, sponsorer, presse osv. kunne se Erik Topp symbolsk klippe en filmstrimmel over – og derefter se ”De tre musketerer” digitalt og i 3D, så kanonkuglerne fløj om ørerne på de undrende og 3D brillebærende biografgængere.
http://www.hjallerup-kino.dk/digitalisering.aspx

Vi havde stadig en ansøgning om tilskud hængende ude, nemlig ved LAG Brønderslev
(den lokale afdeling af Landdistrikternes Aktions Gruppe), hvor det er muligt at søge midler til projekter vedrørende attraktive levevilkår i landdistrikterne.
Fra LAG havde vi fået grønt lys til at gennemføre projektet, selvom de ikke havde færdigbehandlet vor ansøgning.
Nu har vi så her ultimo oktober 2011 fået besked om, at LAG Brønderslev har besluttet at støtte projektet med i alt kr. 200.000.
Alt i alt kommer den dyre digitalisering så alene til at koste  Hjallerup Kino – Hjallerup Samvirke omkring kr. 50.000 i egenfinansiering.

Her ultimo 2011 kan Hjallerup Kino så igen prale af at være fuldt moderne og på linie med de bedste biografer i Aalborg – så man kan stadig sige ”Film skal ses i Hjallerup Kino”.

Siden opdateres løbende.

TV Reklame for 2011

Hjallerup Marked 2011

TV Reklamen for 2010
- opdateres snarest

TV Reklamen for 2009

Hjallerup_2009

Hjallerup_1

Hjallerup Marked TV2009

FØLG HJALLERUP MARKED PÅ YOUTUBE
Se mere her

Siden opdateres løbende.

Har du indhold eller ligger inde med videomateriale over Hjallerup Marked må du meget gerne sende det til os.

Vi opdaterer dem løbende.

Men efter nærmere omtanke, blev vi faktisk ret hurtigt enige om, at det var en rigtig god idé, formanden kom med.

Tiden var nemlig inde, hvis vi gerne ville have flest mulige øjenvidne-beretninger med. At idérigdommen herefter – som sædvanlig i Hjallerup – blomstrede, og der hurtigt kom forslag på bordet om en digitalisering af historieprojektet, det siger meget om ånden i Hjallerup. Det er derfor med megen stolthed, at Hjallerup Samvirke hermed kan præsentere bogen om Hjallerup Samvirkes historie fra starten i 1966 og frem til nu. ”Hjallerup – byen, det frivillige, det fælles”, blev valgt som bogens titel. Vi mener hermed at have ramt præcist de vigtigste nøgleord i den succes, som vi i al beskedenhed vil sige, at Hjallerup Samvirke har været og forhåbentlig fortsat vil være.

Vores formål med at skrive bogen har været at bringe en stor tak til alle for indsatsen, forengagementet, for det store frivillige arbejde, der er udført siden dannelsen af paraplyorgani sationen i 1966. En stor tak og en venlig tan ke til nu afdøde læge Halvor Heuch, som om nogen var ”fødselshjælper” for den udvikling, der kom til at ske i Hjallerup efter dannelsen af Samvirke. Formålet med bogen er også, især med den digitale del, at få viderebragt historien og tankerne bag dannelsen af Hjallerup Samvirke til de kommende generationer. En fortsat god udvikling af Hjallerup, vil uden tvivl fortsat kræve masser af frivillighed, masser af fællesskab. Til gengæld for den frivillige indsats, får vi netop fællesskab og nærvær i vores by, og dermed den udvikling, der sikrer Hjallerup som et godt sted at bo, et sted med utroligt mange faciliteter for alle aldre, byens størrelse taget i betragtning. Vi skylder naturligvis også vores sponsorer en stor tak for støtten i forbindelse med udgivelse af bogen og igangsætning af portalen  www.hjallerup-bogen.dk. Tak til kunstner  Snekke Kristensen som velvilligt har stillet sit maleri til rådighed som bogomslag. Tak til Spar Nord for altid at være med til at støtte gode projekter i vores by, således også denne bogudgivelse. Især til vores forfatter  Ole Torp, Klokkerholm, en meget stor tak for indsatsen. Det har været et meget omfattende arbejde for Ole og hans redaktionsgruppe at få hele historien verificeret vha. gamle protokoller, avisudklip og ikke mindst gennem interviews med mange af dem, der var med til at skabe historien. Samarbejdet med firmaet Ultimate Web om den digitale version har ligeledes været meget inspirerende. Nu stammer ejerne af Ultimate Web jo også fra Hjallerup! Da den første bog om Hjallerup Marked blev udgivet i 1974, en bog skrevet af Elmer Dalsgaard fra Asaa, havde forfatteren stor hjælp af en lokal redaktionsgruppe bestående af  Halvor Heuch, N.C. Nielsen og Karl Petersen. Denne gang har vi også haft en redaktionsgruppe til at hjælpe forfatteren med at samle stof til bogen, komme med ideer osv. Vi vil derfor endvidere gerne bringe en meget stor tak til denne redaktionsgruppe for dens utrættelige arbejde. Carl Jensen og Chr. Justesen fra Lokalhistorisk Arkiv samt Leif Kristensen, Flemming Hegewald, Leif Thomsen og Bent Jørgen Larsen, der har fungeret som formand for gruppen.

Selvfølgelig er der mange træk i bybilledet, som borgere i Hjallerup med over 40 års anciennitet i byen kan nikke genkendende til, men man behøver ikke at bevæge sig ret meget rundt i byen, før nyere bygninger og faciliteter vidner om, hvad der er opnået ved frivillig indsats i Samvirke-regi.

Det er det rent fysiske aspekt, men lige så imponerende er den selvfølelse, som byens borgere har fået ved at være med – i kortere eller længere tid – til at skabe denne udvikling i kraft af deres frivillige indsats. En selvfølelse, som yderligere bestyrkes af, at man i omverdenen ser med beundring på det, som Hjallerup har opnået. Det kan ikke udtrykkes bedre end med det citat af Heuch, som allerede er brugt andetsteds i bogen:

”Måske en af de vigtigste ting, vi har opnået i Hjallerup Samvirke, er, at vi gennem vort virke har været med til at ændre billedet af Hjallerup. Gennem de ting, der er sat i gang, har vi ændret vor egen opfattelse af os selv. Vi har set, at det kan nytte, når vi står sammen, og vi har ændret andres opfattelse af vor by. Man lægger mærke til de resultater, der er nået gennem sammenhold og offervilje.”

Fra Planudvalg i 1970’erne til Byudviklingsudvalg i dag
Den rent fysiske udvikling af Hjallerup er ikke kommet udelukkende ved kommunalt initiativ og aktivitet. Byen har i langt størsteparten af den ovennævnte periode været en integreret del af beslutningsprocessen. Det begyndte faktisk på denne måde: ”Hjallerup Samvirke besluttede i efteråret 1977 at etablere et udvalg med det kommissorium at forsøge at få et overblik og en evt. koordinering af de forskellige initiativer omkring den fysiske planlægning i Hjallerup, som dels reelt har fundet sted og dels kan forventes i den kommende tid.” Udvalget bestod af Mogens Hust Larsen, Niels Jørgen Nielsen, Bent Pedersen, Svend Søltoft, Peer Thisted og Erik Topp. I sin rapport i januar 1978 (hvorfra ovenstående citat er hentet) redegjorde udvalget for sig selv på denne måde: ”Det nedsatte udvalg består af tilfældigt valgte borgere i byen og kan supplere sig selv op med andre interesserede. Udvalget er uafhængigt af Samvirket, det har ingen kompetence eller umiddelbar indflydelse over for Samvirket, men skal vel nærmest ses som en interessegruppe, der er selvformulerende.”

Denne redegørelse uddyber Erik Topp med følgende nutidige kommentar: ”I begyndelsen var det meget nødvendigt, at Planudvalget ikke havde nogle beføjelser. Man skulle jo kun få idéerne og efterfølgende søge opbakning til dem via forretningsudvalget eller via Åbent Hus-møder. I de senere år er der blødt meget op i dette forhold, idet der har dannet sig en praksis, således at Planudvalget/Byudviklingsudvalget nu ved, hvornår man kan udtale sig selvstændigt, eller hvis emnet er så kontroversielt, at Samvirke eller et Åbent Hus-møde skal give sin mening til kende. I dag har Samvirke altid et forretningsudvalgsmedlem siddende i udvalget, således at man kan følge med i udvalgets arbejde.”

Udvalgets opgaver var for størstepartens vedkommende affødt af det store tilflytnings- og byggeboom i 1970’erne og den nye planlovgivning i form af amtets regionplanlægning, den kommunale planlægning, paragraf 15-rammer, lokalplaner m.m. Tilflytnings- og byggeboomet medførte et pres på de eksisterende og kommende udstykningsområder i byen, og det fik som afledte virkninger en stigning i indbyggertallet og dermed antallet af skolesøgende børn til følge. I 1978 lå indbyggertallet i Hjallerup på omkring 2.500, og antallet af skolesøgende børn var 475. Det fik udvalget til at fremkomme med følgende prognose: ”Der vil sandsynligvis ud fra de nuværende ubebyggede parcelhusgrunde i byen og byggemodningen af sidste del af Søndermarken II samt første etape af Møllegårdsudstykningen inden for de næste 4-5 år ske en forøgelse af indbyggertallet på mindst 600 nye borgere og utvivlsomt 100-150 flere elever på Hjallerup Skole …… og dette vil kræve udvidelse af skolen snarest.” (om den fortsatte stigning i indbyggertallet – se afsnittet ”Fra rivalisering og politisk slagsmål til frugtbart samarbejde”)

Udvalget så også på centerområdet: ”I de midlertidige rammer for lokalplanlægningen i Dronninglund Kommune er der udlagt et område i Hjallerups bymidte på mindst 120.000 kvm. som centerområde. Kommunen agter at lave en lokalplan for en del af dette område (den gamle markedsplads), der skulle kunne indeholde omkring 9.000 kvm. butiksareal og serviceareal.”

Rapporten fra Planudvalget blev fremlagt på et Åbent Hus-møde i april 1978, og udvalget betonede inden mødet, at ”her er tale om et oplæg, der gerne skulle være et godt udgangspunkt for videre diskussion om og planlægning af hele det omfattende spørgsmål, der vedrører byens fremtidige udvikling.”

I en periode op til midten af 1990’erne skete der ikke rigtigt noget på dette område, men i 1996 blev ”Byforskønnelsesudvalget” nedsat. Det bestod af Godtfred Pedersen, Asger Lund, Preben Christensen, Leif Kristensen, Jørgen Nielsen, Peter Holm, Preben Ramskov, Leo Pedersen og Inga Skallerup (nu: Poulsen). Det var især Hjallerup bymidte, som det drejede sig om.

I 2000 dannedes ”Byudviklingsudvalget.” Det var en selvbestaltet gruppe, som blev nedsat på foranledning af Borgerforeningens formand, Godtfred Pedersen. Senere er den blevet mere formaliseret med repræsentanter for Hjallerup Borgerforening, Hjallerup Handels- og Erhvervsforening og Hjallerup Samvirke. Den har i skrivende stund følgende sammensætning: Godtfred Pedersen (formand), Rikke Mersholm, Bent Jørgen Larsen, Anna Birte Andersen, Chr. Pedersen og Ulla Jensen.

En af de rigtigt store opgaver, som man har beskæftiget sig med i de senere år, er den Masterplan for Hjallerup, hvor oplægget var udarbejdet i et samarbejde med kommunen og med firmaet Cowi som den tekniske samarbejdspartner. Masterplanen er nu vedtaget af Brønderslev Byråd. En trafikal renovering af Hjallerup bymidte er også et resultat af det gode samarbejde med de kommunale myndigheder, og i skrivende stund gælder det kommuneplanen.

Men udover initiativer fra udvalg og kommune er der også kommet bidrag fra enkeltpersoner i byen. ”Hjallerup er en grim by! Men den kan blive pænere.” Denne udtalelse kom fra en af byens kendte og aktive personer, el-installatør N.C. Nielsen, som bl.a. gjorde en stor indsats for ”Anlæget,” som afgrænses af Aalborgvej, Hjallerupvej og Nørre Allé. Han foreslog, at man plantede træer rundt omkring i byen, og i første omgang kunne han godt tænke sig at begynde med området nord for Hjallerupvej ned mod Clausholm Å. ”Der kunne Borgerforeningen jo bruge nogle af markedspengene til at købe ti tønder land, og her kan folk komme og plante hver sit træ. Det kunne blive begyndelsen til et godt rekreativt område,” sagde den initiativrige el-installatør. Og i Hjallerup er der som bekendt ikke langt fra tanke til handling, så efter at tømrermester Jørn Munkholt Kristensen havde stillet jord til rådighed, og landbrugsministeriet og kommunen havde givet deres velsignelse, kunne forskønnelsen af Hjallerup begynde.

Hjallerup Samvirke – dengang og nu
Lige fra starten har Samvirke haft den organisationsform, at repræsentantskabet har været den højeste myndighed. Gennem repræsentantskabet får de tilsluttede foreninger indflydelse på Samvirkes beslutninger og er med til at vælge forretningsudvalget. Generalforsamling i Markedsforeningen afholdes sideløbende med repræsentantskabsmødet, og forretningsudvalget/bestyrelsen for Samvirke er identisk med Markedsforeningens bestyrelse. Selve Markedsudvalget, som rent konkret står for Hjallerup Marked nedsættes af Markedsforeningens bestyrelse.

Der er imidlertid en væsentlig forskel på Samvirke og Markedsforeningen, nemlig den at Samvirke er skatte- og momspligtig, mens Markedsforeningen er skatte- og momsfritaget. Det har ikke været sådan fra begyndelsen, man har måttet kæmpe længe og intenst for at opnå dette. Så forholdsvist sent som i 1981 sagde daværende formand for Samvirke, Erik Østergaard, på repræsentantskabsmødet i oktober: ”Vi må igen i år konstatere, at den største arbejdsbyrde for Hjallerup Samvirkes forretningsudvalg har været en kamp mod myndighederne. Det er klart, at en sag som Hjallerup Marked ikke er let at få sat ind i offentlige budgetter. Derfor har vi i foråret måttet gribe til at oprette Hjallerup Markedsforening. Dermed kan vi opfylde momslovens betingelser, der siger, at de indtjente penge skal benyttes fuldt ud til bestemte velgørende formål for ikke at blive belagt med skat og moms.”

Baggrunden for denne udtalelse er, at der i 1979 var blevet vedtaget en ny momslov, og at man på Hjallerup Marked aldrig havde forholdt sig seriøst til momsbegrebet. Man blev dog enige om, at nu måtte man til at tage problemet alvorligt, og man tog kontakt til Toldkammeret i Frederikshavn, som imidlertid ikke kunne hjælpe. Derfor tog Knud Aaen, Erik Østergaard og Erik Topp til København for at snakke med den øverste myndighed for toldvæsenet. De meldinger, man her fik, førte til dannelsen af Hjallerup Markedsforening, hvis eneste formål skulle være at afholde markedet og uddele overskuddet. ”I første omgang skulle hele overskuddet fordeles hvert år, men i begyndelsen omgik vi dette ved at hensætte midler til et ishockey-stadion, hvilket vi var sikre på, at vi aldrig skulle have. Efterfølgende kunne vi jo bare omdøbe formålet. Hjallerup Samvirke skulle fortsat bestå. Her ejede man jo alle ejendommene og jorden, hvorpå markedet afholdtes. Da jordleje ikke var momspligtig, kunne man på denne måde overføre penge fra Hjallerup Marked til Hjallerup Samvirke, der herefter kun skulle svare skat,” forklarer Erik Topp.

Hjallerup Samvirke – Forretningsudvalget i 1966 og 1967
Ved stiftelsen af Hjallerup Samvirke 22. august 1966 fik forretningsudvalget følgende sammen- sætning:
Læge Halvor Heuch (formand), bogtrykker Flemming Gaaei (næstformand), skoleinspektør Jens Østergaard (sekretær), el-installatør Knud Madsen, pastor Harald Nielsen, herreekviperingshandler Svend Michaelsen, postmester A.J. Haulrich, gårdejer Knud Aaen og sparekassedirektør Arnold Pedersen (kasserer).

Ved repræsentantskabsmødet i 1967 (året efter stiftelsen) blev arbejdsmand Axel Arp indvalgt i stedet for A.J. Haulrich, fru Karen Fønss Nielsen i stedet for Svend Michaelsen og inspektør N.K. Andersen i stedet for Knud Aaen. Det nye forretningsudvalg fordelte sig på følgende måde:

Formand: Halvor Heuch             Næstformand: Flemming Gaaei        Sekretær: Jens Østergaard
Kasserer: Arnold Pedersen
Udvalget nedsatte følgende underudvalg:
Fondsbestyrelse med følgende medlemmer: Arnold Pedersen, Flemming Gaaei og Axel Arp.

Initiativråd med følgende medlemmer: N.K. Andersen, Karen Fønss Nielsen, Knud Madsen og Harald Nielsen.

Under Initiativrådet var der nedsat følgende udvalg (med deltagelse af personer udenfor forretningsudvalget:

Erhvervsudvalg
Bankbestyrer E. Rye, slagtermester Helmer Larsen, murermester Børge Hansen, tømrermester Knud Pallisgaard, bogtrykker Flemming Gaaei, arbejdsmand Axel Arp, læge Halvor Heuch og forretningsfører Kædegaard Michaelsen.

Haludvalg
Læge Vagn Nielsen, inspektør N.K. Andersen, mejeribestyrer Poul Østergaard, tømrermester Knud Pallisgaard, forretningsbestyrer Søren Clausen og entreprenør Knud Jensen.

Festudvalg
Gårdejer Knud Aaen, fru Lillian Sæderup, fabrikant Palle Clausen, el-installatør N.C. Nielsen og bogtrykker Flemming Gaaei.

Kulturudvalg
Pastor Harald Nielsen, inspektør Tage Sanden, fru Petra Michaelsen, skoleinspektør Jens Østergaard og murer Gerhard Madsen.

Markedsudvalg
Postmester A. J. Haulrich, vognmand Gordon Pedersen, husmand Jens Peter Røge, fru Ella Østergaard, fru Inger Nielsen, forretningsfører Kædegaard Michaelsen, entreprenør Knud Jensen, gårdejer Knud Aaen og el-installatør N.C. Nielsen.

At Hjallerup Samvirke ikke er en mindre købmandsbutik, men tværtimod en stor organisation med en betydelig økonomi og med interesse i og indflydelse på faktisk alt, hvad der rører sig i Hjallerup, kan bl.a. konstateres ved et nærmere kig på listen over tilskud i afsnittet ”Markedet – og hvad der kom ud af det” samt nedenstående oversigt over de beløb m.m., som er ydet gennem de seneste 19 år:

Bevilligede tilskud m.v. fra Hjallerup Samvirke/Hjallerup Markedsforening gennem årene       (udarbejdet af Leif Thomsen)

år    tilskud    køb        underskudsgarantier    lån        Legat
antal    beløb    antal    beløb    antal    beløb    antal    beløb    antal    beløb
1992    20    447.286    1    800.000    4    31.000
1993    19    3.174.349    1    31.250    2    31.000
1994    16    77.807    2    787.116    1    10.000
1995    17    169.996    1    100.000
1996    16    1.086.235    1    227.000    1    8.000
1997    12    272.575    3    120.025    2    16.000
1998    10    98.658            3    39.000
1999    7    38.508            3    35.667            2    2.000
2000    13    277.835            2    25.475
2001    10    372.523
2002    10    51.600    2    1.735.000                    3    3.000
2003    12    135.650                            2    2.000
2004    12    4.136.828            1    11.600            2    2.000
2005    11    253.713            2    24.200    1    250.000    1    1.000
2006    5    360.000            3    96.000            1    1.000
2007    12    678.385            1    75.000
2008    11    275.253    1    1.026.745                    3    6.000
2009    15    658.242    1    1.812.500    1    15.000            2    4.000
2010    4    1.010.650    2    738.000    1    15.000            1    2.000
I alt 19 år    232    13.576.093    15    7.377.636    27    432.942    1    250.000    17    23.000

Forklaring på de enkelte spalter:
”tilskud” giver faktisk sig selv. ”køb” kan være køb af den gl. ridehal på tvangsauktion, køb af jord, medfinansiering af motorvejsbro, byggeri af markedshallerne, køb og renovering af Præstevænget 4 m.v. ”underskudsgaranti” er tilsagn om støtte, hvis et arrangement gav underskud for den pågældende forening. ”lån” er der kun et eks. på, og det er lånet til Kulturhuset (som i øvrigt i 2010 er tilbagebetalt). ”Legat” kan være et (mindre) beløb til unge fra Hjallerup, som tager på f.eks. sprogrejser i udlandet.

Gennem de 19 år er der bevilget i alt 21.659.671 kr. Det højeste, samlede beløb er på 4.150.428 kr. i 2004 (tilskud til opførelse af ny ridehal samt renovering af svømmehallen), og det laveste er på 76.175 kr. i 1999. Gennemsnitligt bevilgede Samvirke i de 19 år 1.139.982 kr. pr. år.

Samvirke og ændringerne i samfundet
Som det er fremgået af en stor del af de foregående beretninger om Hjallerup Samvirkes virke siden stiftelsen i 1966, så har organisationen i betydeligt omfang formået at påvirke udviklingen af byen og især af fritidslivet i byen. Men Samvirke har samtidigt været lydhør overfor tendenserne i tiden, og det sidste eksempel herpå er det ungdoms- og fritidsområde, som er opstået omkring Hjallerup Skole. Det drejer sig især om multibanerne øst for skolen og Præstevænget 1 og 4. Ikke alle unge i byen ønskede at benytte sig af de gode muligheder for at dyrke sport, deres fritidsinteresser gik i en anden retning. Det signal fangede Samvirke og reagerede på det.

De to multibaner er placeret øst for skolen, hvor der engang var tennisbaner og svarer godt til deres navn, idet det er nærmest ubegrænset, hvilken form for sport, man kan dyrke på dem. ”Indendørs” fodbold, hockey med og uden rulleskøjter, basketball, og når temperaturen er til det, kan de fungere som skøjtebaner. Hjallerup Samvirke har givet 117.000 kr., og kommunen har betalt 17.000 kr. for opsætning af lysmaster. Strømmen hertil, når der i den mørke tid vil være tændt for lyset indtil kl. 21, betales af Idrætscentret.

Samme model med Samvirke som den økonomiske storebror er også brugt ved totalrenoveringen og ombygningen af Præstevænget 1. Her drejede det sig om 1 mio. kr. fra Samvirke/Markedsforeningen og 800.000 kr. fra Brønderslev Kommune. Så har man til gengæld også fået et velindrettet ungdomshus med særdeles gode faciliteter for byens unge. Hjallerup Musikforening har også været bidragsyder, og Ungdomshuset har derved fået øverum og indspilningsstudie i kælderen beregnet på lokale grupper og individuelle musikere.

Skråt overfor, i Præstevænget 4, er en villa, som Samvirke i 2008 købte, ombygget til tilholdssted for spejderne og den kommunale dagplejes legestue.

Uddrag af vedtægter for Hjallerup Samvirke

§1 Navn: Foreningens navn er Hjallerup Samvirke.

§2 Formål: Det er Hjallerup Samvirkes opgave at fremme og støtte almennyttige og velgørende formål til gavn og glæde for Hjallerup og Omegns beboere, herunder støtte til idrætsorganisationer, kirkeligt arbejde, upolitiske ungdomsorganisationer, kulturelle formål samt opførelse af bygninger til disse formål.

§3 Medlemskab: I Hjallerup Samvirke kan optages foreninger, der er hjemmehørende i Hjallerup, og som tilbyder deres ydelser til Hjallerup og Omegns beboere. Ansøgning om optagelse, der ikke imødekommes af forretningsudvalget, skal der orienteres om ved førstkommende repræsentantskabsmøde.

§4 Kapital: Samvirkes kapital skaffes til veje ved gaver, samt overskud fra de af Samvirke drevne forretningsaktiviteter. For Samvirkes gæld hæfter alene Samvirkes formue.

§5 Ledelse: Hjallerup Samvirkes ledelse forestås af forretningsudvalget. Øverste myndighed er repræsentantskabet.

§6 Repræsentantskab: Repræsentantskabets delegerede sammensættes således: 1. Hver medlemsforening vælger to personer over 18 år som delegerede for den respektive forening. 2. Forretningsudvalgets medlemmer. 3. Medlemmer af det af Markedsforeningens bestyrelse nedsatte Markedsudvalg. 4. De byrådsmedlemmer, der af forretningsudvalget anses for lokale. Alene delegerede har stemmeret. Der er fri adgang til repræsentantskabets møder.

ORGANISATIONSPLAN  OVER  SAMVIRKE
Hjallerup Samvirke – forretningsudvalget

Samvirkes repræsentanter i forskellige udvalg:

Teltudvalg: Peter Jensen, Torben Larsen, Jens Aaen.         Kinoudvalg: Leif Thomsen, Rikke
Mersholm.

Byudvikling: Bent Jørgen Larsen, Rikke Mersholm, ad hoc-medlemmer.  Julebelysning: Erik Topp.

Børn- og Ungeudvalg: Erik Topp, Bent Jørgen Larsen, Peter Jensen, Torben Larsen, Dennis Kvesel.

Mekanisk Museum: Erik Topp, Jens Aaen, Marianne Morell.  Markedspladsudvalg: Erik Topp,
Torben Larsen,
Dennis Kvesel.

Samvirkes repræsentanter i bestyrelser:

Kulturhuset: Rikke Mersholm.         Hjallerup Idrætscenter: Leif Thomsen.

Fremtiden
Historien om Hjallerup Samvirke kan man uden overdrivelse kalde for en løbende succeshistorie, hvor der hvert år kommer udmeldinger om rekordbesøg på markedet, stigende nettooverskud, større og flere tilskud til aktiviteter i byen, bedre og bedre samarbejde med myndigheder (region, kommune og politi) og et voksende antal tilsluttede foreninger – man kunne blive ved.

Det er derfor naturligt at spørge forretningsudvalget, om de ser denne udvikling fortsætte ud i al evighed og i det hele taget, hvordan de mener fremtiden vil forme sig for Hjallerup Samvirke:

Markedet
”Det er rigtigt, at hvis man ser på udviklingen på Hjallerup Marked over en længere årrække, så har der været tale om konstante stigninger i antal besøgende og nettooverskud. Derfor er vi nu nået op på et flot højt niveau, og nu må indsatsen være at bevare dette niveau uden at gå på kompromis med nyskabelse og begejstring.
Den røde tråd i markedet er hestene, hvilket også understreges i vores nedskrevne målsætning for markedet. Imidlertid bliver der færre og færre hestehandlere. Det er ikke et erhverv, som står øverst på ønskesedlen hos de, som evt. skulle følge efter de nuværende udøvere af faget. Derfor arbejdes der under højtryk i Samvirke/Markedsudvalget for at bevare Hjallerup Marked som hestemarked. Det, vi sandsynligvis skal have fokus på, er de forskellige hestetyper, som i disse år bliver mere og mere specialiserede (springheste, heste til dressur, islændere, westernheste m.fl.).

I forbindelse med markedet er der to ting, som vi må tackle i tiden fremover: For det første den omsiggribende kontrol især på områderne dyr og fødevarer på markedet. Vi er bestemt ikke imod kontrol, men den skal være til at leve med. Nogle af de udmeldinger, som er kommet fra centralt hold er typiske skrivebordsafgørelser, som ikke tager hensyn til den praktiske udførelse ude i virkeligheden – og her tænkes ikke kun på den nye ordning med hestepas. For det andet er der de nye regler fra EU om momsfritagelse for markeder og festivaler. Foreløbig har Danmark ikke i sinde at ændre den danske ordning med fritagelse for moms, hvis den pågældende forening eller sammenslutning donerer sit overskud til et velgørende formål, men man kan blive tvunget til det på et eller andet tidspunkt. Momsfritagelsen betyder rigtigt meget for de beløb, som Samvirke/Markedsforeningen anvender til tilskud, køb, underskudsgarantier m.m.”  (se skemaet tidligere i dette afsnit).

Samvirke-konceptet
”På den anden side så har vi i Hjallerup Samvirke altid været gode til at tilpasse os de skiftende tider og de foranstaltninger, som er blevet os pålagt. Vi ved af erfaring, at hvis vi i god tid kommer i kontakt med myndighederne, så opnår vi som regel at komme overens med dem. Ganske vist kan vi have nogen bekymring for, at man i de politiske kredse ikke har forståelse for det specielle ved Hjallerup og byens mange aktiviteter og ønsker. På den anden side så havde vi et ideelt samarbejde med Dronninglund Kommune, og denne tilstand håber vi kan fortsætte i den nye Brønderslev Kommune.

Samvirke-konceptet er imidlertid unikt, og man kommer rejsende hertil for at høre om det. Det, som især tiltaler mange, er det helt igennem demokratiske element, som også har været en bærende faktor for den måske vigtigste grundpille i Samvirkes fundament: Frivilligheden. I den forbindelse er det imidlertid nødvendigt at se nærmere på organisationens øverste organ, repræsentantskabet, hvor der har været ytringer om manglen på aktiv medvirken af de to repræsentanter, som hver af de tilsluttede foreninger sender. Sideløbende med det årlige repræsentantskabsmøde vil Samvirke derfor invitere alle til at deltage i 2-3 åbent hus møder om året. Her kan man igangsætte og fastholde mere generelle diskussioner om, hvilken fremtid man ønsker for byen.”

Foreningernes rolle
”Nu vi taler om visioner for fremtiden, så burde vi nok formå foreningerne til i højere grad at bidrage til disse visioner. I den enkelte forening bruges hovedparten af kræfterne selvfølgelig på at opfylde foreningens formål til gavn for medlemmerne, og der skal naturligvis også være overskud til at udvikle og forny foreningens tilbud til medlemmerne. Men det er også meget vigtigt, at den enkelte forening af og til stopper op og giver sig tid til at tænke på foreningens rolle i byen for derved at medvirke til, at byen bliver attraktiv både at handle og bo i og i sidste ende på den måde være med til at sikre muligheden for at tilknytte nye medlemmer.

Det er derfor Hjallerup Samvirkes opfattelse, at det i fremtiden vil være meget nødvendigt at sikre muligheden for at der kan være en særdeles god kommunikation mellem foreningerne og mellem indbyggerne for på den måde at være med til at formulere ønsker og krav til hinanden og til eksterne samarbejdspartnere – især til kommunen.”

Befolkningsprognose for Hjallerup frem til 2020
2011      2012      2013      2014      2015      2016      2017      2018      2019      2020
3.664      3.683      3.719      3.754      3.772      3.804      3.832      3.869      3.897      3.926
Prognosen er beregnet med udgangspunkt i befolkningsændringer for årene 2006, 2007, 2008 og 2009.
Befolkningsprognosen er en illustration af den fremtidige befolkningsudvikling, dersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden øges efterhånden, som tiden fjerner sig fra basisårene.

Kilde: Staben for Udvikling og Planlægning, Brønderslev Kommune.

IT-fremtiden i Samvirke-regi
”Hjallerup Samvirke indledte for nogle år siden et samarbejde med firmaet Webbureau Ultimate Web om overgangen fra papir til edb. Det skete i første række i form af udvikling af Hjallerup Markeds hjemmeside, men snart kom turen også til selve Samvirke.

Troels Jensen og Dennis Hostrup, de to ejere af Ultimate Web, er begge født i Hjallerup, har haft hele deres opvækst i byen og er fortsat aktivt tilknyttet byen i forskellige sammenhænge, blandt andet som frivillige på det årlige marked.  Måske derfor var det naturligt for dem at komme med et oplæg om en egentlig byportal til netop Hjallerup, som det første sted i Danmark.

Ideen med portalen er, at det skal være den side, som alle borgere i Hjallerup helt naturligt vælger som startside, eller en foretrukken side, fordi man ved, at her er alle væsentlige nyheder gældende for Hjallerup at finde. Derfor fik den lokale Midtvendsyssel Avis også hurtigt et bladremodul på forsiden, så man også på pc kan læse ugens lokale avis.

Hjallerup vil blive ved med at vokse, og ifølge kommunens prognoser vil Hjallerup være den by i kommunen, der får den største tilflytning. Det er derfor meget vigtigt, at også de nye borgere får let adgang til at information om, hvad der foregår i byen, for kun derved kan vi blive ved med at opretholde det engagement, der er en nødvendig forudsætning for, at de mange ting, byen kan byde på, kan fortsætte.

Imidlertid er byportalen først og fremmest alle foreningernes elektroniske mødested. Alt det, der foregår i de forskellige foreninger vil kunne læses på hjallerup.info, som byportalen blev døbt. Desuden er der links til foreningernes egne hjemmesider på hjallerup.info.
Hjallerup Kino, Hjallerup Musikforening er ligeledes meget flittige brugere af portalen, og vil du vide, hvad der går i biffen, ser du det på hjallerup.info. Herfra er der også link til biografens egen hjemmeside, så du også kan bestille billetter til aftenens forestilling, hvis det er det du ønsker.

Som paraplyorganisation for 55 foreninger i byen er det vigtigt, at Samvirke påtager sig rollen som den organisation, der sikrer, at alle foreninger har let adgang til at informere alle i byen om, hvad der sker, og hvad der er på vej til at ske i byen.

Alle foreninger har fået en side stillet gratis til rådighed af Hjallerup Samvirke, der fortsat er hoved- administrator for byportalen. Hvis ikke én sides præsentation er nok for de enkelte foreninger, kan der linkes til foreningernes egne hjemmesider. Som det fremgår af ovennævnte, sker det også i høj grad. En af de helt store brugere af hjallerup.info er således Hjallerup Idrætsforening, der med både en stor fodbold- og en stor håndboldafdeling, har rigtig mange aktiviteter at fortælle om på byens egen hjemmeside.

Der er fortsat plads til at endnu flere foreninger bliver aktive på byportalen, men uagtet dette er Samvirke i et fortsat udviklingssamarbejde med Ultimate Web. Vi har allerede taget skridt til oprettelsen af en speciel digital udgave af den fortsatte fortælling om Hjallerup Samvirke. Det sker på den nye side hjallerup-bogen.dk, der bliver offentlig tilgængelig i løbet af efteråret 2010. Forinden er nærværende bog om Hjallerup Samvirke udkommet i bogform og uddelt gratis til alle byens borgere. Håbet er, at man bliver så inspireret af at læse bogen, at man får lyst til at bidrage med endnu flere fortællinger fra foreningernes by, Hjallerup. At man får lyst til at stille billeder, film mm, til rådighed for denne side, der altså både er tænkt som historien om Hjallerup Samvirke 1966 – 2010, men så sandelig også til en fortløbende fortælling om Hjallerup Samvirke og livet i alle medlemsforeningerne 2010 og fremadrettet.

Allerede nu er der et blinkende link til hjallerup-bogen.dk på hjallerup.info, så det er bare med at komme i gang.  Snart vil dette link blive nabo med yderligere et link, idet seneste nye skud på Hjallerup Samvirkes samarbejde med Ultimate Web, Hjallerup Booking, snart åbnes.

Booking portalen, vil igen blive stillet gratis til rådighed for alle foreninger, der ønsker at bruge denne nye digitale mulighed, når det drejer sig om f.eks. lokalereservation. Hjallerup Musikforening har for nyligt fået to dejlige musikøvelokaler på Præstevænget 1 i det nye Ungdoms- og musikhus. Har man lyst til at bestille et af lokalerne til en prøveaften sammen med gutterne, vil det snart kunne ske på den nye bookingportal.

En af storbrugerne af bookingportalen vil formentlig også blive Hjallerup Idrætscenter, idet tanken er, at man via bookingportalen vil kunne bestille plads i fitnesscenter, solarier mm. Skal der bestilles telte, borde, stole til festen hjemme i haven, kan det også ske via bookingsiden, der naturligvis linker til Hjallerup Telte, Samvirkes egen teltforretning.

Der er en del grundejerforeninger, der er medlem af Hjallerup Samvirke. Måske har man på et tidspunkt lyst til at låne foreningens i fællesskab indkøbte trailer. Men er den ledig? Det finder man naturligvis også ud af på bookingsiden, og bestiller den og ser hos hvem, den pt. er.

I Hjallerup er der i det hele taget utrolig mange faciliteter, der via bookingsiden ville kunne blive brugt endnu mere end tilfældet er i dag. Bliver tennisbanerne en del af Hjallerup Idrætsforenings aktiviteter, vil det være helt oplagt, at man via bookingsiden kan bestille en bane. Det samme gælder evt. ledig plads i selve Idrætscentret, hvis man ønsker at spille et ekstra slag badminton, eller sammen med nogle venner ønsker at spille en indendørs fodboldkamp.

Tiden frem til nu har været præget af, at man gik til diverse idrætter hver uge på bestemte tidspunkter. Det har været den slags aktivitet, de enkelt foreninger har tilbudt. Fremtiden tegner til at blive meget individuelt præget. Ønsket om selv, med kort varsel, at kunne bestemme, hvornår man vil spille, badminton, fodbold, svømme mm., kan blive fremtidens måde at dyrke sport på. Og her vil en bookingportal være helt uundværlig.”

Liste over medlemmer af Hjallerup Samvirkes forretningsudvalg 1966-2010
Eskild Sloth Andersen
Produktionsskolelærer                     Medlem 1993-97

N. K. Andersen
Forsikringsinspektør                        Medlem 1967-69 og 1972-76 og 1984-88

Axel Arp
Arbejdsmand                                   Medlem 1967-71

Preben Christensen
Distriktsinspektør                            Medlem 1975-79 og 1982-84

Hans Eegholm
Politibetjent                                     Medlem 1981-96

Flemming Gaaei
Bogtrykker                                      Medlem 1966-70                                 Næstformand 1966-70

Knud Hansen
Murer                                              Medlem 1971-73

A. J. Haulrich
Postmester                                       Medlem 1966-67 og 1969-71               Næstformand 1970-71

Flemming Hegewald
Viceskoleinspektør                        Medlem 1973-85     Næstformand 1980-85    Sekretær 1973-85

Halvor Heuch
Læge                                              Medlem 1966-82     Formand 1966-80

Frede Jakobsen
Uddeler                                          Medlem 1985-87 og 1989-93

Henrik Cronwald Jensen
Sognepræst                                     Medlem 1986-94

Knud Jensen
Entreprenør                                    Medlem 1969-73

Peter Jensen
Afdelingsleder                               Medlem 2002-

Claus Jørgensen
Viceskoleinspektør                        Medlem 1998-2005

Svend Keller
El-installatør                                  Medlem 1983-89

Claus Kongsgaard
Bankdirektør                                 Medlem 2001-08

Ole Kristensen
Direktør                                         Medlem 1989-93

Dennis Kvesel
Autoriseret måler og vejer            Medlem 2008-

Bent Jørgen Larsen
Skoleinspektør                               Medlem 1994-                            Næstformand 2006-

Mogens Hust Larsen
Cand. polit                                         Medlem 1981-85

Torben Larsen
Forretningsindehaver                    Medlem 2008-

Ole Lundsgaard
Lagerforvalter                                Medlem 1988-94

Gerhard Madsen
Murer                                            Medlem 1973-75

Knud Madsen
El-installatør                                 Medlem 1966-68

Rikke Mersholm
Forretningsindehaver                   Medlem 2005-

Svend Michaelsen
Herreekviperingshandler             Medlem 1966-67

Knud Mikkelsen
Halinspektør                                 Medlem 1998-2008                           Næstformand 2005-06

Marianne Morell
Sekretær                                       Medlem 2005-

Ole Mortensen
Afdelingsleder                              Medlem 1994-2000     Næstformand 1995-96     Formand 1996-2000

Bent Nielsen
Bankdirektør                                 Medlem 1993-2009

Harald Nielsen
Sognepræst                                   Medlem 1966-68

Karen Fønss Nielsen
Fru                                                Medlem 1967-69

Leif Nielsen
Bogholder                                                                                      Kasserer 2002-

Niels Jørgen Nielsen
Lærer                                             Medlem 1974-86 og 1987-95           Sekretær 1985-86

N. C. Nielsen
El-installatør                                  Medlem 1970-79                        Næstformand 1975-79

Troels Nielsen
Tandlæge                                       Medlem 1976-88

Inger Nørgaard
Laborant                                        Medlem 1996-98

Knud Pallisgaard
Tømrermester                                 Medlem 1975-81

Arnold Pedersen
Sparekassedirektør                        Medlem 1966-70                    Kasserer 1966-70

Bent Pedersen
Tømrermester                                Medlem 1968-70

Godtfred Pedersen
Ingeniør                                         Medlem 1996-98

Niels Jørgen Pedersen
Revisor                                          Medlem 1995-98

Karl Petersen
Major                                             Medlem 1971-75                    Næstformand 1972-75

Margit Svendsen
Eksportmedarbejder                      Medlem 1998-2002

Karl Georg Sørensen
Slagter                                            Medlem 1997-2005        Formand 2000-05

Arndt Hyttel Sørensen
Autoforhandler                              Medlem 1968-72             Næstformand 1971-72

Peer Thisted
Børnehaveleder                              Medlem 2000-

Leif Thomsen
Skattechef                                     Medlem 1988-               Sekretær 1989-

Erik Topp
Ingeniør                                           Medlem 1979-                Næstformand 1985-95 og 1996-2005
Formand 2005-

Ole Vittrup
Sparekassedirektør                          Medlem 1979-85            Kasserer 1979-85

Erik Østergaard
Købmand                                        Medlem 1970-85              Formand 1980-83
Næstformand 1979-80            Kasserer 1970-79 og 1985-2002

Jens Østergaard
Skoleinspektør                                 Medlem 1966-75            Sekretær 1966-73

Jens Aaen
Revisor                                            Medlem 2009-

Knud Aaen
Gårdejer                                           Medlem 1966-67 og 1970-82 og 1983-96     Formand 1983-96

Jens K. Aarup
Overlærer                                         Medlem 1985-89                                sekretær 1986-89

I denne oversigt er kassererne medtaget, men fra 1985 er de udpeget uden for forretningsudvalget.

Heuchs filosofiske og tilbageskuende syn på den snes år, som var forløbet siden stiftelsen af Hjallerup Samvirke (1966) nævner ikke en eneste gang ordet ”frivillighed,” men det er det, der går som en rød tråd gennem denne klartskuende opsummering. ”Åndens arbejde” er den organisation og de rammer, som man (hvilket især vil sige Forretnings- og Markedsudvalg) udtænker/sætter, og ”håndens arbejde” er de mange, som frivilligt bruger et stort antal timer på at yde en indsats til gavn for fællesskabet og dermed byen.

Men hvordan kan man få så mange til at ofre tid og kræfter på noget, som ikke direkte (men så sandelig indirekte) kommer dem personligt til gode? Det giver Heuch også en god forklaring på:
”Vi praktiserede en sand demokratisk tro på, at samarbejde og sammenhold fra grunden kunne få almindelige mennesker til at føle sig engagerede og medansvarlige for at sætte en udvikling i gang, som blomstrede i en idérigdom, fantasi og skaberkraft, og som kunne fremme og planlægge det praktiske, kulturelle liv i Hjallerup og omegn.
Heri lå gemt:
1.    En respekt for hver enkelts evner til at bestride et eller andet arbejde for fællesskabet.
2.    En moral, som påbød at holde igen på egen fordel og udbytte til fordel for fællesskabet.
3.    En lyst til at være med i det lokale arbejde i flok til fordel for fællesskabet.”

Formanden for Samvirke siden 2006, Erik Topp, fulgte i Heuchs fodspor, da han ved sin tiltræden udtalte: ”Modsat den gængse opfattelse, så ser vi ikke skævt til dem, der ikke deltager i det frivillige arbejde. Vi synes blot, at det er synd for dem. Udover at de ikke bidrager noget til fællesskabet i byen, så går de glip af et fantastisk godt sammenhold og samvær med de andre. Når man laver noget sammen, så lærer man de andre at kende på en helt anden måde, end hvis man blot møder dem ved visse festlige lejligheder. Det er en fantastisk chance for en god start i byen for bl.a. nytilflyttere.”
Den nuværende næstformand Bent Jørgen Larsen supplerer: ”Nøgleordene i forbindelse med den store frivillige indsats er åbenhed og medinddragelse,”

Karl Georg Pape Sørensen
Født 12. september 1949.           Gift 1979 med Bodil Melgaard
Børn: Dan og Steen.

Karl Georg er uddannet som slagter og har virket som sådan.

Mangeårigt bestyrelsesmedlem i HIF. Formand for HIF 1976-84 og 1993-2000.
I bestyrelsen for JBU (Børne- og Ungdomsudvalget) 1989-2008.
JBUs sølvnål for 15 års lederarbejde. DBUs sølvnål for 25 års indsats.
Medlem af Samvirkes forretningsudvalg 1997-2005. Formand for Samvirke 2000-05.

De frivillige
Hvad får borgere i Hjallerup i dag til at ofre en betragtelig del af den dyrebare fritid og kaste sig ud i former for arbejde, som for størstepartens vedkommende er uvant og helt anderledes end deres daglige dont? Man kan måske få svaret ved at spørge et repræsentativt udsnit af den store skare frivillige:

Karl Georg Sørensen
”Vi var en flok unge, som sidst i 1960’erne følte trang til at få noget at engagere os i. Det startede ret beskedent med, at jeg kom med i HIFs arbejde som suppleant i stadionudvalget, men endte med, at jeg var formand for HIF fra 1976 til 2000. Da markedet flyttede første gang, overtog Idrætsforeningen parkeringen og har haft den lige siden. Jeg har nok været med til det i omkring 40 år.
Det er helt sikkert, at det har betydning for mange af de, som melder sig til at tage en frivillig tørn, at de kan se, at der kommer noget ud af det. Hvor mange gode faciliteter har vi ikke her i Hjallerup, som vi ikke ville have, hvis ikke der blev ydet en stor frivillig indsats?”

Hanne og Ole Mortensen
”Vi flyttede til byen i 1974, og allerede i løbet af et par år blev Ole kasserer i HIF, hvilket automatisk medførte engagement på markedet for os begge to. Hanne stod for organisationen og driften af campingpladsen, og Ole sad først på det kontor, som styrede parkeringen, senere på tællekontoret. Vi har også stået i barer, men de sidste par år har Ole ikke været med, mens Hanne stadigvæk er lidt aktiv i den forbindelse.
Det lå næsten i luften, at vi skulle deltage i det frivillige arbejde. Måske nok også affødt af, at Ole er barnefødt i Hjallerup.”

Preben Christensen
”Vi kendte Kædegaard Michaelsen, inden vi flyttede hertil i 1972, så allerede året efter kom jeg i stadepladsudvalget og blev formand der et par år senere. Det var i de år, hvor der var store udstillinger af maskiner til landbruget – selvfølgelig med Hjallerup Maskinforretning som den største. Jeg kan huske, at vi købte en Bedford lastbil af Hjallerup Maskinforretning for 1 krone + gratis stadeplads det år. Senere kom jeg i Markedsudvalget og var formand for det i årene 1982, 1983 og 1984. Det sidste år husker man selvfølgelig bedst med kongeligt besøg og karetkørsel med dronning Margrethe og prins Henrik. Men derudover har jeg været medlem af Samvirkes forretningsudvalg, 25 år i Borgerforeningens og Antenneforeningens bestyrelse samt 30 år i bestyrelsen for Idrætscentret.
Det var skønt at arbejde i Markedsudvalget, for når Samvirke havde sat rammerne, så var der en udstrakt frihed for os. Når vi skulle have en frivillig til at udføre et eller andet specielt arbejde på markedet, så spurgte vi en, som vi vidste havde den fornødne håndværksmæssige eller anden uddannelse, og jeg kan overhovedet ikke huske nogen, som har sagt nej.”

Dorte Olsen
”Jeg startede på markedet i 1995. Erik Topp ringede og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at være med til at erstatte den betalte arbejdskraft i køkkenet. Da jeg arbejder med mad til daglig, så var det helt naturligt at sige ja, for det lød vældigt spændende. Så det blev fem år sammen med Bodil Kaptain og de andre i køkkenet. Da vi startede, var det i en afdeling af det store telt og noget helt andet end i dag. Der var opvask i hånden i et stort kar, hvor der i dag er opvaskemaskiner, og jeg husker en gang, hvor det var regnvejr, og de brædder, som var lagt ovenpå jorden som et slags gulv, flød rundt mellem hinanden i vandet. Det var også hårdt med lange dage, men vi havde det ualmindeligt sjovt.
Derefter blev det personaleteltet sammen med Bodil, og det fortsætter jeg med. Det er spændende at møde alle de politibetjente, Falck-folk, TV-folk og så selvfølgelig de frivillige, som kommer der i løbet af markedsdagene. Vi har aldrig problemer med at få nogen til at tage vagten der.
Og hvorfor fortsætter man med det år efter år. Jo, man kan simpelthen ikke lade være med det. Hele stemningen og de mange engagerede mennesker tiltrækker én.”

Karen Fjeldgaard
”Jeg husker ganske tydeligt, at Eskild Sloth Andersen engang sagde: ”Nå, nu kommer Karen, så bliver der også marked i år!” Sådan var det. Man deltog hvert eneste år. Min mand, Kristian, og jeg var meget involverede i pensionistfrokosten på markedet, og senere stod Kristian for restaurationen på markedet. Inden det hele begyndte, stegte vi bøffer i skolekøkkenet, og de blev frosset ned. Det var meget lange dage, men da var man ung, og så var der ingen grænser for, hvad man kunne. Noget af det sidste, jeg har lavet, er at gøre rent i Kino. Der støvsugede vi, vaskede gulv og ordnede toiletter.
Det var næsten en selvfølge, at man deltog i det frivillige arbejde, og det er en god ting, når man er tilflytter, for så kommer man hurtigt ind på livet af de andre i byen.”

Karen Østergaard
”Jeg startede faktisk så langt tilbage som i 1948/49 i tombolaen. Så da markedet flyttede første gang kom jeg med i Husmoderforeningens kaffetelt. Derefter drejede det sig mest om mad i restaurationsteltet, hvor jeg var med fra 1972. Købmænd, slagtere og bagere skiftedes til at levere råvarerne, og jeg husker, at vi stod i en slagterforretning i Søndergade og stegte bøffer. Jeg tror, at det var så mange som 2.000, som så blev frosset ned i frysehuset (Søndergade 8 – nedlagt 1984). Først da Hjallerup Skole fik en ny fløj med skolekøkken, flyttede vi bøffremstillingen derhen. Vi var et godt hold bestående af Inger Odgaard, Ella Østergaard, Petra Pedersen og så mig selv. Den første køkkenchef var N.K. Andersen, og han blev afløst af Kristian Fjeldgaard. Ole Lundsgaard var den sidste, som jeg havde med at gøre.
Min mand, Jens Østergaard, oprettede det såkaldte tællekontor sammen med Arnold Pedersen og var der hver aften. Når de kontanter, som var kommet ind i løbet af dagen, var talt op, blev han eskorteret af to betjente op til sparekassen. Omtrent samtidigt var vi i fuld gang med at rydde op og vaske op i restaurationsteltet. Det var faktisk noget af det værste. Vi var så trætte og helt ødelagte.
Når vi så efter til tider 10 timer kom hjem, så sagde jeg, at nu gad jeg ikke mere. Næste år ville jeg ikke være med. Men Jens grinede og sagde, at han godt vidste, at når markedet igen nærmede sig, så ville jeg have det som cirkushesten, der hører trompeten. Og det er da også rigtigt, at det ville være svært at undvære samværet med de andre, for vi havde det ualmindeligt sjovt og godt med hinanden.”

Kaj Thomsen
”Efter min soldatertid startede jeg på markedet, og i 1978 kom jeg i markedsudvalget, hvor jeg sad i 20 år. Jeg har været ”trafikminister” på markedet i mange år – over 40 tror jeg. Det består i, at vi sætter skilte op og klargør p-pladserne, så trafikken kan glide jævnt til og fra markedet.
Det er helt naturligt, når man bor i Hjallerup, at man tager sin tørn. Jeg sad også i HIFs bestyrelse i flere år, og da de har parkeringen, så er man selvfølgelig frivillig på det område. Det er også af interesse, og så har man et fantastisk godt socialt samvær. Der er folk, som for længe siden er flyttet til andre steder i landet, som ikke kan undvære det samvær. Derfor kommer de hjem til markedet, og jeg er da også stadigvæk aktiv hvert år.”

Bodil Kaptain
”Vores start på markedet var noget anderledes end de fleste andre. Min svigermor havde en skoforretning i Sæby og fik en stand på Hjallerup Marked, hvor vi stod. Det var fint nok, men man kunne godt mærke, at man ikke på samme måde var en del af fællesskabet af frivillige hjælpere, og det ønskede vi at blive. Så i 1980 startede jeg som afrydder i markedsteltet, mens Torben (Borregaard, som også i en periode var markedets PR-mand) som bestyrelsesmedlem i Borgerforeningen selvfølgelig havde med tombolaen at gøre. Dernæst var det i køkkenteltet, og det var i de år, hvor man afskaffede den betalte arbejdskraft i køkkenet, og alt arbejdet blev derefter lavet af frivillige. Samtidigt var jeg med i det udvalg, som skaffede flere frivillige. Det var fem hårde år, men ualmindeligt sjovt sammen med et hold bestående af Eskild Sloth Andersen, Tove Olsen, Lis Lejla Larsen og Lis Justesen. Men hårdt var det, og man var slidt helt ned efter markedet. Jeg har endda oplevet at falde i søvn på mit arbejde efter sådan en omgang.
Derefter var det i personaleteltet sammen med Dorte Olsen, og det fortsætter jeg da med. At se de frivillige slappe af, og efter at have spist, klare til at tage endnu en tørn, det er skønt. Ved godnatsuppen er det dejligt at gense de unge, som ellers uddanner sig i København, Aarhus og andre steder fjernt fra Hjallerup, som i anledning af markedet er kommet hjem (ihukommende det gamle mundheld: ”Ses vi ikke før, så ses vi til markedet”).
Det, som får folk til år efter år at møde op og knokle igennem i markedsdagene, er – efter min mening – at man i den situation oplever et socialt samvær på tværs af sociale lag, venskabskreds og faglig baggrund. Det giver simpelthen én et løft, som virker helt ind i hverdagen efter markedet. Det arbejdsfællesskab på tværs af alt andet er uforligneligt. Det er jo netop det, som vi i flere andre sammenhænge – bl.a. i folkeskolen – forsøger at gennemføre.”

Anette og Peter Aage Hostrup
Peter Aage Hostrup havde en slagterforretning med delikatesse i Aalborg Ø., og Anette hjalp til i butikken, så de var godt rustede til det frivillige arbejde, som de senere kom med i. ”Vi kom ret hurtigt med i frivilligt arbejde her efter vores tilflytning. Allerede inden Kulturhuset var en realitet, var vi enige om, at der ville vi gerne lægge et stykke frivilligt arbejde, og det meldte vi os så til, da det blev aktuelt. Vi er mest med, når der er større arrangementer. Og vi er meget glade for at arbejde der. Det er meget velorganiseret, og ledelsen er meget hjælpsom og imødekommende. Vi har et godt samarbejde med de andre frivillige.
Det er helt naturligt at deltage i noget sådant, når man bor i byen, og derudover kan man være med til at opretholde et sted, som kan være Hjallerups kulturcentrum.”

Statistik vedr. de frivillige på markedet
Svend Nielsen fra Markedsudvalget har lavet statistik vedr. de frivillige på Hjallerup Marked, og ifølge opgørelsen har der været følgende antal frivillige:

•    2004: 1.868
•    2005: 1.888
•    2006: 2.046
•    2007: 1.883
•    2008: 1.915
•    2009: 2.031
•    2010: 2.030

Stigningen på de seks år har altså været på 162 frivillige. Der var en nedgang på 163 frivillige fra 2006 til 2007, men det rettede sig i løbet af de to næste år, så man kom næsten op på samme antal som i rekordåret 2006.

I 2009 lavede man en undersøgelsen af alderen på de frivillige, og her viste det sig, at der var en rimelig jævn fordeling på aldersklasserne. De fleste frivillige findes dog i aldersklassen 35-55 år, men der er også en pæn repræsentation af aldersklassen 14-17-årige.

Antallet af frivillige i 2010 er ca. 56% af antallet af samtlige borgere i Hjallerup (3.630). Selv om man tager de personer, som kommer udefra i betragtning, så er det stadigvæk en imponerende stor procentdel, som yder et stykke ubetalt arbejde i deres fritid for fællesskabet.

Det frivillige engagement er alfa og omega for Hjallerup
Overskriften er en vending, som den nuværende formand for Hjallerup Samvirke, Erik Topp, har anvendt flere gange – bl.a. på repræsentantskabsmøderne. Den dækker så glimrende det faktum, at ikke mindre end 2030 frivillige (tal fra markedet i 2010) gjorde det muligt at gennemføre så stort et projekt, som Hjallerup Marked efterhånden har udviklet sig til.

Men midt i begejstringen for dette må man ikke glemme, at der også mellem markederne ydes en stor frivillig indsats i byen. Der lægges dagligt en stor frivillig indsats i at drive Kino, Kulturhuset,
og mange andre aktiviteter, og i tiden op til markedet står forberedelserne på i flere måneder, og oprydning og nedbrydning af faciliteterne efter markedet kræver også mange mandetimer.

Hvis man skulle prøve at lave en opsummering af, hvad det er, som får byens befolkning til at drage af hus og hjem for at yde en frivillig indsats såvel på som mellem markederne, og som får tidligere indbyggere i Hjallerup til at stævne mod hjemstavnen, når der er brug for deres arbejdskraft, og gøre det år efter år, så kan den f.eks. se sådan ud:
•    En trang til at engagere sig i et fællesskab.
•    Man opmuntres af, at man til daglig kan se, at der virkeligt kommer noget ud af det (byens mange faciliteter), og at der i Hjallerup er kort fra beslutning (som man selv har mulighed for at påvirke) til udførelse.
•    Det ligger ligesom i luften, at det gør man, når man bor i Hjallerup.
•    Man har bekendte/venner/familie, som får én med.
•    Samvirke sætter så gode rammer, at der er råderum for kreativitet og nytænkning.
•    Som tilflytter bliver man hurtigere integreret i byen ved at deltage i det frivillige arbejde.
•    Der er et fantastisk godt socialt miljø blandt de frivillige. Det samvær giver én noget, som man kan tage med sig over i hverdagen.
•    Det uforlignelige arbejdsfællesskab på tværs af vennekreds, familier samt sociale og faglige skel er en oplevelse, som giver én et løft.
•    Man oplever at blive tildelt en rolle, som kan være totalt forskellig fra ens daglige dont, således at man faktisk skifter identitet i den periode, hvor man udfører det frivillige arbejde.

Hjallen
”Årets ”Hjalle” opstod i 1990, og den uddeles til personer, der har udført et særligt hæderfuldt og uegennyttigt arbejde til gavn for byen, eller som har medvirket til udbredelsen af kendskabet til Hjallerup ude i verden.
Indstilling af personer til modtagelse af ”Hjallen” kan foretages af alle personer indenfor Hjallerup Samvirkes virkeområde, af alle Hjallerup Samvirkes medlemsforeninger samt af Hjallerup Samvirkes forretningsudvalg.”

Således hedder det om uddelingen af hædersprisen, som er et konkret eksempel på Samvirkes anerkendelse af en frivillig indsats for fællesskabet og byen. ”Hjallen” er siden 1990 uddelt 15       gange i forbindelse med Hjallerup Samvirkes repræsentantskabsmøde i november.  Modtagerne har været:
•    1990: Birthe Hedelund Sørensen (mere end 25 års ledelse af De Grønne Pigespejdere i
Hjallerup).
•    1991-95: Ikke uddelt.
•    1996: Knud Aaen (Medlem af Markedsudvalget 1966-82 – heraf 1972-82 som formand.
Medlem af forretningsudvalget 1970-82, formand for Samvirke 1983-96).
•    1997: Georg Hansen (halbestyrer) og Erik Topp (formand for Markedsudvalget)
•    1998: Erik Østergaard (Medlem af forretningsudvalget 1979-83. Formand for Samvirke
1980-83. Kasserer i forretningsudvalget 1970-79 og 1985-2002).
•    1999: Halvor Heuch (Idémanden bag Samvirke. Medlem af forretningsudvalget 1966-82.
Formand for Samvirke 1966-80).
•    2000: Karl Georg Sørensen (formand for HIF 1975-97. Medlem af forretningsudvalget
1997-2005. Formand for Samvirke 2000-2005. Aktiv gennem mange år ved parke-
ringen på markedet).
•    2001: Kaj Thomsen (Medlem af markedsudvalget 1978-98. Siden 1998 organisator af
trafikken til og fra markedet).
•    2002: Britta og Bjarne Christensen (meget aktive i Borgerforeningens bestyrelse og
foreningens tombola).
•    2003: Erik Bering Pedersen (formand for HIFs Venner, frivillig ved parkeringen samt
lodseddelsalg på markedet).
•    2004: Lis Justesen (formand og bestyrelsesmedlem i Hjallerup Husmoderforening i 17 år,
•              med i køkkenudvalget ved markedet i 25 år, aktiv især som leder af køkkenet i Kul-
•              turhuset næsten fra starten i 1997).
•    2005: Henrik Jakobsen (teltmester 1987-2007).
•    2006: Karl Petersen (PR-mand for markedet).
•    2007: Godtfred Pedersen (formand for Borgerforeningen, formand for Byudviklings-
•               udvalget og formand for Kulturhusfonden).
•    2008: Leif Bach (energisk og succesrig formand for Hjallerup Jagtforening gennem 5 år).
•    2009: Inger Fejborg (involveret i mange ting i byen, bl.a. Borgerforeningens juletræ,
undervisning i gymnastik og folkedans samt dirigent af stort kor af seniorer).

Hjallerup Kino – frivillighedens triumf
Et lysende eksempel på Hjallerup Samvirkes overtagelse af en privat virksomhed og drift af denne ved hjælp af frivillige er Hjallerup Kino. I april 1981 blev Kino Teatret, som den privatejede biograf hed dengang, sat til salg. Der havde været biograf på dette sted siden 1952. Samvirke blev forespurgt, om man var interesseret i at bevare biografen, og det svarede man positivt på. Det blev undersøgt, om Filmfonden evt. kunne støtte driften, men svaret var negativt. Der blev afholdt et møde mellem biografejer August Olsen (som havde købt bygningen med biografen af Thorkild Ravnholt i 1969), kommunen og Samvirke, og efterfølgende blev der i september 1981 afholdt et Åbent Hus-møde om biografens fremtid. Samvirke oplyste på mødet, at det var en økonomisk forudsætning, at Samvirke kunne leje salen mens kommunen stod som ejer af bygningen. Intet blev dog bestemt, idet man erfarede, at der stadigvæk var seriøse købere til bygningen.

På Borgerforeningens generalforsamling i februar 1982 blev det oplyst, at det ikke var lykkedes at sælge biografen, som nu stod foran lukning. Men allerede en måned senere blev det klart, at konstruktionen fremover ville blive, at Samvirkes Aktivfond skulle overtage driften. Den årlige husleje ville blive på 15.000 kr. I 1983 blev der nedsat et Kinoudvalg, man arrangerede skole- og pensionistforestillinger, og året efter nedsattes et repertoireudvalg med repræsentanter for forskellige aldersgrupper. Personalet i biografen bestod af voksne, lønnede operatører og ulønnede piger og drenge, som passede kiosken og kontrollerede billetter. De havde til gengæld fri adgang til alle forestillinger og fik lidt slik fra kiosken, når de havde vagt.

10. september 1985 kan man på Samvirkes forretningsudvalgsmøde melde om succes for en ordning med at gå i biografen til halv pris om mandagen. Budgettet ser ud til at holde trods en betragtelig investering i nye stole. Senere samme år kommer Østvendsyssel Filmklub på banen. De ønsker at indgå samarbejde med Kino, da biografen i Dronninglund lukker. I oktober 1988 viser der sig en mulighed for at overtage biografbygningen for Samvirke, men man vil først undersøge, om der er en anden køber, som vil acceptere en langtidskontrakt på leje af biografsalen. Det er der. Peter Holm køber biografbygningen, og Samvirke får en langtidskontrakt på 20 år.

To år senere trænger Kino alvorligt til en renovering. Den er anslået til at ville koste 80.000 kr. Denne gang vil Filmfonden gerne bidrage med 30.000 kr., Samvirke indskyder med 25.000 kr., og Sparekassen med et tilsvarende beløb. Året efter er meldingen, at biografens økonomi er ringe, men der er alligevel stemning for at fortsætte. Denne melding dukker op i de følgende år, men hver gang beslutter man at fortsætte, idet stemningen er, at det er vigtigt med en biograf i byen. På en studietur til Løgstør Bio dukker for første gang tankerne om frivillig bemanding af Kino op. Det har man nemlig gjort med stor succes i Løgstør. Til forskel fra de foregående år meldes der dog om overskud på biografdriften i 1996.

Tilskuerantallet er stadigvæk for lille i biografen, og der forsøges med en forøgelse af antallet af forestillinger. Ved flere lejligheder appelleres der om at gå mere i biografen. Men lige lidt hjælper det. I 1998 er underskuddet omkring 78.000 kr., og det er lønningerne til de ansatte, som er stærkt medvirkende hertil. De ansatte fremsætter til gengæld et forslag om en omfattende renovering bl.a. med midler fra Filmfonden.

På et Åbent Hus-møde lagde man op til, at et frivilligt personale skulle drive Kino, og et stort antal af de fremmødte (mellem 50 og 60) gav tilsagn om at ville yde en frivillig indsats for at kunne bevare en biograf i Hjallerup. Så fra januar 2000 kørte Hjallerup Kino videre uden betalt arbejdskraft, og funktionerne som operatør, sliksælger og rengøring blev udført af de frivillige. Der blev uddannet godt en snes operatører, og der blev udarbejdet vagtplaner for tre måneder ad gangen. Som frivillig har man adgang til biografens forestillinger, og man inviteres til en årlig fest.

Men allerede tre år efter de frivilliges indtog var man klar over, at en gennemgribende renovering var påkrævet. Der blev søgt om midler hos kommunen, amtet og Filminstituttet, og året efter startede man med at renovere salen og operatørrummet. Der var i forvejen lavet to nye toiletter. Også teknikken i operatørrummet blev opdateret, og det hele var færdigt til midt i maj 2004, hvor man kunne holde indvielse. Alt i alt kom det til koste omkring 1 mio. kr., og udover Hjallerup Samvirke var Dronninglund Kommune, Nordjyllands Amt og Det Danske Filminstitut med til at finansiere projektet.

I dag behøver Samvirkes Kinoudvalg ikke at møde beskæmmet frem med melding om underskud på repræsentantskabsmødet og forretningsudvalgsmøder. Der er overskud på driften, og den store daglige indsats, som de frivillige lægger i biografen er i allerhøjeste grad med til at virkeliggøre dette. Samvirke har en langtidskontrakt med den nuværende ejer, Bjarne Holm Hansen, og Hjallerup har en biograf. Det kan byen med rette være stolt af, og det er et væsentligt aktiv for byen og omegnen.

Fremtiden for Hjallerup Kino ser også ud til at være i trygge rammer. Det er nemlig sådan, at overskuddet opsamles til imødegåelse af fremtidige udgifter. I løbet af overskuelig tid bliver det også nødvendigt at bruge midler til at digitalisere teknikken i operatørrummet.

”Markedsudvalget har til opgave:
•    at skabe et attraktivt, sjovt og spændende marked for gæster og samarbejdsparter
•    at skabe størst muligt overskud ud fra de forudsætninger, vi selv skaber
•    at gøre det attraktivt og sjovt at være frivillig på Hjallerup Marked.

Sjælen i Hjallerup Marked er heste, hvorfor der skal arbejdes på at fastholde heste på Hjallerup Marked.”

Hvis man opfatter rækkefølgen af de tre punkter i formålsbeskrivelsen som en prioritering, så kan man udlægge det således: Vi skal i Samvirke sørge for, at det er sjovt, spændende og underholdende at besøge Hjallerup marked, dernæst skal vi også gerne tjene penge til byen, og dertil skal vi bruge de frivillige, som skal synes, at det er sjovt at være med hertil.

Om det altid har været sådan, er nok tvivlsomt, men de, som de senere år har været besøgende eller frivillige på markedet, vil nok nikke anerkendende til denne prioritering. Det er i sig selv en helt fantastisk udvikling, som har skabt et marked, der nu er af en størrelse, så man kan tillade sig at prioritere det sociale miljø frem for indtjening – selv om det sidste så sandelig også er med til at motivere det frivillige aspekt.

Landevejens farende svende mødes i Hjallerup
Ligesom Hjallerup Marked efter sigende er Nordeuropas største hestemarked, så er det også stedet, hvor landevejens (mere eller mindre) farende svende mødes i større antal end andre steder. Per Folkver siger herom i sin bog ”Vennerne på vejen”:

”Hjallerup er stedet, hvor det største antal stoddere og vagabonder mødes. Selv ikke Egeskov Marked, hvor der hvert år vælges stodderkonge og stodderdronning, kan mønstre et så stort antal fra landevejen. På vejen snakkes der hvert år om, at nu er det slut med at komme til Hjallerup, for nogle mener, at komiteen behandler dem dårligere for hvert år, men alligevel mødes det store flertal hvert år til markedet. Måske komiteen i Hjallerup ind imellem bliver træt af dette uniformerede cirkus, men på trods af denne periodiske træthed er der altid rejst et telt, hvor stodderne og vagabonderne kan sove.
Utilfredse eller ej, så møder de op år efter år. For her i Hjallerup er man hjemme……..Hjallerup har denne magi, som skal ses og føles, og er man først fanget ind i dets spind, er man for evigt fortabt.”

Der bør retfærdigvis i forbindelse med Per Folkvers påstand ”….. nogle mener, at komiteen behandler dem dårligere for hvert år, ….” tilføjes, at der på Hjallerup Marked hver dag udleveres spisebilletter til alle ”ægte” vagabonder.

Spådommene var ellers særdeles dystre for markedets fremtid, da det i begyndelsen af 1960’erne, og inden byen selv tog over, nåede sit lavpunkt. Aalborg Stiftstidende skrev således i 1964: ”Om højst fem år, når den sidste byggegrund på den gamle handelsplads i Hjallerup er solgt, er det slut med det landskendte marked, som kan føre sin historie tilbage til Christian IV´s tid.” Der er langt fra denne dommedagsmelding og til daværende borgmester Poul Møllers udtalelse til Midtvendsyssel Avis i maj 1995: ”Markedet har ikke kun betydning for Hjallerup, men for hele kommunen. Det er vor største turistattraktion, og det har markeret Hjallerup på Danmarkskortet, hvilket vi kun kan være tilfredse med, da Hjallerup jo er en by i kommunen.”

Jens Jørgen Thorsen og grundlovsmaleriet
Markedets storslåede kombination af tradition, hestemarked og folkefest kørte i det høje gear gennem 1990’erne. Man var meget opfindsomme mht. til at forny sig fra år til år, og der var ingen grænser for, hvad markedets PR-ansvarlige – helt i Haulrichs ånd – ville indlade sig på for at få omtale i medierne. Som da man i 1999 ønskede at fejre Grundlovens 150-års jubilæum ved at invitere happening-kunstneren Jens Jørgen Thorsen til at male et grundlovsmaleri. Grundlovsdag faldt nemlig dette år på en af markedsdagene.
Der blev lavet en fornem kontrakt mellem arrangørerne (Hjallerup Marked) og Jens Jørgen Thorsen, som bl.a. fastslog, at markedet skulle ”betale alle udgifter til materialer som lærred, farver, pensler, lak, afdækning m.m.” samt sørge for ”nødvendig afdækning og opstilling.” Jens Jørgen Thorsen forpligtede sig ”til at gøre sit yderste for at møde op om aftalt – force majeure dog undtaget” og holde en grundlovstale over temaet ”Friheden er ikke til salg” samt lave et maleri på lærred og blændramme 2×3 m eller større i forbindelse med grundlovstalen. Pris for denne optræden: 10.000 kr.

Selve talen kom han let over. Med et par udvalgte eksempler på, at grundloven bliver brudt hver dag, sluttede han med skrige det kategoriske budskab ud: ”Drop det lort og lav en ny lov med følgende indhold: Øl, fisse og hornmusik!”
Så kastede han sig i stedet ud i den happening, som begivenheden først og fremmest er kendt for, og som besøgende i Kulturhuset bliver mindet om, når de er på vej ind i den store sal og ser det færdige maleri på væggen til højre: Fremstillingen af grundlovsmaleriet. Scenen ved Højen på markedspladsen var som forberedt til denne særprægede fejring af grundloven. Der var opstillet 25-30 malerbøtter foran et stort lærred, og han kastede sig nu over dem og begyndte at klaske farve på lærredet. Hænderne blev brugt som pensler, og som Vendsyssel Tidende skrev dagen efter (6. juni 1999): ”Galningen og multikunstneren Jens Jørgen Thorsen stak hænderne ned i malingen, op på lærredet med et højlydt klask, lidt tværen rundt og så videre til næste farve. Med vanlig sans for selviscenesættelse plaskede Thorsen også en masse maling ned over sig selv, og selv brillerne blev dyppet i en mintgrøn bøtte. Hele tiden sikrede han sig, at de tilstedeværende pressefotografer fik gode vinkler at skyde fra.”

Denne noget specielle form for fejring af den danske grundlov fik mange ord med på vejen. De fleste meget kritiske over først og fremmest multikunstnerens optræden og især ordvalg, men Vendsyssel Tidende har i ovennævnte artikel en filosofisk vinkel på bedømmelsen af begivenheden: ”Respekten for grundloven var svær at få øje på. Men på den anden side: I dag er mange af de velmenende budskaber fra grundlovs-talerstole i hele landet glemt. Jens Jørgen Thorsen har derimod sat sig et varigt minde: Et kulørt lærred på 2,5×3 meter ved navn ”Grundloven ifølge Jens Jørgen Thorsen.”

Den særprægede happening fik den daværende formand for Hjallerup Samvirke, Ole Mortensen, til at foreslå formanden for Kulturhuset i Hjallerup, Knud Aaen, at Samvirke skulle købe maleriet for derefter at få det hængt op som et evigt minde i Kulturhuset. Prisen skulle være 15.000 kr. Jens Jørgen Thorsen var med på idéen og foreslog samtidigt, at pengene for maleriet gik til Røde Kors. Samvirke indvilligede og skænkede pengene til Røde Kors og maleriet til Kulturhuset.

Men dermed var sagen ikke slut. Der var nemlig ikke enighed i bestyrelsen for Kulturhus-fonden om, at maleriet skulle hænge i Kulturhuset. Der var faktisk flertal for, at det ikke skulle hænge i huset. Knud Aaen begrundede det med, at man ikke havde vægplads til det store maleri, men gerne ville opbevare det. Torben Sanden, som var sekretær i bestyrelsen, havde en anden udlægning af uenigheden: ”Et flertal i bestyrelsen vil godt opbevare billedet for Hjallerup By, men vi ønsker ikke at have det hængende på grund af de blasfemiske udtalelser, som kunstneren kom med i forbindelse med male-seancen. Man skal huske på, at der bl.a. ligger kirkelige midler til grund for Kulturhusets opførelse, og når der så i forbindelse med det her maleri nærmest bliver gjort grin med Grundloven, så mener vi ikke, at det vil være i tråd med det, som Kulturhuset står for, hvis vi vælger at hænge billedet op.”

Bestyrelsen for Kulturhus-fonden så således ud i 1999:
•    Peter Bandholm (Dronninglund Kommune),
•    Knud Aaen (Hjallerup Samvirke),
•    Godtfred Pedersen (Hjallerup Borgerforening),
•    Birthe Ottesen (Hjallerup Menighedsråd),
•    Torben Sanden (Hjallerup Menighedsråd).

Billedet blev i oktober 1999 først ophængt i Markedshallen og senere i Idrætscentret. Bestyrelsen for Kulturhusfonden besigtigede det, mens det hang i Markedshallen. Ved samme lejlighed blev der opnået forlig i sagen, og billedet kom til sidst op at hænge i Kulturhuset.
Maleriet var imidlertid ikke gjort helt færdigt, og kunstneren havde ikke sat sin signatur nede i højre hjørne. Det drøftede man i Samvirkes forretningsudvalg og besluttede at rette henvendelse til Jens Jørgen Thorsen herom. Han døde imidlertid i 2000, og det betød, at maleriet ikke blev hverken færdiglakeret eller signeret. Således udlægges det af Samvirke, men hvis man stiller sig foran billedet og kigger op i venstre øverste hjørne, så vil man se Thorsens underskrift lavet med brede, mørkeblå penselstrøg. En sammenligning med ovennævnte kontrakt bekræfter, at det virkeligt er den afdøde kunstners signatur.

Selvfølgelig helt uden sammenligning med Thorsens besøg, så besøgte lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, Hjallerup Marked sammen med flere andre partimedlemmer med det primære formål at agitere for sine politiske synspunkter. Men et par beduggede bøller respekterede ikke, at man gav udtryk for sine lovlige, politiske synspunkter, og det viste de ved at vælte partiets stand. Politiet kom til, og det kostede de to lovovertrædere hver en bøde på 600 kr.
Så kunne Pia Kjærsgaard & Co. fortsætte agitationen mod euroen og ØMU’en.

Samme år (2000) kunne formanden for Markedsudvalget, Erik Topp, fejre sit 25-års jubilæum for sin deltagelse i udvalget. Han fik overrakt en gyngehest i form af et æsel med denne bemærkning: ”Du er utrolig arbejdsom og stædig, derfor er der noget symbolik i det mellem dig og et æsel, men du behersker mange flere dyder, som et æsel ikke har.”

Seks år senere (2006) kunne man fejre et 40-års jubilæum. Da var det nemlig 40 år siden, at Samvirke og dermed byen i 1966 overtog markedet efter kromanden. Ved dette jubilæum kunne Hjallerup Samvirke og Markedsudvalget se tilbage på 40 års marked, hvor man trods en rivende udvikling med mange ændringer og moderniseringer har bibeholdt det væsentlige – nemlig den frivillige arbejdskraft, som gør Hjallerup Marked til både en folkefest og samtidig en indbringende forretning.

Skoleelever rydder op efter markedet
Siden 1976 har man holdt fast i en god tradition: 5. årgang på Hjallerup Skole deltager som vigtige hjælpere i oprydningen efter markedet. Når de efter sommerferien er blevet 6. klasse skal de nemlig på den traditionelle lejrtur til Bornholm. Allerede i 5. klasse oprettes der en opsparingsordning til turen, og den suppleres med de penge, som eleverne tjener ved oprydningen på den store markedsplads. Det har den positive bivirkning, at alle kan komme med på lejrturen.

Hvis man har haft ærinde på markedspladsen dagen efter markedet, har man et indtryk af, hvor meget affald der hober sig op efter markedsdagene, så der er nok at tage fat på for skoleeleverne.  En god ordning for såvel eleverne som Markedsudvalget.

Ved markedsjubilæet i 1995 blev der lavet en lille folder ”Hjallerup Marked 250 gange,” og her skrev Olaf Sørensen følgende om markedet og de frivillige: ”Den fortsatte store opbakning fra borgerne skal findes i, at de synes, de får stor gavn ud af deres indsats, at de synes, det er sjovt at arbejde frivilligt sammen for at nå et resultat, og at de alle har indflydelse på, hvad pengene bruges til i form af møde- og taleret på paraplyorganisationens møder.
Derfor har Hjallerup Marked ikke blot en lang og traditionsrig historie bag sig, men formentlig også lyse fremtidsudsigter foran sig.”

Erik Topp

Født 2. marts 1946 i Haderslev.                                         Gift 1971 med Margit Larsen.
Børn: Claus, Lene og Per.
Uddannet som ingeniør 1971.
Flyttede til Hjallerup 1973.
Efter soldatertiden ansat ved Nordjyllands Amt fra 1972 til 2006. Derefter Vejdirektoratet, indtil pensionering i 2010.

Formand for Hjallerup Borgerforening 1979-86.
I Markedsudvalget 1975-2001 – heraf de sidste 16 år som formand.
Medlem af forretningsudvalget i Samvirke fra 1979.
Formand for Samvirke fra 2005.

Tildelt Årets Hjalle 1997.

Byen med de mange faciliteter

”At Hjallerup er en smuk og velfungerende by skyldes for en stor del markedet, som økonomisk bidrager til flere tiltag. Idrætscentrets smukke tilbygning blev således delvist finansieret af markedet, og i år står vi foran byggeriet af et medborgerhus/bibliotek.” Det var daværende borgmester Poul Møllers præcise beskrivelse af byen i 1995. Det medborgerhus/bibliotek, som han omtaler, er selvfølgelig Kulturhuset, som man på daværende tidspunkt var langt fremme med planerne om, og som man tog det første spadestik til året efter.

I 1997 var man færdig med Kulturhuset, som blev indviet 15. marts. I forbindelse med markedet det år var bestyrelsen for den landsdækkende forening ”By- og Markedsfester i Danmark” på besøg i Hjallerup, og selvom bestyrelsesmedlemmerne havde været rundt i landet og set mange forskellige markeder samt faciliteter i adskillige byer, så var de meget imponerede af, hvad de så i Hjallerup. Det var selvfølgelig den suverænt største markedsfest, som de havde set, men ikke kun selve markedet gjorde et stort indtryk på dem. ”Lørdag formiddag blev der tid til en seriøs rundtur i byen, hvor vi bl.a. så et nyt, flot Kulturhus, der er bygget i forlængelse af byens anlæg. Der har Hjallerup Marked sat sit kraftige fingeraftryk som så mange andre steder i byen. Sammen med byens aktive foreningsliv og det store sportscenter er der fritids- og kulturaktiviteter, som mange større byers borgmestre ville slikke sig om munden over. Og minsandten om der ikke også står Hjallerup-penge på en ny motorvejsbro, som skal bruges til at lede de mange gæster væk fra markedspladsen. Alt sammen i en by med kun 3.000 sjæle – det er bare unikt,” udtalte formand Ole Toft fra ”By- og Markedsfester i Danmark.”

Hvordan det kan lade sig gøre, kan man lade ”iværksætteren” Halvor Heuch svare på. I året midt imellem de to ovennævnte citater – altså 1996 – fyldte han 70 år, og var af en avis blevet bedt om en liste over sine data samt relationer til Hjallerup. Han kunne selvfølgelig ikke undlade en kortfattet beskrivelse af sit livsværk, som han beskrev således: ”Frivillig arbejdsindsats, sammenhold og engagement har været hovedhjørnestenen i det arbejde, som har betydet, at en by af Hjallerups beskedne størrelse ud over at drive markedet har bygget fire haller til sportslig udfoldelse, og nu er i gang med opførelsen af et kulturhus ved byens anlæg til godt 10 mio. kr.”

Hvis man laver en liste over de vigtigste ting, som Samvirke i skrivende stund ejer/er involveret i, så ser den ret så imponerende ud (i tilfældig rækkefølge og for nogles vedkommende med ejendomsværdi):

•    Hjallerup Idrætscenter (Hjallerup Hallen, svømmehallen m.m.)
•    Hjallerup Kino
•    Hjallerup Mekaniske Museum (tidl. ridehal – Algade 42 – 1.200.000 kr.)
•    Algade 60 (jorden ved den gl. ridehal bl.a. m. sø – 935.300 kr.)
•    Præstevænget 4 (De Grønne Pigespejdere, Dagplejen – 1.010.000 kr.)
•    Præstevænget 1 (ungdomsfaciliteter sammen med Brønderslev Kommune)
•    Hjallerup Ridecenter (Tryvej 13 – 1.950.000 kr.)
•    Byskoven (Hjallerupvej 50 – 176.000 kr.)
•    Tennisskoven (120.000 kr.)
•    Markedspladsen (Algade 43 – 1.850.000 kr.)
•    Campingplads (Skelbakvej – 77.100 kr.)
•    Kastanieallé 10 (tidl. pigespejderne – sat til salg – 520.000 kr.)
•    Kulturhuset (Nørre Allé 3)
•    Motorvejsbro – Skelbakvej (Samvirkes andel: 100.000 kr.).

Derudover har Hjallerup Samvirke via Markedsforeningen i ikke mindre end 83 tilfælde ydet tilskud til foreninger, faciliteter m.m. indenfor de sidste knap en snes år. Her er de tilskud, som overstiger 100.000 kr.:

•    1992: Hjallerup Billardklub (opstart af klub/billardborde): 100.000 kr.
•    1993: Hjallerup Idrætscenter (udvidelse/omforandring): 1.500.000 kr.
Kulturhuset (Kulturhustilskud): 1.600.000 kr.
•    1996: Kulturhusfonden (yderligere opførselstilskud): 900.000 kr.
Hjallerup Jagtforening (klubhus i Hjallerup Enge): 100.000 kr.
•    1997: Kulturhusfonden (restfinansiering/jordkøb): 240.000 kr.
•    2000: Hjallerup Billardklub (nyt klubhus): 100.000 kr.
•    2001: Kulturhuset (114 kvm. tilbygning): 300.000 kr.
•    2004: Hjallerup Rideklub – Vrinsk (tilskud til opførelse af ny ridehal): 1.000.000 kr.
Hjallerup Idrætscenter (renovering af Svømmehallen): 3.000.000 kr.
•    2005: Kulturhuset (tilskud til udvidelse): 150.000 kr.
•    2006: Fonden Hjallerup Ridecenter (restfinansiering af nyt ridecenter): 300.000 kr.
•    2007: Hjallerup Mekaniske Museum (renovering af museum): 214.000 kr.
Hjallerup Ridecenter (lovliggørelse af brandvæg): 200.000 kr.
•    2008: Hjallerup Mekaniske Museum (renovering af museum): 111.324 kr.
•    2009: Hjallerup Sø (etablering af sø i rekreativt område): 202.887 kr.
Hjallerup Skole (etablering af multibaner ved skolen): 118.000 kr.
•    2010: Ungdomshuset Præstevænget 1 (totalrenovering og indretning): 1.000.000 kr.

To faciliteter
Som det bl.a. kan ses af ovennævnte lister, så er der mange faciliteter i Hjallerup, som man kunne fremdrage og beskrive nærmere. Her er valgt den første store opgave, hvor byens dengang nye ”ånd” manifesterede sig i fællesskab og frivillighed: Idrætshallen – senere Hjallerup Idrætscenter. Det andet eksempel er et af de nyeste, som samtidigt repræsenterer et eksemplarisk samarbejde mellem de offentlige myndigheder (Dronninglund Kommune), Menighedsrådet og byen: Kulturhuset.

Hjallerup Idrætscenter
Idrætshallen
Hjallerup Idrætscenter er i dag – som navnet siger – et center med flere forskellige funktioner. Men tilbage i 1960’erne, hvor tankerne om indendørs idrætsfaciliteter først dukkede op, gik snakken om en ”idrætshal.” Da den var en realitet, fik den naturligvis navnet ”Hjalleruphallen,” og den var det første konkrete bevis på det nye sammenhold i byen, som stiftelsen af Samvirke var katalysator for.

Egentlig var ”Pophuset,” som var ungdomsklubbens tilholdssted, det allerførste, som blev etableret efter stiftelsen af Samvirke. Men det var kun i spil i ganske kort tid, inden det blev solgt, og pengene for salget indgik i finansieringen af hallen.

Formanden for Samvirke, Halvor Heuch, lagde op til en række borgermøder, hvor halplanerne skulle drøftes, med et indlæg i Midtvendsyssel Avis, som havde følgende spørgsmål som overskrift: ”Skal vi bygge Idrætshal i Hjallerup?” I artiklen fremhævede han, at Hjallerup havde flere trumfer på hånden:
•    200.000 kr. i tilsagn fra byens foreninger.
•    Placeringen af idrætshallen ved skolen, som gør det praktisk muligt til skolebrug.
•    Hjallerup Marked, hvis overskud direkte kan anvendes til hallens drift.
•    Placeringen af den nye markedsplads, så idrætshallen direkte kan anvendes til markedsformål.
”Men det store spørgsmål er dog nu: Er sammenholdet, initiativet og virkelysten i Hjallerup stor nok til, at man tør gå i gang med så stor en opgave?”

Sammenholdet, initiativet og virkelysten var så sandelig til stede, og efter omkring halvandet år og 15.000 frivillige arbejdstimer stod Hjalleruphallen færdig til brug september 1969. Den blev overdraget til en selvejende institution måneden efter, og indvielsen fandt sted i februar 1970. I spidsen for det store arbejde stod haludvalget eller rettere udvalgene, for man lavede et økonomiudvalg bestående af læge Vagn Nielsen, forsikringsinspektør Niels K. Andersen, mejeribestyrer Poul Østergaard samt sparekassedirektør Arnold Pedersen og bankdirektør E. Rye som økonomiske rådgivere, og et teknisk udvalg bestående af direktør Søren Clausen, tømrermester Knud Pallisgaard, entreprenør Knud Jensen samt murermester Niels Ejegod Nielsen som teknisk rådgiver.

10 år senere så Heuch tilbage på den store indsats, som halbyggeriet havde været, og han skriver bl.a. herom: ”Endelig i 1969 var hallen færdig. Vi synes stadig, den er god – og så er den vor egen! Resultatet er, at vi har bygget os en hal til 2 mio. kr., hvor Hjallerup selv har ydet det halve: 1 mio. kr. i 1967-penge. Vi sigtede mod at få driftsomkostningerne så lave som muligt. Dertil har Hjallerups store egenkapital bidraget væsentligt.”
Knud Jensen var meget centralt placeret både som medlem af teknisk udvalg og som lønnet arbejdsleder. Han har i hæftet ”Kampen for hallen” (1993) meget detaljeret og engageret beskrevet hele processen frem til den færdige hal og indvielsesfesten. Hans konklusion ved afslutningen af beretningen lyder således: ”Mine betragtninger over den indsats, der blev udvist ved dette projekt, Hallens tilblivelse, må absolut blive en beundring over den spontane økonomiske støtte og den kolossale opbakning, det frivillige arbejde fik, både kvantitativt og kvalitetsmæssigt. Og man må beundre de mange mennesker, der mødte aften efter aften og udførte mange flere timers arbejde, end de havde tegnet sig for.”

Hal 2
Allerede en halv snes år efter indvielsen af Hjalleruphallen blev det klart, at der manglede halkapacitet i Hjallerup. Ikke mindst skolens brug af hallen lagde beslag på rigtigt mange timer. Det var jo meningen fra begyndelsen, at hallen skulle fungere som skolens gymnastiksal(e). Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Hjallerup Borgerforening, Hjallerup Samvirke, Hjallerup Idrætsforening og Hjallerup Idrætscenter, som barslede med en plan, der gik ud på, at udvidelsen skulle bygges i to etaper. Etape 1 skulle omfatte selve hallen og et omklædningsrum i mellemgangen mellem de to haller. Etape 2 skulle efter planerne bestå af endnu et omklædningsrum, toiletter, depot, et stort mødelokale og en mellemgang. Hele projektet var anslået til knap fire mio. kr.
1. spadestik blev taget af trekløveret Knud Aaen (formand – Hjallerup Samvirke), Asger Lund (formand – Hjallerup Borgerforening) og Ole Mortensen (formand – Hjallerup Idrætscenter) 21. maj 1986, og ved den lejlighed sagde Ole Mortensen: ”Byen bør være stolt over, hvad der sker nu. Ikke kun fordi vi selv samler de knap fire mio. kr. til byggeriet, men også fordi den har modet til dette projekt. Desværre er kommunen ikke med i dag, men den skal være velkommen som bruger.” Baggrunden herfor var, at Dronninglund Kommune havde meldt ud, at den ikke kunne deltage i finansieringen af byggeriet, og den ville ikke tillade, at der blev optaget lån til denne finansiering.

Finansieringen var også så godt som på plads. Hjallerup Samvirke havde givet 1,6 mio. kr., Hjallerup Borgerforening 500.000 kr., Hjallerup Idrætsforening 125.000 kr., Hjallerup Sparekasse (som havde 75 års jubilæum) 75.000 kr., og så var der 100.000 kr. fra tipsmidlerne. De resterende 600.000 kr. regnede man med at kunne hente ved en husstandsindsamling weekenden efter første spadestik. Så skulle der være 3 mio. kr. til 1. etape. 2. etape var anslået til 900.000 kr.

Men husstandsindsamlingen gav så godt et udbytte (fortrinsvis i form af borgerlån), og halinspektør Georg Hansen havde stort held med at tegne sponsorreklamer, så man faktisk var i stand til at starte på byggeriet og gøre det helt færdigt i én arbejdsgang uden at skulle opdele det i etaper. Så inden jul samme år (1986) stod udvidelsen af Hjallerup Idrætscenter (Hal 2) færdig.

Halinspektører/centerledere:
1969-70: Kristian Fjeldgaard
1970-73: Frede Møller Jensen
1973-79: Jørgen Kjeldsen
1977-92: Kurt Christiansen
1979-97: Georg Hansen
1997-98: Palle Revald
1998-2004: Bent Verner Pedersen
2004 -       : Knud Mikkelsen

Svømmehallen blev bygget i 1977, og her blev Kurt Christiansen ansat som halinspektør. I 1978 blev svømmehallen og idrætshallerne lagt sammen til Hjallerup Idrætscenter. Jørgen Kjeldsen og Kurt Christiansen var ansat sideordnede, indtil Jørgen fratrådte i 1979. Her blev Georg Hansen ansat, og han var ”ansvarshavende.” I 1992 fratrådte Kurt, og siden har der været én halinspektør ad gangen.

Hjallerup Idrætscenter er i dag som navnet siger et stort og moderne center for mange forskellige former for sport, motion og møder. Udover svømmehallen og de to idrætshaller (Hal A med trægulv og Hal B med kunststofgulv) rummer det også adskillige lokaler og faciliteter til udstillinger, møder, generalforsamlinger, fester og kongresser samt et moderne motionscenter (pris: 2 mio. kr.) med de nyeste maskiner og to instruktører. Et stort cafeteria med tilhørende køkken kan levere mad til de ovennævnte arrangementer og ud af huset.

Bestyrelsen for Hjallerup Idrætscenter har ni medlemmer:
•    John Pedersen (formand)
•    Henrik Mikkelsen (næstformand)
•    Marianne Morell (sekretær)
•    Eskild Sloth Andersen
•    Lisbeth Nygreen
•    Claus Kongsgaard
•    Steen Karlsen
•    Leif Thomsen (udpeget af Hjallerup Samvirke)
•    Preben Christensen (udpeget af Hjallerup Borgerforening).

Personalet er på 10 personer:
•    Knud Mikkelsen (centerleder)
•    Jette Jensen (kontor)
•    Jan Larsen (souchef)
•    Dennis Brødløs (halassistent)
•    Dorte Olsen (køkkenleder)
•    Jan Krogshave (halassistent)
•    Gitte Jensen (køkken)
•    Anne Marie Knudsen (køkken)
•    Rosa Kristensen (rengøring)
•    Nassimeh Mir (rengøring).

Der er fuld belægning i begge idrætshaller. Brønderslev Kommune betaler for skoleleje samt for 3.520 timer pr. år til fritidsbrug. Derudover får idrætscentret som alle hallerne i kommunen et såkaldt grundtilskud.
Man har et stort ønske om at udvide med endnu en idrætshal. I skrivende stund foreligger der endnu ikke noget konkret herom.

Hjemmeside: www.hjallerup-ic.dk

Svømmehallen
I Midtvendsyssel Avis d. 18. marts 1976 fremkom der en annonce, hvor Samvirke indkalder til ekstraordinært repræsentantskabsmøde med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Samvirkes forretningsudvalg indstiller til repræsentantskabets godkendelse, at
a) Samvirke skænker parcel 2 af matr. Nr. 20 as, Hjallerup Sogn (Svømmehallens grund), værdi
80.000 kr. til svømmehallen.
b) Samvirke optager et lån på 550.000 kr. mod pant i markedsjorden og skænker dette beløb til
svømmehallens opførelse.

Efter repræsentantskabsmødet var der et Åbent Hus-arrangement, hvor der blev givet en redegørelse for projektet med svømmehallen. Åbent Hus-arrangementerne blev flittigt brugt især i disse år for at inddrage så mange borgere som muligt i Samvirkes projekter.

Der var fuld tilslutning til Samvirkes planer, og så kunne man gå i gang med at bygge en svømmehal på 635 kvm. + sidebygning på 368 kvm. til vestenden af idrætshallen. Projektet var oprindeligt beregnet til at koste 2,6 mio. kr, og Hjallerups egenkapital var på 1,3 mio. kr. Det blev imidlertid forsinket et år, så der løb ekstra 600.000 kr. på. Alligevel kunne man, som det var tilfældet med idrætshallen, på den måde få en billigere drift. Svømmehallen blev indviet i 1977.

I 2005 gennemgik svømmehallen en fuldstændig renovering, som kostede omkring 12 mio. kr., og den fremtræder nu som en moderne svømmehal. Den benyttes af områdets skoler fra kl. 8 til 15 på hverdage. I den øvrige tid er den udlejet til svømmeklubben Søhesten og Hjallerup Handicap Idrætsforening. Derudover er der offentlig svømning to gange om ugen.

Søhesten er navnet på den svømmeklub, som blev stiftet samme år, som svømmehallen blev indviet. Klubben har gennem årene haft både op- og nedture, men klubben har altid overlevet takket være stor indsats af de forskellige trænere og bestyrelser. På konkurrenceplan er det da også blevet til adskillige mesterskaber – både på landsplan og lokalt. Medlemstallet har også været svingende gennem årene, men ligger nu stabilt på omkring 550 medlemmer, hvilket fint stemmer overens med hallens kapacitet. I skrivende stund hedder formanden Elin Brinkmann.

Hjemmeside: www.sshjallerup.dk

Ole Mortensen
Født 17. august 1948 i Hjallerup.                                   Gift 1971 med Hanne Gramkow Jørgensen.
Børn: Lise og Lars.
Flyttede til Hjallerup i 1974.
Har arbejdet for Top Danmark i 10 år, derefter Dronninglund Kommune, senere Brønderslev Kommune som afdelingsleder.
Medlem af bankrådet for Spar Nord i ca. 20 år – heraf ca. halvdelen som formand.
Formand for Richardt Mejsigs Fond.

Kasserer i HIF fra 1976.
Med i bestyrelsen for Hjallerup Idrætscenter i 24 år – heraf ca. halvdelen som formand.
Formand for Samvirke 1996-2000.
Var i flere år med i Hjallerup-Revyen (Borgerforeningen).

Kulturhuset
Som omtalt i et tidligere afsnit så var en af hovedtankerne hos ledelsen af Hjallerup Samvirke, at byen skulle have et medborgerhus, et multihus (for nu at bruge et af vor tids slagord), et aktivitetshus eller et kulturhus. Man forsøgte sig da også med Markedsgården og senere Møllegården, men dengang i begyndelsen af 1970’erne løb det efter en kort levetid ud i sandet af forskellige årsager.

I slutningen af 1980’erne kommer tanken op igen, og samtidigt kom den forhenværende sparekassebygning i Søndergade i spil. Hjallerup Sparekasse var rykket ned i centret og havde tanker om at forære Hjallerup By den gamle bygning, som i omdannet stand kunne blive til det ønskede medborgerhus. Menighedsrådet havde på samme tid planer om at bygge et hus til forskellige kirkelige aktiviteter i Hjallerup, og det ville være naturligt at kombinere de to huse. Der blev derfor nedsat et lille udvalg bestående af Henrik Cronwald Jensen, Henny Vittrup, Leif Kristensen og Halvor Heuch. Udvalget havde til opgave at komme med idéer til et sådant hus.

I efteråret 1977 havde Samvirke nedsat et planudvalg, som virkede frem til begyndelsen af 1980’erne. Derefter var der en periode, hvor der ikke rigtigt skete noget på det område, men omtrent samtidigt med nedsættelsen af ovennævnte lille udvalg blev Samvirkes planudvalg genoprettet: Svend Søltoft, Bent Pedersen, Mogens Hust Larsen, Peer Thisted, Erik Topp og senere Asger Lund. De arbejdede også med planer om et medborgerhus, så det var helt naturligt at slå de to udvalg sammen i et udvalg under Samvirke. Dette store udvalg supplerede sig ad hoc med forskellige andre personer og foretog ture rundt for at se på medborgerhuse (eller hvordan de nu blev benævnt) i andre byer.

De første indledende undersøgelser af de finansielle muligheder begyndte. Her kom både Samvirke, Borgerforeningen, Menighedsrådet og Dronninglund Kommune ind i billedet. Samvirkes reaktion var i første omgang positiv overfor selve tanken om et sådant hus, men også skeptisk mht. til at bruge momsfrie penge hertil. En nærmere undersøgelse heraf resulterede i, at penge fra Samvirke kunne kanaliseres via Menighedsrådet. Kommunen blev inddraget, fordi der blev fremført planer om at bygge et bibliotek med ind i huset til erstatning for de dårlige forhold på det eksisterende bibliotek på Præstevænget.

Dernæst tog man fat på debatten om placeringen af det, som fra nu af blev benævnt som et ”Kulturhus,” og ret hurtigt fandt man ud af, at den gamle sparekassebygning ikke var velegnet – især kombinationen tre etager, trapper og ældre medborgere duede ikke. Der blev til sidst fremført to muligheder: Enten ved Anlægget eller i forbindelse med Idrætscentret. Menighedsrådet kunne kun gå ind for placeringen ved Anlægget, og havde allerede planerne for en kirkesal netop der klar. De to alternativer stod en overgang ret skarpt overfor hinanden, og selv i Samvirkes forretningsudvalg var man ikke enig. Derfor indkaldtes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor der blev afstemning, og resultatet blev en placering ved anlægget. Samvirke ville bidrage med 1,3 mio. kr. til projektet.

I mellemtiden var der blevet nedsat et nyt arbejdsudvalg bestående af læge Halvor Heuch, overbibliotekar Grethe Munch, dataekspert Jørgen Jørgensen, tømrermester Jørn Munkholt Christensen, lærer og skolebibliotekar Leif Kristensen, driftsassistent Kresten Mogensen og sparekassedirektør Ole Vittrup. Dette var ikke det eneste udvalg, som så dagens lys i denne periode.

Så gjaldt det erhvervelse af jord til formålet. På et fællesmøde i maj 1994 med Borgerforeningen blev det ekstra jord udover Anlæggets, som det var nødvendigt at erhverve, drøftet. Ejeren heraf var tømrermester Jørn Munkholt Christensen. Kommunen havde meldt ud, at man fandt prisen for høj og ville i første omgang kun bidrage med 500.000 kr. Denne beløbsgrænse blev dog senere hævet, og handlen med Jørn Munkholt Christensen samt Maja Østergaard (som var ejer af et lille hvidt hus umiddelbart syd for N.C. Nielsens hus) gik i orden. I foråret 1995 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, som blev vundet af arkitektfirmaet Dam og Bengaard, Aalborg.

Efter købet af grunden blev der oprettet en fond til bygning af Kulturhuset. Fonden skulle tage sig af alt det økonomiske samt kontakten til myndighederne, og fondens første bestyrelse kom til at bestå af Poul Møller (næstformand – Dronninglund Kommune), Knud Aaen (Hjallerup Samvirke), Henrik Cronwald Jensen (formand – Menighedsrådet), Meta Ejstrud (Menighedsrådet) og Ole Petersen (Hjallerup Borgerforening). Fondens formålsparagraf lyder i øvrigt således: ”Fondens formål er at varetage såvel kirkelige som kulturelle interesser i Hjallerup primært ved at lade opføre, eje og drive en bygning, der kan danne rammen om udfoldelse af folkekirkelige og kulturelle aktiviteter i Hjallerup.”

Dertil kom oprettelsen af en brugergruppe bestående af repræsentanter fra Menighedsrådet, Borgerforeningen, Husmoderforeningen, Hjallerup Samvirke og det kommunale bibliotek. Gruppens opgave var at finde ud af farver, indhente tilbud på møbler, service m.m. samt finde ud af, hvordan det kommende Kulturhus skulle fungere i praksis.

Der har i det hele taget været adskillige udvalg med forskellige dagsordener, som har arbejdet frem mod endemålet: Det færdige Kulturhus. I flere af disse udvalg var Ole Vittrup sekretær, og der er god grund til at fremhæve især tre personer, som alle har ydet en betydelig indsats som formænd for udvalg og/eller bestyrelser: Henrik Cronwald Jensen, Mogens Hust Larsen og Knud Aaen.

Første spadestik blev foretaget 8. marts 1996, og der var indvielse 15. marts 1997 med stor festivitas. Den første daglige leder var Ole Vittrup, som blev afløst af Georg Hansen, som igen blev afløst af den nuværende leder, Knud Aaen. En stor gruppe frivillige meldte sig til at tage sig af den daglige drift.

Op mod årtusindskiftet dukkede der planer om en tilbygning til Kulturhuset op. Man kunne godt bruge mere plads – bl.a. til Lokalhistorisk Arkiv. Også Menighedsrådet kom på banen som interesseret i faciliteter. De var også villige til at indgå økonomisk i en evt. tilbygning. Samtidigt arbejdedes der med nyetablering af Brugerrådet i huset, således at ikke kun de frivillige men også brugerne kunne blive repræsenteret. Halvor Heuch, der udover sine øvrige fortjenester havde gjort hele turen med fra de første forsøg på at etablere et kulturhus i byen, stoppede i december 2001 som formand for Brugerrådet.

Kulturhuset var ved indvielsen i 1997 på 1.000 kvm. Det blev i 2001 udvidet med en ny sal og ekstra toiletter og kom op på 1.100 kvm. I 2005 blev det yderligere udvidet med udstillingssal, arbejdsrum og brandsikkert arkivrum for Hjallerup Lokalhistoriske Arkiv samt kontor for daglig leder og præst. Derved kom det op på ca. 1.300 kvm. Huset er delt op i bibliotek og kulturhus, og disse to er forbundet med en foyer med læsesal samt aktivitetsrum.

Huset anvendes til gudstjenester, teater, koncerter, film, foredrag, foreningsaktiviteter, møder og private fester. Der er en høj belægningsgrad med en hel del faste lejere: Østvendsyssel Højskolekreds, Hjallerup Sangkor, Hjallerup Bridgeklub, Konfirmationsforberedelsen, Hjallerup Kirkes Pigekor, Seniorsangerne, Seniorgymnasterne og den nyeste trend: Zumba. Den daglige leder er udpeget af fondsbestyrelsen, og han varetager det administrative, lejeaftaler, lokalefordeling m.m. Husrådet er på 12 frivillige personer, der har hver deres arbejdsområde. Medlemmerne af det nuværende husråd er:
•    Knud Aaen (daglig leder)
•    Christian Justesen (husrådsformand og edb-udvalg)
•    Lis Justesen (køkkenleder)
•    Kristian Jensen (teknisk udvalg)
•    Poul Erik Jeppesen (møbeludvalg)
•    Carl Jensen (udstillingsudvalg)
•    Maja Kjærgaard (køkkenudvalg)
•    Jørgen Munkholt (teknisk udvalg)
•    Svend Søltoft (kulturudvalg)
•    Solveig Sanders (bibliotekar)
•    Peder Pedersen (næstformand og teknisk udvalg)
•    Gunnar Nielsen (borddækningsudvalget)

Fonden for Hjallerup Kulturhus står som ejer af huset, og den nuværende fondsbestyrelse ser således ud:
•    Torben Sanden (formand – udpeget af Menighedsrådet)
•    Birthe Ottesen (sekretær – udpeget af Menighedsrådet)
•    Keld V. Nielsen (udpeget af Borgerforeningen)
•    Peder Pedersen (valgt på det årlige åbent hus-møde)
•    Rikke Mersholm (udpeget af Samvirke)

Fondsbestyrelsen og husrådet kunne bestemt ikke klare sig uden den store skare af trofaste frivillige, som sørger for, at huset fungerer til daglig. Hertil kommer de frivillige, som kommer og hjælper til, både til store fester og mindre arrangementer. Helt i Samvirkes ånd og helt på linje med de frivillige ved det årlige marked yder de en stor og uegennyttig indsats, og uden deres hjælp ville huset ikke have været det kulturelle centrum i Hjallerup, som det er.
Huset drives helt uden støtte af nogen art.
Hjemmeside: www.hjallerup-kulturhus.dk

Denne kongstanke gav netop Hjallerup det mentale, ressourcemæssige og sociale overskud, som satte den i stand til at overtage og drive en kæmpeforretning som Hjallerup Marked og de andre aktiviteter, som er kommet til senere. Det er i høj grad i foreningerne, at det frivillige aspekt dyrkes, og senere udvikles i en bredere sammenhæng i Samvirke. Det gjaldt i slutningen af 1960’erne, og det gælder i mindst lige så høj grad i dag.

Men som det også er nævnt i et tidligere afsnit, så var der foreninger, som efter stiftelsen af Samvirke fik betænkeligheder: ”Nogle mente, at deres forening ikke stod frit nok, når de var medlem af Samvirke. Andre var vel bange for, at deres forening ikke ville være så dominerende, som den var vant til…..,” skriver Knud Jensen i sit hæfte ”Kampen for hallen” (1977). Allerede mellem det indledende møde i april 1966 og det stiftende møde i august kom den første reaktion. I et kortfattet brev fra ”Folke- og Invalidepensionist-Foreningen i Hjallerup” til Halvor Heuch hed det: ”Efter at vi endnu en gang har gennemdrøftet tingene, skal jeg på bestyrelsens vegne for tredje og sidste gang meddele, at Pensionistforeningen ikke på nogen måde vil være med i Samvirke. Vi agter ikke at medvirke på nogen som helst måde. Vi vil holde os helt udenfor og kun varetage vore egne interesser.”
Heuchs ellers gode evner til at overtale/forhandle med folk må have svigtet i første omgang, for Pensionistforeningen er ikke at finde på listen over foreninger på næste års repræsentantskabsmøde, men på repræsentantskabsmødet i 1976 kunne Heuch i sin formandsberetning rette en særlig velkomst til Pensionistforeningen.

Året efter kom imidlertid en udmelding, som gav noget højere dønninger. I juni 1967 modtog Heuch et brev fra Socialdemokratisk Vælgerforening, som i store træk lød som ovennævnte fra Pensionistforeningen. Her lød begrundelsen, at ”…. vi ikke mener, at Samvirke har virket efter hensigten.”
Samvirke tog i første omgang udmeldelsen til efterretning (”….. og forventer i øvrigt, at vi før eller siden igen vil finde frem til et nyt samarbejde”), men et par korte notitser i Stiftstidende (”Samvirke i Hjallerup foran en sprængning”) og Ny Tid (”Hjallerup-forening vil stå alene”) skærpede konflikten og fik formanden (Heuch) til at indkalde til et ekstraordinært møde med repræsentanter for Samvirkes forskellige udvalg. Her kunne Heuch meddele, at der ikke var kommet noget om sagen i den lokale presse, Midtvendsyssel Avis (”Vi fik stoppet meddelelsen i det lokale hoforgan”), men det var slemt nok, at de regionale dagblade havde udbredt sig om hændelsen. Resten af forsamlingen var enig med formanden i, at der skulle laves en pressemeddelelse, og man støttede i øvrigt op om Samvirke fra foreningerne.
Den socialdemokratiske vælgerforening må have besindet sig rimeligt hurtigt, for da der var repræsentantskabsmøde knap tre måneder senere, var de igen at finde på listen over de repræsenterede foreninger.

Så listen over de 23 foreninger, som var tilsluttet Samvirke, så således ud pr. 28. august 1967 (med repræsentanterne i parentes bagefter):
•    Arbejdsmands- og Specialarbejderforbundet (arbejdsmand Axel Arp, arbejdsmand Peter Nielsen),
•    Hjallerup FDF (inspektør Tage Sanden, skoleinspektør Jens Østergaard),
•    Hjallerup Fjernvarmeselskab (vognmand Gordon Pedersen, vognmand Jens K. Andersen),
•    Hjallerup Husflidsforening (arbejdsmand Marinus Bang, gårdejer Niels Bøgh),
•    Hjallerup Husmoderforening (fru Agathe Pedersen, fru Ella Østergaard),
•    Hjallerup Jagtforening (kranfører Karl Kristensen, snedker Ole Nielsen),
•    Hjallerup Menighedsråd (gdr. Jens Nielsen, pastor Harald Nielsen),
•    Hjallerup Transformatorforening (læge Vagn Nielsen, inspektør N.K. Andersen),
•    Hjallerup Vandværk (købmand Th. P. Christensen, murermester Niels E. Nielsen),
•    KFUK-spejdernes Tropsråd (fru Bodil Mogensen, postbud Karl Sørensen),
•    Socialdemokratisk Vælgerforening (arbejdsmand Laurits Nielsen, murermester Børge Hansen),
•    Venstrevælgerforeningen (gdr. Marius Christensen, gdr. Niels Olsen),
•    Hjallerup Badmintonklub (købmand Niels Ole Madsen, direktør Søren Clausen),
•    Hjallerup Biblioteksforening (malermester Kr. Michaelsen, kasserer Levin Jensen),
•    Hjallerup Gymnastikforening (fru Karen Fønss Nielsen, gdr. Bols Hansen),
•    Hjallerup Husmandsforening (gdr. Jens Peter Røge, gdr. Brinkmann Sørensen),
•    Hjallerup Håndværker- og Borgerforening (herreekviperingshandler Svend Michaelsen, bogtrykker Flemming Gaaei),
•    Hjallerup Idrætsforening (lagerforvalter Søren Simonsen, tømrer Carsten Jørgensen),
•    Hjallerup Nordre Kloakselskab (slagtermester Helmer Larsen, murer Gerhard Madsen),
•    Hjallerup Ungdomsklub (tømrermester Bent Pedersen, postmester A. Haulrich),
•    Indre Missions Samfund (gdr. Carl Christensen, gdr. Poul Erik Knudsen),
•    KFUK og M (husmand Johannes Sørensen, fru Elna Sanden),
•    Stagsted Transformatorforening (gdr. Jens Nielsen, lærer E. Christensen).

I 1972 var antallet af foreninger tilsluttet Samvirke 30. Pensionistforeningen var endnu ikke kommet med igen, og Hjallerup Ungdomsklub var i mellemtiden overgået til den kommunale ungdomsskole. Til gengæld var der kommet flere nye og nydannede foreninger med: Hjallerup Bordtennisklub, Hjallerup Bridgeklub, Hjallerup Børnehaves Forældrekreds, Hjallerup Skoles Forældreforening, Hjallerup Hallen, Hjallerup Skyttekreds, Hjallerup Rideklub, Hjallerup Sangkor, Møntklubben og Legestuen.
Denne udvikling fortæller også en hel del om forandringer i samfundet i almindelighed og i Hjallerup i særdeleshed fra sidst i 1960’erne til begyndelsen af 1970’erne.

I 1978 var antallet af foreninger steget til 32. Nu var Pensionistforeningen kommet med igen, og Grundejerforeningen Søndermarken, Hjallerup Svømmeklub ”Søhesten” og Hjallerup Idrætsforenings Venner var nye.

2000 Ved årtusindskiftet var der 34 foreninger tilsluttet. Dette år kom følgende nye med: Hjallerup Friskole, Handicap Motocross Hjallerup og Dronninglund Civile Hundeførerforening (DCH).

Her i 2010 er antallet af foreninger mere end fordoblet i forhold til, da Samvirke startede. Der er  følgende 55 foreninger tilsluttet Samvirke:
•    Hjallerup Antenneforening,
•    Hjallerup Badmintonklub,
•    Hjallerup Billardklub,
•    Hjallerup Bordtennisklub,
•    Hjallerup Borgerforening,
•    Hjallerup Bridgeklub,
•    Hjallerup Børnehave,
•    Hjallerup FDF/FPF,
•    Hjallerup Fjernvarme,
•    Østvendsyssel Frimærke- og Møntklub 1999 (tidligere Hjallerup Frimønt)
•    Hjallerup Gymnastikforening,
•    Hjallerup Handels- og Erhvervsforening,
•    Hjallerup Idrætscenter,
•    Hjallerup Idrætsforening,
•    Hjallerup Idrætsforenings Venner,
•    Hjallerup Jagtforening,
•    Hjallerup Private Legestue,
•    Hjallerup Menighedsråd,
•    Hjallerup Pensionistforening,
•    Hjallerup Rideklub,
•    Hjallerup Sangkor,
•    Hjallerup Skytteforening,
•    Hjallerup Tennisklub,
•    Hjallerup Vandværk,
•    Indre Missions Samfund,
•    De Grønne Pigespejdere,
•    Grundejerforeningen Kærholtvej,
•    Socialdemokratisk Vælgerforening,
•    Svømmeklubben Søhesten,
•    Grundejerforeningen Søndermarken,
•    Thorup-Hjallerup Venstrevælgerforening,
•    Grundejerforeningen Østermarken,
•    Grundejerforeningen Møllevangen,
•    Østvendsyssel Højskolekreds,
•    Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub,
•    Motionscykelklubben ”Team Hjallerup,”
•    Hjallerup Handicap Idræt,
•    Dronninglund Civile Hundeførerforening,
•    Hjallerup Haveforening,
•    ”Sport for Sjov”
•    Hjallerup & Omegns Petanqueforening,
•    Stengårdens Venner,
•    Beboerforeningen ”Syrenen,”
•    Dronninglund Nærradio,
•    Hjallerup Løbeklub,
•    Hjallerup Mekaniske Museum,
•    Bredbåndsforeningen Stagsted Net,
•    Kick Line Dance,
•    Hjallerup Musikforening,
•    Grundejerforeningen Bøgelunden,
•    Beboerforeningen ”Højen,”
•    Grundejerforeningen Rosenlunden,
•    Andelsboligforeningen Højen,
•    Hjallerup Patchworkklub.
•    Centerrådet – Stengården

Antallet af borgere i Hjallerup er steget med over 100 % i løbet af de 44 år, som er forløbet siden Samvirkes start, og det kan bl.a. aflæses af antallet af grundejerforeninger/beboerforeninger. Mens der i ovenstående fortegnelse over foreninger i 1967 ikke er en eneste repræsenteret, så dukker den første op i 1970’erne (Grundejerforeningen Søndermarken), og i dag er der ikke færre end ni af den slags blandt de 55 medlemsforeninger.

Tre foreninger
Blandt de mange foreninger, som er medlemmer af Samvirke, er der udvalgt tre til en nærmere omtale. To af dem (HIF og Hjallerup Borgerforening) har været med i Samvirke lige fra begyndelsen og er nogle af byens største foreninger, og den tredje (Hjallerup Rideklub) er kommet til noget senere, men har til gengæld haft en begivenhedsrig historie.

Hjallerup Idrætsforening
Hjallerup Idrætsforening (HIF) har som omtalt været med i Samvirke lige fra begyndelsen. Det er samtidigt en af de ældste foreninger i Hjallerup, hvis man regner dens ”forgængere” med til foreningens historie. Det er også den forening, som har det største antal medlemmer.

I det jubilæumsskrift, som blev lavet i anledning af foreningens 60-års jubilæum i 1982, fortæller Knud Jensen, at der også før stiftelsen i 1922 blev spillet fodbold i Hjallerup: ”I 1920 var vi nogle drenge og unge mennesker i 14-15 års alderen, der ikke havde tid til at vente på en fodboldklub. Vi skillingede sammen til en fodbold, og vi spillede på markedspladsen. Vi havde ingen forening, vi var blot medlem af holdet.”

Der findes desværre intet skriftligt materiale vedr. stiftelsen af ”Hjallerup Boldklub” i 1922, men Knud Jensens beretning om fodboldklubben i midten og slutningen af 20’erne giver det indtryk, at det var en klub helt uden midler, som spillede, hvor man kunne få lov til det: ”I 1929 var der to hold. Et hold, der spillede på markedspladsen og et hold, der spillede i Lille Kærsgaard på Thorvald Aaens græsmark. Men holdet på markedspladsen kunne desværre ikke stille hold og måtte derfor stoppe samme år.”

I Boldklubbens protokol er den første indførsel et referat af en generalforsamling afholdt 11. april 1933. Her var der valg til bestyrelsen, som efter konstituering dagen efter kom til at se således ud: Svend Aage Ravnholt (formand), Møller Jacobsen (næstformand), Peter Andreas Mouritsen (kasserer), Niels Jensen Andersen (sekretær) og Harry Larsen (medlem). Rekvisitmester blev Bernhard Andersen. 7 år senere (1940) var pigerne også kommet med, idet en opgørelse over de aktive medlemmer viste, at der var 16 håndboldpiger og 29 fodbolddrenge.

I 30’erne skiftede klubben navn til ”Idrætsforeningen,” og i 1941 blev den sammenlagt med ”Gymnastikforeningen,” som var betydeligt ældre. Den første generalforsamling efter sammenslutningen blev afholdt 22. januar 1941. Den nye forening fik navnet ”Hjallerup Idrætsforening,” og formålet findes i foreningens love, hvor §1 kort og godt lyder: ”Formaalet for Foreningen er at dyrke og fremme Interessen for Sporten.” De idrætsgrene, som man dyrkede, var: Fodbold, vægtløftning, gymnastik, håndbold og badminton.
Den første bestyrelse kom til at bestå af: Niels Sudergaard (formand), Sigurd Ravnholt (næstformand), Svend Erik Jensen (sekretær). De øvrige medlemmer af bestyrelsen var: Grethe Andersen, Jenny Søndergaard, Bernhard Andersen, Brinkmann Sørensen, E. Mejlby og Aage Andersen. Som kasserer udenfor bestyrelsen valgtes uddeler E. Pedersen.
Referatet slutter med en lidt kryptisk bemærkning: ”Spørgsmaalet angaaende Klubhuset fik Bestyrelsen Bemyndigelse til at tage Bestemmelse om.”

Det er der dog en forklaring på. Op gennem 1930’erne havde Boldklubben vind i sejlene og blev bl.a. tilmeldt JBUs turnering. Også økonomien var i fremgang, og det resulterede i, at man 1938 købte fire tdr. land jord fra Hededal (ved Vestergade), og her blev der anlagt stadion – selvfølgelig med frivillig arbejdskraft. Og her kommer bemærkningen fra generalforsamlingen i 1941 ind, idet man dette år vedtager at opføre et klubhus og en portal ved indgangen til stadion. Det kom man først i gang med året efter. Klubhuset af træ kom til at koste 3.000 kr. og portalen af cement 1.000 kr. Hjallerup Kro ydede et tilskud på 500 kr.

I 1944 indkøbte klubben en bruser og en pumpe, så spillerne kunne blive vasket efter kampene. Det var selvfølgelig kun med koldt vand. Nogle kloge hoveder fandt på at anbringe en beholder oppe under taget på klubhuset, som blev fyldt med vand fra pumpen inden kampen. Vandet blev derved en smule opvarmet, især når solen skinnede, og selvom det ikke var rigtigt varmt, så var det altid bedre end det kolde vand direkte fra pumpen. Man var ikke så forvænte dengang.

Økonomien blev klaret ved afholdelse af basarer, gåse- og andespil, lotteri m.m., og efter 2. verdenskrig arrangerede man også koncerter med nogle af tidens store navne. I slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne brugte man endvidere at afholde efterårsmarked på Hjallerup Kro. I ”Markedstidende” fra november 1948 fortæller man om formålet med disse efterårsmarkeder: ”Formålet med markedet er at skaffe penge til det efterhånden trange stadion …..Da stadion i sin tid blev anlagt, var det fuldt ud tidssvarende. Det er imidlertid ikke tilfældet nu, hvorfor vi gennem dette arrangement søger at skaffe nogle af pengene til udvidelsen. På ønskesedlen har foreningen nyt klubhus og tennisbaner.”

FORMÆND
Boldklubben – Idrætsforeningen – Hjallerup Idrætsforening

Der har været rigtigt mange formænd i Idrætsforeningen gennem tiden. Det skyldes bl.a., at der i den første del af foreningens historie var valg til bestyrelsen to gange om året, så det var ikke ualmindeligt, at der var to formænd i løbet af et år.

•    1933-34: Snedkermester Svend Aage Ravnholt
•    1934-35: Otto Pedersen
•    1935-37: Automaler Bernhard Andersen
•    1937-39: Uddeler Ernst Pedersen
•    1939-47: Murermester Niels Sudergaard
•    1947-48: Smedemester Aage Sørensen
•    1948-51: Bagersvend Marius Mørck
•    1951-53: Grosserer Svend Aage Christensen (”Jeppe”)
•    1953-55: Bogtrykker Flemming Gaaei
•    1955: Malermester Kristian Michaelsen
•    1955-59: Bogtrykker Flemming Gaaei
•    1959-60: Automaler Bernhard Andersen
•    1960: Pedel Kristian Fjeldgaard
•    1960: Arbejdsmand Johs. Knudsen
•    1960-61: Fabrikant Palle Clausen
•    1961-63: Repræsentant Svend Petersen
•    1963: Lagerforvalter Ole Lundsgaard
•    1963-64: Repræsentant Svend Petersen
•    1964-65: Chauffør Johan Andersen
•    1965: Vognmand Chr. Østergård
•    1965-66: Maler Vagn Jensen
•    1966-67: Elektriker Knud Madsen
•    1967-70: Købmand Niels Ole Madsen
•    1970-72: Vognmand Chr. Østergaard
•    1972-73: Arbejdsmand Hans Olsen
•    1973-76: Lærer Niels Jørgen Nielsen
•    1976-84: Slagter Karl Georg Sørensen
•    1985-86: Sparekassefuldmægtig Knud Mikkelsen
•    1987-92: Leif Simonsen
•    1993-97: Slagter Karl Georg Sørensen
•    1997-99: Halbestyrer Bent Verner Pedersen
•    1999-2001: Uddeler Frede Jakobsen
•    2001-2004: Afdelingsleder Peter Jensen
•    2004-2005: Varmemester Per Rasmussen
•    2005-2007: Lektor Kenneth Mølbjerg Jørgensen
•    2007-        : Forsikringskonsulent Steen Søgaard Petersen

I 1949 vedtager man at pløje fodboldbanen op, da den var så ujævn og knoldet, at det faktisk var umuligt at bruge den. Mens det stod på, blev der spillet fodbold der, hvor Skovglimt ligger i dag, på den daværende markedsplads (hvor Hjallerup Centret er i dag) og på skolens idrætsplads, som man fik lov at låne i et stykke tid. I 1950 bevilgede Dronninglund Kommune 1.000 kr. til græsfrø, og så kunne man begynde at se frem til den dag, hvor der igen kunne spilles fodbold på stadion ved Vestergade.

Carl Jensen, som har en fortid i HIF både som aktiv spiller og som medlem af bestyrelsen, fortæller om forskellige forbedringer i 1960’erne: ”I min bestyrelsesperiode tjente vi en del penge på baller, så vi købte en gasvandvarmer. Det var det helt store, for nu havde vi varmt vand.  Pumpen var blevet afløst af vand fra vandværket i 1950. Vi fik også købt nogle cementpiller samt træ, og så gik vi i gang med at få rejst rækværk omkring det halve af banen. Der blev også råd til at anskaffe sig tre gamle telefonmaster, hvor vi fik monteret projektører, så nu kunne vi også træne om aftenen. Sidst men ikke mindst var jeg sammen med Svend Michaelsen oppe og handle med gårdejer Johan Michaelsen, Hededal. Det resulterede i købet af en hårdt tiltrængt træningsbane syd for kampbanen.”

I 1965 begyndte man at tale om halbyggeri i byen, og Hjallerup Idrætsforening nedsatte et haludvalg bestående af læge Vagn Nielsen, lærer Jens Kjær Aarup og gårdejer Knud Aaen. Men
de brændende ønsker om et nyt stadion blev først opfyldt, da idrætsforeningen i slutningen af 1960’erne blev enig med kommunen om at mageskifte stadionarealet på Vestergade med et nyt stadion bag hallen. Så kunne kommunen udstykke området ved Vestergade til boliger (det skete i 1971), og Idrætsforeningen fik både indendørs og udendørs faciliteter til boldspil i forbindelse med hinanden.

Gymnastikken gled efterhånden helt ud af HIF, og fik først fodfæste i Hjallerup igen, da Hjallerup Gymnastikforening i 1967 blev stiftet. ”Gymnastikken var efterhånden sygnet helt hen. Det var kun bold, som duede. Derfor startede vi en helt ny og selvstændig gymnastikforening,” fortæller Jytte Pedersen, som var formand i 26 år.

HIF er i dag en stor og moderne idrætsforening, som koncentrerer sig om sportsgrenene fodbold og håndbold. Organisatorisk er man delt op i en fodbold- og en håndboldafdeling, og formændene for de to afdelinger indgår i den fælles hovedbestyrelse, som i skrivende stund ser således ud:
•    Steen Søgaard Petersen (formand)
•    Steen Karlsen (næstformand)
•    Henrik Kalstrup (sekretær)
•    Anna Birte Andersen (håndboldformand)
•    Hans Henrik Sørensen (fodboldformand)
•    Dorthe Bering Bonkegaard (kasserer uden for bestyrelsen)

Om foreningens formål siger §1 i vedtægterne: ”Foreningens primære formål er at dyrke håndbold og fodbold og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til disse idrætsgrene. Det er endvidere foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.”
Man kan sammenligne denne formålsparagraf med den tilsvarende fra 1941 (se ovenfor).

Fodboldafdelingen i HIF har omkring 375 aktive medlemmer i alderen fra 5 til 60 år.

Håndboldafdelingen i HIF har godt 400 aktive medlemmer og ledere i alderen fra 3 til 55 år.

Camping og parkering på markedet = penge til HIF

Markedet 2009 gav 517.000 kr. til HIF. Beløbet fremkommer på den måde, at Idrætsforeningen stiller med et antal frivillige, som på markedsdagene opkræver afgift for parkering og camping. Det samlede beløb, som kommer ind ved dette bliver delt således: 60% går til markedet, og 40% til Idrætsforeningen.
Kaj Thomsen, som med et glimt i øjet kalder sig for markedets ”trafikminister,” fortæller, at antallet af biler på parkeringspladserne i løbet af markedsdagene ligger gennemsnitligt på 25.000. Det højeste antal var 28.000.
Kaj Thomsen kan også fortælle om sin storebror, Carl Thomsen, som stod for parkeringen ved det første marked i Samvirke-regi. Da blev bilerne parkeret på det gamle jernbaneterræn, og Idrætsforeningens indtægt det år var 1.200 kr.

Foreningens hjemmeside: www.hiferen.dk

Hjallerup Borgerforening
Hjallerup Haandværker- og Borgerforening er det oprindelige navn på foreningen. Den blev stiftet i 1906 ved en generalforsamling på Hjallerup Kro. Den første bestyrelse bestod af lærer Nogel Ericsen, skomager Chr. Nielsen (kasserer), snedker Jens Michaelsen, mejeribestyrer Kr. Ravnholt og maler Søren Jensen (formand). Skrædder V. Jensen og bødker Andersen blev revisorer.

§1 i foreningens vedtægter (”love” kaldte man dem)  lød således: ”Foreningens Opgave er: At søge fremmet gode, for Hjallerup og Omegn nyttige Formaal, at søge afholdt oplysende og underholdende Foredrag samt Udstilling af Haandværks- og Industrigenstande og i det hele taget virke for Egnens Opkomst.”
§2 røber en hel del om foreningens (og tidens) kvindesyn: ”Medlem af Foreningen kan enhver bosiddende Mand blive, naar han er over 20 Aar. Dog skal hans Optagelse godkendes paa et Medlemsmøde.”  Det bødede dog lidt på diskrimineringen, at damerne allernådigst fik lov til at komme med på foreningens første udflugt. Den gik til Voersaa. Fremover markeredes det tydeligt, hvornår der var adgang for damerne. Således hedder det fra et bestyrelsesmøde 23. marts 1944: ”Generalforsamling Tirsdag den 28. Marts. Generalforsamlingen er med Damer, og der bliver fremvist en Film.” Først i 1967 ændredes vedtægterne, således at kvinder også kunne blive medlemmer af foreningen.

Så begyndte foreningen ellers at ”virke for egnens opkomst” på alle mulige måder. Der var næsten ikke det område, hvor man ikke søgte at gøre sin indflydelse gældende. Allerede året efter stiftelsen (1907) vedtog man at bevilge 200 kr. til et bibliotek: ”Bøgerne skal opbevares hos Smed Sørensen, som også blev udtaget til at udlaane Bøgerne med Aabningstid Fredag Aften fra kl. 7 til 10.” Man virkede også som et slags socialkontor: ”3. marts uddeles kr. 100 i 9 portioner til trængende Medlemmer” (modtagerne er nævnt i protokollen).
Markedet – eller rettere dets eftervirkninger – var selvfølgelig også inden for foreningens interessesfære: ”Der skal rettes Henvendelse til de Handlende om ikke at sælge Spiritus til Bisserne i dagene efter Markedet, og Henstilling til Politibetjent Bertelsen for at få fjernet dem snarest muligt fra Byen.”

Anlægget (eller som skiltet ud mod Nørre Allé benævner det ”Anlæget”) er en af foreningens hovedopgaver og sammen med tombolaen på markedet det mest synlige bevis på Borgerforeningens indsats for byen. Det begyndte samme år, som 1. verdenskrig sluttede (1918): ”7. oktober skal Byen modtage et Stykke Jord, som Kroejer Frederiksen agter at give Byen, og der skal afholdes en Basar til Fordel for et Lystanlæg……. 14. oktober modtages Jordstykket med Tak, og der nedsættes et Udvalg til at faa Anlægget i orden.” Men det var ikke uden besvær at blive ”anlægsejer.” To år senere lyder en vedtagelse i bestyrelsen således: ”Der rettes Henvendelse til Sognefogeden om at tilsige Beboerne omkring Anlægget skal holde deres Høns derfra, da de ellers vil blive skudt.” Igen er kroejer Frederiksen den store mæcen, idet han i 1921 bevilger 50 kr. til at købe ”hønsevæv” til opsætning rundt om anlægget.

Gennem den godt gennemarbejdede oplistning af begivenheder, som foreningen har været involveret i, og som er udarbejdet af Carl Jensen fra Hjallerup Lokalhistoriske Arkiv og bragt i Midtvendsyssel Avis i 2006 ved 100 års-jubilæet, får man et godt indtryk af, hvad der rørte sig i Hjallerup i løbet af perioden. Lige fra åbningen af Vodskov-Ø. Vraa-banen over gadebelysning til torskegilde (ikke med Skattevæsenet, men som et festligt arrangement på Hjallerup Kro).

Tombolaen dukker første gang op 1. april 1937: ”Forslag om Tombola paa Hjallerup Marked stillet af Ingvard Nielsen med flere. Det vedtages, at Byen selv skulde optage Sagen til Drøftelse af samme.”  Det blev åbenbart ikke til noget i første omgang, for man skal helt frem til 1949, før emnet optræder igen: ”Der nedsættes et Udvalg til at henvende sig til Amtmanden for at forhøre Betingelserne for at afholde en Tombola paa det store Marked.” Det følges op i begyndelsen af næste år: ”Det vedtages at ansøge Politimesteren om Tombola til det store Marked, og naar Tilladelsen kommer at forelægge den paa Generalforsamlingen.” Tilladelsen kom ganske kort tid efter, og så startede Borgerforeningens årlige tombola på markedet, som efterhånden har udviklet sig til foreningens væsentligste indtægtskilde. I 1981 vedtog man i øvrigt at stifte en fond under navnet ”Hjallerup Tombola” med egne vedtægter.

1976 skifter foreningen navn fra det lange ”Hjallerup Haandværker- og Borgerforening” til det kortere ”Hjallerup Borgerforening.”
Igennem flere år havde det været en fast tradition med at spille dilettant, men det blev i 1979 ændret til, at man opførte teaterstykket ”Harvey.” I 1970’erne og 1980’erne stod den på lokalrevy så godt som hvert år.

I 1990’erne bliver Borgerforeningen involveret i byggeriet af det, som i første omgang kaldes for et ”medborgerhus” senere: ”Kulturhuset”: 14. marts 1995. Bestyrelsen overdrager ca. 1.000 kvm. jord af den sydlige del af Anlægget til ”Kulturhuset i Hjallerup Fond.” Værdien af jorden fastsættes til kr. 50.000.” Men selvom anlægget på den måde blev lidt mindre, så var (og stadigvæk er) det et stort arbejde at holde det pænt og ordentligt. Det arbejde udføres af bestyrelsen og medlemmerne.

FORMÆND

Hjallerup Haandværker- og Borgerforening / Hjallerup Borgerforening

•    1906-09: Maler Søren Jensen
•    1909-10: Mejeribestyrer Kristian Ravnholt
•    1910-11: Maler Søren Jensen
•    1911-15: Mejeribestyrer Kristian Ravnholt
•    1915-22: Skrædder V. Jensen
•    1922-23: Ølhandler Rasmussen
•    1923: Barber Niels Jørgensen
•    1923-26: Ølhandler Rasmussen
•    1926: Blikkenslager N. Kirck (fungerende)
•    1926-28: Købmand Brundtø
•    1928-29: Jesper Pedersen
•    1929-37: Købmand Kr. Ravnholt
•    1937-38: Manufakturhandler Chr. Laustsen
•    1938-40: Købmand Th. P. Christensen
•    1940-45: Manufakturhandler Chr. Laustsen
•    1945-46: Depotindehaver Arnold Pedersen
•    1946-49: Købmand Th. P. Christensen
•    1949-50: Depotindehaver Arnold Pedersen
•    1950-53: Isenkræmmer Th. Ravnholt
•    1953-59: Købmand Marius Christensen
•    1959-61: Bogtrykker Flemming Gaaei
•    1961-63: Isenkræmmer Orla Devantier
•    1963-68: Bogtrykker Flemming Gaaei
•    1968-73: Herreekviperingshandler Svend Michaelsen
•    1973-79: Direktør Ove Odgaard
•    1979-86: Ingeniør Erik Topp
•    1986-90: Ingeniør Asger Lund
•    1990-92: Fabrikant Palle Clausen
•    1992-93: Direktør Ole Vittrup
•    1993-96: Direktør Ole Petersen
•    1996-97: Direktør Lindy Bach
•    1997-99: Revisor N.J. Pedersen
•    1999-2007: Ingeniør Godtfred Pedersen
•    2007-        : Børnehaveleder Peer Thisted

Udover anlægget så ejer og vedligeholder Borgerforeningen Dramhuspladsen ved Centret. Derudover er Lokalhistorisk Arkiv en underafdeling af Borgerforeningen. Foreningen er i det hele taget særdeles aktiv og afholder adskillige arrangementer i løbet af året. Man er bl.a. med i arbejdsgruppen for byudvikling i Hjallerup. I begyndelsen af 2010 præsenterede foreningen en velkomstmappe beregnet til nytilflyttere i Hjallerup. Foreningen har 400 medlemmer (2010).

Bestyrelsen for Hjallerup Borgerforening er i skrivende stund:
•    Peer Thisted (formand)
•    Per Henrik Topp (næstformand)
•    Annette Christiansen (sekretær)
•    Arne Bruun
•    Ulla Jensen
•    Hanne Jensen (kasserer)
•    Jeanette Jensen
•    Christian Holdensen
•    Rene Kroge

Yderligere informationer om Borgerforeningen kan findes på www.hjallerup.info

Hjallerup Rideklub Vrinsk

Hjallerup Rideklub er ikke nær så gammel som de to ovenfor omtalte foreninger, Idrætsforeningen og Borgerforeningen. Derfor har den heller ikke været med i Samvirke så længe som dem. De har begge været med fra begyndelsen, mens rideklubben først kom med syv år senere – 1973.

Klubben blev nemlig stiftet i september dette år og blev fra begyndelsen mødt med en overvældende interesse. Medlemstallet var fra start 90, og der var både ældre og yngre repræsenteret i medlemskredsen. På den stiftende generalforsamling blev der sammensat en bestyrelse bestående af forretningsfører Børge Pedersen, Try (formand), dyrlæge Bent Ramsgaard Jensen, assurandør Henning Møller, repræsentant Svend Langeland og vognmand Chr. Østergaard samt ungdomsrepræsentanterne Mikkel Borregaard Pedersen og Peter Holdensen.

I tiden efter stiftelsen udviste man stor aktivitet i form af et præsentationsstævne på markedspladsen og ridt gennem byen til jul. Året efter var man til stede på Hjallerup Marked med opvisning og kørsel med hestevogn samt arrangementer for børn. Lige fra klubbens start stod det imidlertid klart, at man i længden ikke kunne klare sig uden en ridehal, og bestyrelsen arbejdede med et ridehalsprojekt, ”som vi meget snart glæder os til at vise for befolkningen og håber på dens bevågenhed, når vi beder den om at være med til at realisere denne tanke,” skrev formanden, Børge Pedersen, i en artikel i Midtvendsyssel Avis i april 1974.

Der skulle imidlertid komme til at gå en rum tid, inden ønsket om en ridehal blev opfyldt. Året efter ovennævnte artikels fremkomst lå der et andragende på Samvirkes forretningsudvalgs bord. Det gik ud på, at der blev indrettet hestebokse på Møllegården. I første omgang henviste forretningsudvalget til, at kommunen (som ejede Møllegården) blev spurgt herom. Tilladelsen blev imidlertid givet, og rideklubben havde altså nu et fast tilholdssted – om end ikke en rigtig ridehal.

Men bestræbelserne på at få en ridehal fortsatte. Klubben foreslog, at den blev placeret på markedsjorden, og man var endda opsat på, at hallen senere kunne udvides til et egentligt ridecenter. Selvom en sådan hal evt. kunne bruges i forbindelse med markedet var Samvirkes forretningsudvalg ikke interesseret i den placering. I stedet tilbød man i oktober 1977 rideklubben et rente- og afdragsfrit lån på 70.000 kr. og stillede jord ved Markedsgården vest for Algade til rådighed for byggeriet.

Først i begyndelsen af 1980’erne tog man for alvor fat på diskussionen om placeringen af den kommende ridehal. Dermed startede en længere og særdeles intens debat om det bedst egnede sted, hvor der både internt i Hjallerup og i Dronninglund Byråd var store meningsforskelle. Knud Aaen, som i mellemtiden var blevet formand for teknisk udvalg i kommunen foreslog en placering på det areal som Samvirke tidligere havde peget på, og i kraft af hans forbindelse med Samvirke kunne han slå ud med hånden og tilbyde rideklubben grunden kvit og frit tillige med 200.000 kr. til hjælp ved byggeriet. Men rideklubben lod sig ikke sådan købe. Dertil kommer, at der ikke var enighed i teknisk udvalg, og nu blandede borgmester Jørgen Holst sig og foreslog en helt tredje placering – nemlig syd for Skelbakvej i kanten af Markedspladsen. Efter en periode med en vældig debat endte det med, at man i Hjallerup blev enige om at fremsende en ansøgning  om en placering på det sted, som Knud Aaen i første omgang havde tilbudt rideklubben. Efter endnu et par forhindringer var ryddet af vejen, gav kommunen den endelige byggetilladelse.

Så kunne byggeriet gå i gang. Men dermed var besværlighederne ikke forbi. Næsten samtidigt med rejsegildet blev der indgivet politianmeldelse, fordi en gruppe af byens håndværkere mente, at licitationsreglerne ikke var blevet fulgt. I byretten fik de også medhold, men Hjallerup Samvirke, som var involveret i fonden bag den nye ridehal, besluttede at anke sagen til landsretten. Her fik fondsbestyrelsen medhold, og retssagen fik stor opmærksomhed i hele landet. Dommen gik i mange år under navnet ”Hjallerup-dommen.”
Samvirke havde skænket 6.700 kvm. jord til projektet, og budgettet lød på 700.000 kr. Ridehallen stod færdig til markedet i 1984 og blev indviet med deltagelse af med dronning Margrethe og prins Henrik, som det år var gæster på markedet.

Inden byggeriet startede, var Hjallerup Ridecenter i 1981 blevet etableret som en selvejende institution, og i bestyrelsen for den var der to repræsentanter for Samvirke, to fra Borgerforeningen og tre fra rideklubben. Rideklubben lejede sig så ind i hallen bl.a. med hjælp fra amt og kommune og under fritidsloven.
Men et rigtigt ridecenter kunne man knap kalde det. Den daværende formand, Bruno V. Jørgensen, karakteriserede på et orienteringsmøde med 90 deltagere på Hjallerup Kro i 1986 på fortræffelig vis rideklubbens situation med henvisning til Møllegårdens brand i sin tid: ”Rideklubben havde en stald og manglede en hal. Nu har vi en hal og mangler en stald. Vi har klaret os med en nødtørftig stald til 12 heste.”
Det oplæg til en udvidelse af ridehallen, som klubben havde udarbejdet, omfattede opstaldningspladser til 20 heste, toilet, vaskerum til heste, dommerrum, sadelrum og foderrum. Tilbuddene fra håndværkerne lød på i alt 270.000 kr. En finansieringsplan blev forhandlet på plads mellem Samvirke, Borgerforeningen og Hjallerup Rideklub, og så kunne byggeriet gå i gang.

Lige fra starten var der imidlertid økonomiske problemer for Hjallerup Ridecenter. I første omgang var det i form af uoverensstemmelser mellem centret og klubben om lejen, men med kommunen og Dansk Rideforbunds mellemkomst lykkedes det at opnå et kompromis mellem parterne. Det var dog kun en stakket frist, og i Samvirkes protokol for forretningsudvalget dukker rideklubben/ridecentret særdeles hyppigt op i disse år.

I midten af 1980’erne må Samvirke gå ind og hjælpe med lejen i ridecentret, som rideklubben ikke kan klare, og samme år (1985) anker klubben en afgørelse til kommunen, fordi de ikke får tilskud efter Dronninglund-ordningen. Indtil anken er afgjort, betaler Samvirke den skyldige husleje. I 1988 kniber det så meget for ridecentret økonomisk, at Samvirkes kautionsforpligtigelse træder i kraft, og der udbetales 375.000 kr. til centret. To måneder senere sættes ridecentret på tvangsauktion. Rideklubben overtager med et tilskud fra Samvirke på 180.000 kr. ridecentret efter tvangsauktionen.

Stemningen mellem Samvirke og rideklubben var ikke altid lige hjertelig. I 1990 hedder det i Samvirkes protokol: ”Store problemer i forhold til rideklubben, der ønsker et beløb på 30.000 kr. for at afholde diverse aktiviteter under Markedet. Efter at være gået ned til 10.000 kr. som ”honorar” uden at få medhold i opfattelsen af indtjening på Markedet, var samarbejdet afbrudt. Man vil indkalde hele rideklubbens bestyrelse til en åben drøftelse men ikke fravige bestemmelserne om, at foreninger ikke kan have særskilt indtjening.” Efter fællesmødet med rideklubben lyder meldingen: ”Stadig uforsonlighed. Referat af synspunkter blev skrevet og hjemtaget til drøftelse i diverse bestyrelser. Svært at få synspunkterne til at mødes.”

Men det trak på ny op til tvangsauktion for ridecentret i 1992. Inden det kommer så vidt, bliver Nykredit, Hjallerup Sparekasse og Hjallerup Samvirke enige om følgende redningsplan: Samvirke overtager 1. prioriteten fra Nykredit for 750.000 kr., og Hjallerup Sparekasse lader deres lån (162.222 kr.) stå afdrags- og rentefrit til 2004. Med Samvirke som ejer af ridecentret begyndte det at gå til den positive side. To år senere lyder meldingen: ”Ridecentret er i god økonomisk gænge, ligeså rideklubben. Der er ventetid på opstaldning.” Året efter sættes der et foreløbigt punktum for de økonomisk sorte år og slås en streg over tidligere tiders uoverensstemmelser: ”Godt samarbejde om ridecentret med rideklubben efter turbulente år.”

FORMÆND

Hjallerup Rideklub

•    1973-76: Forretningsfører Børge Pedersen, Try
•    1976-78: Direktør Olaf Sørensen
•    1978-87: Seminarieoverlærer Bruno Jørgensen
•    1987-91: Fabrikant Sonni Christensen
•    1991-94: Købmand Søren Christiansen
•    1994-95: Produktionsleder Arne Wynne Jensen
•    1995- 2010 : Grossist Erik Bæk
•    2010-          : Kaserneforvalter Bente S. Thagaard

Hjallerup Rideklub synes at være forfulgt af brande. I sin tid (1981 – i forbindelse med markedet) brændte Møllegården, og rideklubben blev hjemløs. I 1998 blev en 188 kvm. staklade ved Hjallerup Ridecenter totalt brandskadet. Den var heldigvis forsikret og blev ikke genopført. I stedet blev forsikringssummen (156.000 kr.) gemt til et kommende projekt.
Året efter spekulerer man i rideklubben over, hvordan den pladsmangel, som man har, kan løses. Enten kan man bygge til på placeringen på Algade eller sælge/udleje ridehallen og så bygge andetsteds, hvor der er større udfoldelsesmuligheder.

Men der skulle gå tre år, før disse spekulationer resulterede i beslutningen om at bygge nyt andetsteds. Man var indstillet på, at et evt. nyt ridecenter skulle være en selvejende institution. I efteråret 2003 præsenterede rideklubben et projekt til seks mio. kr. Stedet var området ved motorvejen nord for Tryvej. Jorden ejedes af Anton Nielsen, og et flertal i Hjallerup Samvirkes forretningsudvalg havde planer om at skænke jorden til ridecentret. Men tre måneder senere droppede Samvirkes repræsentantskab disse planer. I stedet bevilgede man året efter økonomisk støtte på 1 mio. kr. til byggeriet og oprettede en lejekontrakt mellem Samvirke og fonden bag ridecentret, og så kunne man starte på byggeriet.

Byggeriet af det nye ridecenter kom til at koste 6 mio. kr. Samvirke gav som nævnt 1 mio. kr., rideklubben havde selv samlet 1,5 mio. kr. sammen, og der blev optaget et lån lydende på 3,5 mio. kr. Frivillige fra rideklubben ydede en stor indsats som medbyggere ved etableringen af ridecentret, og i slutningen af 2005 kunne det moderne og særdeles veludstyrede ridecenter tages i brug. Rundt omkring i landets hestekredse er man imponeret af den høje standard, som centret har. På hjemmesiden ”Land & Liv” anmeldes faciliteterne således: ”Det er de færreste rideskoler, der kan leve op til den nye hestelov, fordi stald- og foldpladsen ofte er trang, og mange heste står i spiltov. Men Hjallerup er en undtagelse. Stalden der har intet spiltov. Kun store bokse til 66 heste, hvoraf 16 er rideskolens egne heste, og 50 er opstaldede for private. Derudover er der en gæstestald med 18 mindre bokse til kortere ophold for gæsteryttere. Her er rigtigt højt til loftet i den store stald. Det er i det hele taget en imponerende stor og flot stald med en dejlig bred staldgang og fantastiske forhold for hestene.”
Ud over de gode staldforhold har ridecentret også masser af foldplads, hvilket er usædvanligt for en rideskole. 22 tønder land fold, som er opdelt i 10 folde. Samt ikke at forglemme to ridehaller.

Hjallerup Rideklub Vrinsk (HRV) har omkring 300 medlemmer, hvoraf nogle har egen hest, mens andre benytter sig af rideklubbens elevheste. Om klubbens formål kan man læse i vedtægternes §1: ”Klubbens formål er at fremme interessen for ridning som idræt og sport, bl.a. ved gennemførelse af rideundervisning, afholdelse af konkurrencer af forskellig art, samt gennem kursusvirksomhed, og ved i det hele taget at arbejde for at udbrede kendskabet til heste og oplære navnlig ungdommen i alt vedrørende hestens pleje og brug.
Det er ligeledes klubbens formål at varetage handicappedes interesser i forbindelse med ridning og øvrige klubaktiviteter.”

Den nuværende bestyrelse af HRV ser således ud:
•    Bente S. Thagaard (formand)
•    Charlotte Boddum (næstformand)
•    Christina Poulsen (kasserer)
•    Louise Østgaard Larsen (sekretær)
•    Per Christensen (handicapridning)

Til at lede Rideskolen har rideklubben ansat berider Mads Rom, og han får hjælp af to beriderelever. Derudover er Per Mosegaard og Per Christensen ansat som ridefysioterapeuter, og tre piger er engagerede til at trække heste for handicappede.

Fonden Hjallerup Ridecenter
Hjallerup Ridecenter er en selvejende institution, som ejes af en fond. Det er bestyrelsen for den fond, som Hjallerup Samvirke samarbejder med, og den består af følgende:

•    Laila Michaelsen, Hjallerup (formand)
•    Niels Thomsen, Hjallerup
•    Niels Chr. Nielsen, Asaa

Fonden blev stiftet i 2005 med Birgitte Poulsen som formand. Hun blev i 2010 afløst af Laila Michaelsen.

HRV er selvfølgelig medlem af Hjallerup Samvirke og samtidigt et godt eksempel på den gensidige nytteværdi, som er mellem foreningerne og Samvirke. Hjallerup Samvirke ejer arealet, som Hjallerup Ridecenter lejer, og HRV bruger ridecentret. Daværende formand for HRV, Erik Bæk, sagde op mod markedet i 2006 om forholdet mellem Samvirke og foreningen: ”Vi havde nok ikke kunnet realisere ridecenter-planerne i samme omfang, hvis vi ikke havde fået 1 mio. kr. fra Samvirke. Men man kan sådan set sige, at pengene kommer tilbage, idet rideklubben hvert år under markedet stiller med 60-70 frivillige.”

Hjemmesiden for Hjallerup Rideklub Vrinsk hedder selvfølgelig www.hrv.dk