Et rekreativt område får den kommunale godkendelse
Beretningen om søen i Hjallerup på området mellem Hustedgårdvej, Algade og Tryvej er lang og til tider kompliceret. Det begynder med, at Hjallerup Samvirke har tanker om at skabe et grønt bælte udenom byen – altså gøre Hjallerup grønnere.
Som led heri tog man i første omgang fat på det ovennævnte område, hvor man allerede var inde i drøftelser om anvendelse af den tidligere ridehal. Resten af området (og det vil sige langt størsteparten), som tidligere var blevet anvendt af rideklubben til springbaner og græsning, ønskede man at inddrage som et såkaldt nærrekreativt areal.
I den anledning anmodede man kommunen (den tidligere Dronninglund Kommune) om at få lavet en lokalplan for området, således at det rent formelle var i orden. Det var kommunen helt indstillet på, og så kørte den sædvanlige lokalplanprocedure.
I 2009-2010 passerede Hjallerup Kino’s årlige omsætning kr. 500.000 og man blev derfor opgraderet til en ”B35 biograf”, hvilket vil sige, at det blev lettere at få de ny film tidligere.
Dog lurede der stadig et stort spøgelse lige rundt om hjørnet – nemlig indførelsen af digitale film overalt på det danske biografmarked.
De store biografer var for længst startet op digitalt og med 3D film, og de mindre biografer fulgte hurtigt efter.
Der er desværre ikke noget at gøre – om få år er filmruller en saga blot, og nye film kommer ud digitalt. Selvfølgelig bliver der en overgangsperiode, hvor filmene først udkommer digitalt og der herefter laves kopier i form af få filmruller.
Hjallerup Samvirke/Hjallerup Kino besluttede derfor i efteråret 2010 at tage 2 tilbud hjem på en digitalisering og samtidig også på 3D fremvisning.
Vi vidste andre steder fra, at det var en bekostelig affære til omkring kr. 850.000 for en biograf af vor størrelse.
Tilbuddene kom hjem og var lidt billigere end forventet.
Det blev Tine Frank der skal leverer et fantastisk kunstværk til Hjallerup. Se klippet herunder – og blive præsenteret for det store arbejder der venter forude!
Da den nuværende formand for Hjallerup Samvirke, Erik Topp, første gang bragte på bane, at vi snart burde se at få skrevet historien om Hjallerup Samvirke, tænkte vi i forretningsudvalget, at han måtte lide af storhedsvanvid. En biografi er da kun noget berømte personer får skrevet.
Men efter nærmere omtanke, blev vi faktisk ret hurtigt enige om, at det var en rigtig god idé, formanden kom med.
Man lægger mærke til resultaterne
Rent historiefagligt er 44 år ikke særlig lang tid, men når man følger den store udvikling, som bysamfundet Hjallerup har gennemgået fra stiftelsen af Samvirke og frem til i dag, så kan det godt virke som lang tid.
Selvfølgelig er der mange træk i bybilledet, som borgere i Hjallerup med over 40 års anciennitet i byen kan nikke genkendende til, men man behøver ikke at bevæge sig ret meget rundt i byen, før nyere bygninger og faciliteter vidner om, hvad der er opnået ved frivillig indsats i Samvirke-regi.
At føle sig engagerede og medansvarlige
”Hvordan kunne vi for 20 år siden pludselig ændre billedet i Hjallerup fra at være selvopgivende og stillestående til at være et sted, hvor ALT kunne ske: En by med vrinsk! Set bagud må jeg sige, at det var en heldig forening af åndens og håndens arbejde, som gjorde disse ting muligt. Et ”Sam-Virke,” som vi kunne trække på, når som helst vi skulle improvisere eller bevidst udføre arbejder på markedet eller ved opførelsen af Pophuset og efterhånden alle hallerne.”
(Halvor Heuch – 1986)
Et attraktivt, sjovt og spændende marked
I Hjallerup Samvirkes formålsbeskrivelse for Markedsudvalget står der følgende:
”Markedsudvalget har til opgave:
• at skabe et attraktivt, sjovt og spændende marked for gæster og samarbejdsparter
• at skabe størst muligt overskud ud fra de forudsætninger, vi selv skaber
• at gøre det attraktivt og sjovt at være frivillig på Hjallerup Marked.
Sjælen i Hjallerup Marked er heste, hvorfor der skal arbejdes på at fastholde heste på Hjallerup Marked.”
Foreningerne i Samvirke 1966-2010
”Der har længe været talt om mulighederne for i Hjallerup at danne en organisation, som kunne koordinere byens og foreningernes bestræbelser for at fremme det praktiske og kulturelle liv – med andre ord for at sætte skub i tingene.”
Således lød indledningen til den indbydelse, som alle foreninger i Hjallerup og omegn modtog op til det møde, mandag den 5. april 1966, som bestyrelsen for Ungdomsklubben indkaldte til. Som omtalt i et tidligere afsnit fører det via det første marked i borger-regi til det stiftende møde i Hjallerup Samvirke i august samme år. ”At koordinere foreningernes bestræbelser,” er netop Heuch & Co.s kongstanke med stiftelsen af paraplyorganisationen Samvirke.
