Billedet er taget umiddelbart efter, at den sidste gæst har forladt markedsteltet efter et sikkert veloverstået marked. Vi, den del af personalet, der havde den sidste vagt, har netop fået den obligatoriske suppe med hvad dertil hører. Og humøret er højt. Dengang i 1988 var køkkenet placeret som et anneks umiddelbart opad og totalt åbent ind til markedsteltet og kun adskilt af den ”disk”, som de frivillige hjælpere her står ved. Køkkenpersonalet kunne altså følge med i, hvad der foregik i teltet. En ikke uvæsentlig ting, som personalet i dag desværre er afskåret fra. I sagens natur var teltet, hvor personalet blev bespist, så også anbragt i umiddelbar nærhed af køkkenet. I dag er den store scene placeret her, hvorimod den dengang var anbragt stort set lige midt i teltet. Og Fenners tyrolere var det underholdende orkester.
Monthly Archives: februar 2012
Et tilbageblik på Vores kunst og Hjallerup
Marts 2011: Hjallerup indstilles til at modtage nyt kunstværk:
Fordi byen og især stedet fortjener noget kunst, der på en eller anden måde kan være med til at symbolisere, at netop i denne by har der i over 260 år været afholdt det lands-, ja vel nærmest verdenskendte Hjallerup Marked. Som det er nu, aner ingen der ikke kommer til byen i løbet af selve markedsdagene, at det er her det foregår hver den første weekend i juni – at den weekend besøger over 250.000 gæster det traditionsrige Hjallerup Marked. En dygtig kunstner må kunne lave en skulptur, der i det daglige kan være til glæde for øjet og samtidig være anledningen til også udenfor markedsdagene at få fortalt markedets historie, sådan lød den indstilling fhv. skoleinspektør Bent Jørgen Larsen gav på DR’s hjemmeside ”Vores kunst”, dan han indstillede Hjallerup til at modtage et nyt kunstværk til en værdi af 1.6 millioner kr.
Søen
Et rekreativt område får den kommunale godkendelse
Beretningen om søen i Hjallerup på området mellem Hustedgårdvej, Algade og Tryvej er lang og til tider kompliceret. Det begynder med, at Hjallerup Samvirke har tanker om at skabe et grønt bælte udenom byen – altså gøre Hjallerup grønnere.
Som led heri tog man i første omgang fat på det ovennævnte område, hvor man allerede var inde i drøftelser om anvendelse af den tidligere ridehal. Resten af området (og det vil sige langt størsteparten), som tidligere var blevet anvendt af rideklubben til springbaner og græsning, ønskede man at inddrage som et såkaldt nærrekreativt areal.
I den anledning anmodede man kommunen (den tidligere Dronninglund Kommune) om at få lavet en lokalplan for området, således at det rent formelle var i orden. Det var kommunen helt indstillet på, og så kørte den sædvanlige lokalplanprocedure.
Hjallerup Kino digitaliseres
I 2009-2010 passerede Hjallerup Kino’s årlige omsætning kr. 500.000 og man blev derfor opgraderet til en ”B35 biograf”, hvilket vil sige, at det blev lettere at få de ny film tidligere.
Dog lurede der stadig et stort spøgelse lige rundt om hjørnet – nemlig indførelsen af digitale film overalt på det danske biografmarked.
De store biografer var for længst startet op digitalt og med 3D film, og de mindre biografer fulgte hurtigt efter.
Der er desværre ikke noget at gøre – om få år er filmruller en saga blot, og nye film kommer ud digitalt. Selvfølgelig bliver der en overgangsperiode, hvor filmene først udkommer digitalt og der herefter laves kopier i form af få filmruller.
Hjallerup Samvirke/Hjallerup Kino besluttede derfor i efteråret 2010 at tage 2 tilbud hjem på en digitalisering og samtidig også på 3D fremvisning.
Vi vidste andre steder fra, at det var en bekostelig affære til omkring kr. 850.000 for en biograf af vor størrelse.
Tilbuddene kom hjem og var lidt billigere end forventet.
Videomateriale fra Hjallerup Marked gennem tiderne
Her vil vi opdatere videomateriale fra Hjallerup Marked gennem tiderne.
Siden opdateres løbende.
TV Reklame for 2011
Tino Frank præsenterer kunst til Hjallerup
Det blev Tine Frank der skal leverer et fantastisk kunstværk til Hjallerup. Se klippet herunder – og blive præsenteret for det store arbejder der venter forude!


