Man lægger mærke til resultaterne
Rent historiefagligt er 44 år ikke særlig lang tid, men når man følger den store udvikling, som bysamfundet Hjallerup har gennemgået fra stiftelsen af Samvirke og frem til i dag, så kan det godt virke som lang tid.

Selvfølgelig er der mange træk i bybilledet, som borgere i Hjallerup med over 40 års anciennitet i byen kan nikke genkendende til, men man behøver ikke at bevæge sig ret meget rundt i byen, før nyere bygninger og faciliteter vidner om, hvad der er opnået ved frivillig indsats i Samvirke-regi.

Det er det rent fysiske aspekt, men lige så imponerende er den selvfølelse, som byens borgere har fået ved at være med – i kortere eller længere tid – til at skabe denne udvikling i kraft af deres frivillige indsats. En selvfølelse, som yderligere bestyrkes af, at man i omverdenen ser med beundring på det, som Hjallerup har opnået. Det kan ikke udtrykkes bedre end med det citat af Heuch, som allerede er brugt andetsteds i bogen:

”Måske en af de vigtigste ting, vi har opnået i Hjallerup Samvirke, er, at vi gennem vort virke har været med til at ændre billedet af Hjallerup. Gennem de ting, der er sat i gang, har vi ændret vor egen opfattelse af os selv. Vi har set, at det kan nytte, når vi står sammen, og vi har ændret andres opfattelse af vor by. Man lægger mærke til de resultater, der er nået gennem sammenhold og offervilje.”

Fra Planudvalg i 1970’erne til Byudviklingsudvalg i dag
Den rent fysiske udvikling af Hjallerup er ikke kommet udelukkende ved kommunalt initiativ og aktivitet. Byen har i langt størsteparten af den ovennævnte periode været en integreret del af beslutningsprocessen. Det begyndte faktisk på denne måde: ”Hjallerup Samvirke besluttede i efteråret 1977 at etablere et udvalg med det kommissorium at forsøge at få et overblik og en evt. koordinering af de forskellige initiativer omkring den fysiske planlægning i Hjallerup, som dels reelt har fundet sted og dels kan forventes i den kommende tid.” Udvalget bestod af Mogens Hust Larsen, Niels Jørgen Nielsen, Bent Pedersen, Svend Søltoft, Peer Thisted og Erik Topp. I sin rapport i januar 1978 (hvorfra ovenstående citat er hentet) redegjorde udvalget for sig selv på denne måde: ”Det nedsatte udvalg består af tilfældigt valgte borgere i byen og kan supplere sig selv op med andre interesserede. Udvalget er uafhængigt af Samvirket, det har ingen kompetence eller umiddelbar indflydelse over for Samvirket, men skal vel nærmest ses som en interessegruppe, der er selvformulerende.”

Denne redegørelse uddyber Erik Topp med følgende nutidige kommentar: ”I begyndelsen var det meget nødvendigt, at Planudvalget ikke havde nogle beføjelser. Man skulle jo kun få idéerne og efterfølgende søge opbakning til dem via forretningsudvalget eller via Åbent Hus-møder. I de senere år er der blødt meget op i dette forhold, idet der har dannet sig en praksis, således at Planudvalget/Byudviklingsudvalget nu ved, hvornår man kan udtale sig selvstændigt, eller hvis emnet er så kontroversielt, at Samvirke eller et Åbent Hus-møde skal give sin mening til kende. I dag har Samvirke altid et forretningsudvalgsmedlem siddende i udvalget, således at man kan følge med i udvalgets arbejde.”

Udvalgets opgaver var for størstepartens vedkommende affødt af det store tilflytnings- og byggeboom i 1970’erne og den nye planlovgivning i form af amtets regionplanlægning, den kommunale planlægning, paragraf 15-rammer, lokalplaner m.m. Tilflytnings- og byggeboomet medførte et pres på de eksisterende og kommende udstykningsområder i byen, og det fik som afledte virkninger en stigning i indbyggertallet og dermed antallet af skolesøgende børn til følge. I 1978 lå indbyggertallet i Hjallerup på omkring 2.500, og antallet af skolesøgende børn var 475. Det fik udvalget til at fremkomme med følgende prognose: ”Der vil sandsynligvis ud fra de nuværende ubebyggede parcelhusgrunde i byen og byggemodningen af sidste del af Søndermarken II samt første etape af Møllegårdsudstykningen inden for de næste 4-5 år ske en forøgelse af indbyggertallet på mindst 600 nye borgere og utvivlsomt 100-150 flere elever på Hjallerup Skole …… og dette vil kræve udvidelse af skolen snarest.” (om den fortsatte stigning i indbyggertallet – se afsnittet ”Fra rivalisering og politisk slagsmål til frugtbart samarbejde”)

Udvalget så også på centerområdet: ”I de midlertidige rammer for lokalplanlægningen i Dronninglund Kommune er der udlagt et område i Hjallerups bymidte på mindst 120.000 kvm. som centerområde. Kommunen agter at lave en lokalplan for en del af dette område (den gamle markedsplads), der skulle kunne indeholde omkring 9.000 kvm. butiksareal og serviceareal.”

Rapporten fra Planudvalget blev fremlagt på et Åbent Hus-møde i april 1978, og udvalget betonede inden mødet, at ”her er tale om et oplæg, der gerne skulle være et godt udgangspunkt for videre diskussion om og planlægning af hele det omfattende spørgsmål, der vedrører byens fremtidige udvikling.”

I en periode op til midten af 1990’erne skete der ikke rigtigt noget på dette område, men i 1996 blev ”Byforskønnelsesudvalget” nedsat. Det bestod af Godtfred Pedersen, Asger Lund, Preben Christensen, Leif Kristensen, Jørgen Nielsen, Peter Holm, Preben Ramskov, Leo Pedersen og Inga Skallerup (nu: Poulsen). Det var især Hjallerup bymidte, som det drejede sig om.

I 2000 dannedes ”Byudviklingsudvalget.” Det var en selvbestaltet gruppe, som blev nedsat på foranledning af Borgerforeningens formand, Godtfred Pedersen. Senere er den blevet mere formaliseret med repræsentanter for Hjallerup Borgerforening, Hjallerup Handels- og Erhvervsforening og Hjallerup Samvirke. Den har i skrivende stund følgende sammensætning: Godtfred Pedersen (formand), Rikke Mersholm, Bent Jørgen Larsen, Anna Birte Andersen, Chr. Pedersen og Ulla Jensen.

En af de rigtigt store opgaver, som man har beskæftiget sig med i de senere år, er den Masterplan for Hjallerup, hvor oplægget var udarbejdet i et samarbejde med kommunen og med firmaet Cowi som den tekniske samarbejdspartner. Masterplanen er nu vedtaget af Brønderslev Byråd. En trafikal renovering af Hjallerup bymidte er også et resultat af det gode samarbejde med de kommunale myndigheder, og i skrivende stund gælder det kommuneplanen.

Men udover initiativer fra udvalg og kommune er der også kommet bidrag fra enkeltpersoner i byen. ”Hjallerup er en grim by! Men den kan blive pænere.” Denne udtalelse kom fra en af byens kendte og aktive personer, el-installatør N.C. Nielsen, som bl.a. gjorde en stor indsats for ”Anlæget,” som afgrænses af Aalborgvej, Hjallerupvej og Nørre Allé. Han foreslog, at man plantede træer rundt omkring i byen, og i første omgang kunne han godt tænke sig at begynde med området nord for Hjallerupvej ned mod Clausholm Å. ”Der kunne Borgerforeningen jo bruge nogle af markedspengene til at købe ti tønder land, og her kan folk komme og plante hver sit træ. Det kunne blive begyndelsen til et godt rekreativt område,” sagde den initiativrige el-installatør. Og i Hjallerup er der som bekendt ikke langt fra tanke til handling, så efter at tømrermester Jørn Munkholt Kristensen havde stillet jord til rådighed, og landbrugsministeriet og kommunen havde givet deres velsignelse, kunne forskønnelsen af Hjallerup begynde.

Hjallerup Samvirke – dengang og nu
Lige fra starten har Samvirke haft den organisationsform, at repræsentantskabet har været den højeste myndighed. Gennem repræsentantskabet får de tilsluttede foreninger indflydelse på Samvirkes beslutninger og er med til at vælge forretningsudvalget. Generalforsamling i Markedsforeningen afholdes sideløbende med repræsentantskabsmødet, og forretningsudvalget/bestyrelsen for Samvirke er identisk med Markedsforeningens bestyrelse. Selve Markedsudvalget, som rent konkret står for Hjallerup Marked nedsættes af Markedsforeningens bestyrelse.

Der er imidlertid en væsentlig forskel på Samvirke og Markedsforeningen, nemlig den at Samvirke er skatte- og momspligtig, mens Markedsforeningen er skatte- og momsfritaget. Det har ikke været sådan fra begyndelsen, man har måttet kæmpe længe og intenst for at opnå dette. Så forholdsvist sent som i 1981 sagde daværende formand for Samvirke, Erik Østergaard, på repræsentantskabsmødet i oktober: ”Vi må igen i år konstatere, at den største arbejdsbyrde for Hjallerup Samvirkes forretningsudvalg har været en kamp mod myndighederne. Det er klart, at en sag som Hjallerup Marked ikke er let at få sat ind i offentlige budgetter. Derfor har vi i foråret måttet gribe til at oprette Hjallerup Markedsforening. Dermed kan vi opfylde momslovens betingelser, der siger, at de indtjente penge skal benyttes fuldt ud til bestemte velgørende formål for ikke at blive belagt med skat og moms.”

Baggrunden for denne udtalelse er, at der i 1979 var blevet vedtaget en ny momslov, og at man på Hjallerup Marked aldrig havde forholdt sig seriøst til momsbegrebet. Man blev dog enige om, at nu måtte man til at tage problemet alvorligt, og man tog kontakt til Toldkammeret i Frederikshavn, som imidlertid ikke kunne hjælpe. Derfor tog Knud Aaen, Erik Østergaard og Erik Topp til København for at snakke med den øverste myndighed for toldvæsenet. De meldinger, man her fik, førte til dannelsen af Hjallerup Markedsforening, hvis eneste formål skulle være at afholde markedet og uddele overskuddet. ”I første omgang skulle hele overskuddet fordeles hvert år, men i begyndelsen omgik vi dette ved at hensætte midler til et ishockey-stadion, hvilket vi var sikre på, at vi aldrig skulle have. Efterfølgende kunne vi jo bare omdøbe formålet. Hjallerup Samvirke skulle fortsat bestå. Her ejede man jo alle ejendommene og jorden, hvorpå markedet afholdtes. Da jordleje ikke var momspligtig, kunne man på denne måde overføre penge fra Hjallerup Marked til Hjallerup Samvirke, der herefter kun skulle svare skat,” forklarer Erik Topp.

Hjallerup Samvirke – Forretningsudvalget i 1966 og 1967
Ved stiftelsen af Hjallerup Samvirke 22. august 1966 fik forretningsudvalget følgende sammen- sætning:
Læge Halvor Heuch (formand), bogtrykker Flemming Gaaei (næstformand), skoleinspektør Jens Østergaard (sekretær), el-installatør Knud Madsen, pastor Harald Nielsen, herreekviperingshandler Svend Michaelsen, postmester A.J. Haulrich, gårdejer Knud Aaen og sparekassedirektør Arnold Pedersen (kasserer).

Ved repræsentantskabsmødet i 1967 (året efter stiftelsen) blev arbejdsmand Axel Arp indvalgt i stedet for A.J. Haulrich, fru Karen Fønss Nielsen i stedet for Svend Michaelsen og inspektør N.K. Andersen i stedet for Knud Aaen. Det nye forretningsudvalg fordelte sig på følgende måde:

Formand: Halvor Heuch             Næstformand: Flemming Gaaei        Sekretær: Jens Østergaard
Kasserer: Arnold Pedersen
Udvalget nedsatte følgende underudvalg:
Fondsbestyrelse med følgende medlemmer: Arnold Pedersen, Flemming Gaaei og Axel Arp.

Initiativråd med følgende medlemmer: N.K. Andersen, Karen Fønss Nielsen, Knud Madsen og Harald Nielsen.

Under Initiativrådet var der nedsat følgende udvalg (med deltagelse af personer udenfor forretningsudvalget:

Erhvervsudvalg
Bankbestyrer E. Rye, slagtermester Helmer Larsen, murermester Børge Hansen, tømrermester Knud Pallisgaard, bogtrykker Flemming Gaaei, arbejdsmand Axel Arp, læge Halvor Heuch og forretningsfører Kædegaard Michaelsen.

Haludvalg
Læge Vagn Nielsen, inspektør N.K. Andersen, mejeribestyrer Poul Østergaard, tømrermester Knud Pallisgaard, forretningsbestyrer Søren Clausen og entreprenør Knud Jensen.

Festudvalg
Gårdejer Knud Aaen, fru Lillian Sæderup, fabrikant Palle Clausen, el-installatør N.C. Nielsen og bogtrykker Flemming Gaaei.

Kulturudvalg
Pastor Harald Nielsen, inspektør Tage Sanden, fru Petra Michaelsen, skoleinspektør Jens Østergaard og murer Gerhard Madsen.

Markedsudvalg
Postmester A. J. Haulrich, vognmand Gordon Pedersen, husmand Jens Peter Røge, fru Ella Østergaard, fru Inger Nielsen, forretningsfører Kædegaard Michaelsen, entreprenør Knud Jensen, gårdejer Knud Aaen og el-installatør N.C. Nielsen.

At Hjallerup Samvirke ikke er en mindre købmandsbutik, men tværtimod en stor organisation med en betydelig økonomi og med interesse i og indflydelse på faktisk alt, hvad der rører sig i Hjallerup, kan bl.a. konstateres ved et nærmere kig på listen over tilskud i afsnittet ”Markedet – og hvad der kom ud af det” samt nedenstående oversigt over de beløb m.m., som er ydet gennem de seneste 19 år:

Bevilligede tilskud m.v. fra Hjallerup Samvirke/Hjallerup Markedsforening gennem årene       (udarbejdet af Leif Thomsen)

år    tilskud    køb        underskudsgarantier    lån        Legat
antal    beløb    antal    beløb    antal    beløb    antal    beløb    antal    beløb
1992    20    447.286    1    800.000    4    31.000
1993    19    3.174.349    1    31.250    2    31.000
1994    16    77.807    2    787.116    1    10.000
1995    17    169.996    1    100.000
1996    16    1.086.235    1    227.000    1    8.000
1997    12    272.575    3    120.025    2    16.000
1998    10    98.658            3    39.000
1999    7    38.508            3    35.667            2    2.000
2000    13    277.835            2    25.475
2001    10    372.523
2002    10    51.600    2    1.735.000                    3    3.000
2003    12    135.650                            2    2.000
2004    12    4.136.828            1    11.600            2    2.000
2005    11    253.713            2    24.200    1    250.000    1    1.000
2006    5    360.000            3    96.000            1    1.000
2007    12    678.385            1    75.000
2008    11    275.253    1    1.026.745                    3    6.000
2009    15    658.242    1    1.812.500    1    15.000            2    4.000
2010    4    1.010.650    2    738.000    1    15.000            1    2.000
I alt 19 år    232    13.576.093    15    7.377.636    27    432.942    1    250.000    17    23.000

Forklaring på de enkelte spalter:
”tilskud” giver faktisk sig selv. ”køb” kan være køb af den gl. ridehal på tvangsauktion, køb af jord, medfinansiering af motorvejsbro, byggeri af markedshallerne, køb og renovering af Præstevænget 4 m.v. ”underskudsgaranti” er tilsagn om støtte, hvis et arrangement gav underskud for den pågældende forening. ”lån” er der kun et eks. på, og det er lånet til Kulturhuset (som i øvrigt i 2010 er tilbagebetalt). ”Legat” kan være et (mindre) beløb til unge fra Hjallerup, som tager på f.eks. sprogrejser i udlandet.

Gennem de 19 år er der bevilget i alt 21.659.671 kr. Det højeste, samlede beløb er på 4.150.428 kr. i 2004 (tilskud til opførelse af ny ridehal samt renovering af svømmehallen), og det laveste er på 76.175 kr. i 1999. Gennemsnitligt bevilgede Samvirke i de 19 år 1.139.982 kr. pr. år.

Samvirke og ændringerne i samfundet
Som det er fremgået af en stor del af de foregående beretninger om Hjallerup Samvirkes virke siden stiftelsen i 1966, så har organisationen i betydeligt omfang formået at påvirke udviklingen af byen og især af fritidslivet i byen. Men Samvirke har samtidigt været lydhør overfor tendenserne i tiden, og det sidste eksempel herpå er det ungdoms- og fritidsområde, som er opstået omkring Hjallerup Skole. Det drejer sig især om multibanerne øst for skolen og Præstevænget 1 og 4. Ikke alle unge i byen ønskede at benytte sig af de gode muligheder for at dyrke sport, deres fritidsinteresser gik i en anden retning. Det signal fangede Samvirke og reagerede på det.

De to multibaner er placeret øst for skolen, hvor der engang var tennisbaner og svarer godt til deres navn, idet det er nærmest ubegrænset, hvilken form for sport, man kan dyrke på dem. ”Indendørs” fodbold, hockey med og uden rulleskøjter, basketball, og når temperaturen er til det, kan de fungere som skøjtebaner. Hjallerup Samvirke har givet 117.000 kr., og kommunen har betalt 17.000 kr. for opsætning af lysmaster. Strømmen hertil, når der i den mørke tid vil være tændt for lyset indtil kl. 21, betales af Idrætscentret.

Samme model med Samvirke som den økonomiske storebror er også brugt ved totalrenoveringen og ombygningen af Præstevænget 1. Her drejede det sig om 1 mio. kr. fra Samvirke/Markedsforeningen og 800.000 kr. fra Brønderslev Kommune. Så har man til gengæld også fået et velindrettet ungdomshus med særdeles gode faciliteter for byens unge. Hjallerup Musikforening har også været bidragsyder, og Ungdomshuset har derved fået øverum og indspilningsstudie i kælderen beregnet på lokale grupper og individuelle musikere.

Skråt overfor, i Præstevænget 4, er en villa, som Samvirke i 2008 købte, ombygget til tilholdssted for spejderne og den kommunale dagplejes legestue.

Uddrag af vedtægter for Hjallerup Samvirke

§1 Navn: Foreningens navn er Hjallerup Samvirke.

§2 Formål: Det er Hjallerup Samvirkes opgave at fremme og støtte almennyttige og velgørende formål til gavn og glæde for Hjallerup og Omegns beboere, herunder støtte til idrætsorganisationer, kirkeligt arbejde, upolitiske ungdomsorganisationer, kulturelle formål samt opførelse af bygninger til disse formål.

§3 Medlemskab: I Hjallerup Samvirke kan optages foreninger, der er hjemmehørende i Hjallerup, og som tilbyder deres ydelser til Hjallerup og Omegns beboere. Ansøgning om optagelse, der ikke imødekommes af forretningsudvalget, skal der orienteres om ved førstkommende repræsentantskabsmøde.

§4 Kapital: Samvirkes kapital skaffes til veje ved gaver, samt overskud fra de af Samvirke drevne forretningsaktiviteter. For Samvirkes gæld hæfter alene Samvirkes formue.

§5 Ledelse: Hjallerup Samvirkes ledelse forestås af forretningsudvalget. Øverste myndighed er repræsentantskabet.

§6 Repræsentantskab: Repræsentantskabets delegerede sammensættes således: 1. Hver medlemsforening vælger to personer over 18 år som delegerede for den respektive forening. 2. Forretningsudvalgets medlemmer. 3. Medlemmer af det af Markedsforeningens bestyrelse nedsatte Markedsudvalg. 4. De byrådsmedlemmer, der af forretningsudvalget anses for lokale. Alene delegerede har stemmeret. Der er fri adgang til repræsentantskabets møder.

ORGANISATIONSPLAN  OVER  SAMVIRKE
Hjallerup Samvirke – forretningsudvalget

Samvirkes repræsentanter i forskellige udvalg:

Teltudvalg: Peter Jensen, Torben Larsen, Jens Aaen.         Kinoudvalg: Leif Thomsen, Rikke
Mersholm.

Byudvikling: Bent Jørgen Larsen, Rikke Mersholm, ad hoc-medlemmer.  Julebelysning: Erik Topp.

Børn- og Ungeudvalg: Erik Topp, Bent Jørgen Larsen, Peter Jensen, Torben Larsen, Dennis Kvesel.

Mekanisk Museum: Erik Topp, Jens Aaen, Marianne Morell.  Markedspladsudvalg: Erik Topp,
Torben Larsen,
Dennis Kvesel.

Samvirkes repræsentanter i bestyrelser:

Kulturhuset: Rikke Mersholm.         Hjallerup Idrætscenter: Leif Thomsen.

Fremtiden
Historien om Hjallerup Samvirke kan man uden overdrivelse kalde for en løbende succeshistorie, hvor der hvert år kommer udmeldinger om rekordbesøg på markedet, stigende nettooverskud, større og flere tilskud til aktiviteter i byen, bedre og bedre samarbejde med myndigheder (region, kommune og politi) og et voksende antal tilsluttede foreninger – man kunne blive ved.

Det er derfor naturligt at spørge forretningsudvalget, om de ser denne udvikling fortsætte ud i al evighed og i det hele taget, hvordan de mener fremtiden vil forme sig for Hjallerup Samvirke:

Markedet
”Det er rigtigt, at hvis man ser på udviklingen på Hjallerup Marked over en længere årrække, så har der været tale om konstante stigninger i antal besøgende og nettooverskud. Derfor er vi nu nået op på et flot højt niveau, og nu må indsatsen være at bevare dette niveau uden at gå på kompromis med nyskabelse og begejstring.
Den røde tråd i markedet er hestene, hvilket også understreges i vores nedskrevne målsætning for markedet. Imidlertid bliver der færre og færre hestehandlere. Det er ikke et erhverv, som står øverst på ønskesedlen hos de, som evt. skulle følge efter de nuværende udøvere af faget. Derfor arbejdes der under højtryk i Samvirke/Markedsudvalget for at bevare Hjallerup Marked som hestemarked. Det, vi sandsynligvis skal have fokus på, er de forskellige hestetyper, som i disse år bliver mere og mere specialiserede (springheste, heste til dressur, islændere, westernheste m.fl.).

I forbindelse med markedet er der to ting, som vi må tackle i tiden fremover: For det første den omsiggribende kontrol især på områderne dyr og fødevarer på markedet. Vi er bestemt ikke imod kontrol, men den skal være til at leve med. Nogle af de udmeldinger, som er kommet fra centralt hold er typiske skrivebordsafgørelser, som ikke tager hensyn til den praktiske udførelse ude i virkeligheden – og her tænkes ikke kun på den nye ordning med hestepas. For det andet er der de nye regler fra EU om momsfritagelse for markeder og festivaler. Foreløbig har Danmark ikke i sinde at ændre den danske ordning med fritagelse for moms, hvis den pågældende forening eller sammenslutning donerer sit overskud til et velgørende formål, men man kan blive tvunget til det på et eller andet tidspunkt. Momsfritagelsen betyder rigtigt meget for de beløb, som Samvirke/Markedsforeningen anvender til tilskud, køb, underskudsgarantier m.m.”  (se skemaet tidligere i dette afsnit).

Samvirke-konceptet
”På den anden side så har vi i Hjallerup Samvirke altid været gode til at tilpasse os de skiftende tider og de foranstaltninger, som er blevet os pålagt. Vi ved af erfaring, at hvis vi i god tid kommer i kontakt med myndighederne, så opnår vi som regel at komme overens med dem. Ganske vist kan vi have nogen bekymring for, at man i de politiske kredse ikke har forståelse for det specielle ved Hjallerup og byens mange aktiviteter og ønsker. På den anden side så havde vi et ideelt samarbejde med Dronninglund Kommune, og denne tilstand håber vi kan fortsætte i den nye Brønderslev Kommune.

Samvirke-konceptet er imidlertid unikt, og man kommer rejsende hertil for at høre om det. Det, som især tiltaler mange, er det helt igennem demokratiske element, som også har været en bærende faktor for den måske vigtigste grundpille i Samvirkes fundament: Frivilligheden. I den forbindelse er det imidlertid nødvendigt at se nærmere på organisationens øverste organ, repræsentantskabet, hvor der har været ytringer om manglen på aktiv medvirken af de to repræsentanter, som hver af de tilsluttede foreninger sender. Sideløbende med det årlige repræsentantskabsmøde vil Samvirke derfor invitere alle til at deltage i 2-3 åbent hus møder om året. Her kan man igangsætte og fastholde mere generelle diskussioner om, hvilken fremtid man ønsker for byen.”

Foreningernes rolle
”Nu vi taler om visioner for fremtiden, så burde vi nok formå foreningerne til i højere grad at bidrage til disse visioner. I den enkelte forening bruges hovedparten af kræfterne selvfølgelig på at opfylde foreningens formål til gavn for medlemmerne, og der skal naturligvis også være overskud til at udvikle og forny foreningens tilbud til medlemmerne. Men det er også meget vigtigt, at den enkelte forening af og til stopper op og giver sig tid til at tænke på foreningens rolle i byen for derved at medvirke til, at byen bliver attraktiv både at handle og bo i og i sidste ende på den måde være med til at sikre muligheden for at tilknytte nye medlemmer.

Det er derfor Hjallerup Samvirkes opfattelse, at det i fremtiden vil være meget nødvendigt at sikre muligheden for at der kan være en særdeles god kommunikation mellem foreningerne og mellem indbyggerne for på den måde at være med til at formulere ønsker og krav til hinanden og til eksterne samarbejdspartnere – især til kommunen.”

Befolkningsprognose for Hjallerup frem til 2020
2011      2012      2013      2014      2015      2016      2017      2018      2019      2020
3.664      3.683      3.719      3.754      3.772      3.804      3.832      3.869      3.897      3.926
Prognosen er beregnet med udgangspunkt i befolkningsændringer for årene 2006, 2007, 2008 og 2009.
Befolkningsprognosen er en illustration af den fremtidige befolkningsudvikling, dersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden øges efterhånden, som tiden fjerner sig fra basisårene.

Kilde: Staben for Udvikling og Planlægning, Brønderslev Kommune.

IT-fremtiden i Samvirke-regi
”Hjallerup Samvirke indledte for nogle år siden et samarbejde med firmaet Webbureau Ultimate Web om overgangen fra papir til edb. Det skete i første række i form af udvikling af Hjallerup Markeds hjemmeside, men snart kom turen også til selve Samvirke.

Troels Jensen og Dennis Hostrup, de to ejere af Ultimate Web, er begge født i Hjallerup, har haft hele deres opvækst i byen og er fortsat aktivt tilknyttet byen i forskellige sammenhænge, blandt andet som frivillige på det årlige marked.  Måske derfor var det naturligt for dem at komme med et oplæg om en egentlig byportal til netop Hjallerup, som det første sted i Danmark.

Ideen med portalen er, at det skal være den side, som alle borgere i Hjallerup helt naturligt vælger som startside, eller en foretrukken side, fordi man ved, at her er alle væsentlige nyheder gældende for Hjallerup at finde. Derfor fik den lokale Midtvendsyssel Avis også hurtigt et bladremodul på forsiden, så man også på pc kan læse ugens lokale avis.

Hjallerup vil blive ved med at vokse, og ifølge kommunens prognoser vil Hjallerup være den by i kommunen, der får den største tilflytning. Det er derfor meget vigtigt, at også de nye borgere får let adgang til at information om, hvad der foregår i byen, for kun derved kan vi blive ved med at opretholde det engagement, der er en nødvendig forudsætning for, at de mange ting, byen kan byde på, kan fortsætte.

Imidlertid er byportalen først og fremmest alle foreningernes elektroniske mødested. Alt det, der foregår i de forskellige foreninger vil kunne læses på hjallerup.info, som byportalen blev døbt. Desuden er der links til foreningernes egne hjemmesider på hjallerup.info.
Hjallerup Kino, Hjallerup Musikforening er ligeledes meget flittige brugere af portalen, og vil du vide, hvad der går i biffen, ser du det på hjallerup.info. Herfra er der også link til biografens egen hjemmeside, så du også kan bestille billetter til aftenens forestilling, hvis det er det du ønsker.

Som paraplyorganisation for 55 foreninger i byen er det vigtigt, at Samvirke påtager sig rollen som den organisation, der sikrer, at alle foreninger har let adgang til at informere alle i byen om, hvad der sker, og hvad der er på vej til at ske i byen.

Alle foreninger har fået en side stillet gratis til rådighed af Hjallerup Samvirke, der fortsat er hoved- administrator for byportalen. Hvis ikke én sides præsentation er nok for de enkelte foreninger, kan der linkes til foreningernes egne hjemmesider. Som det fremgår af ovennævnte, sker det også i høj grad. En af de helt store brugere af hjallerup.info er således Hjallerup Idrætsforening, der med både en stor fodbold- og en stor håndboldafdeling, har rigtig mange aktiviteter at fortælle om på byens egen hjemmeside.

Der er fortsat plads til at endnu flere foreninger bliver aktive på byportalen, men uagtet dette er Samvirke i et fortsat udviklingssamarbejde med Ultimate Web. Vi har allerede taget skridt til oprettelsen af en speciel digital udgave af den fortsatte fortælling om Hjallerup Samvirke. Det sker på den nye side hjallerup-bogen.dk, der bliver offentlig tilgængelig i løbet af efteråret 2010. Forinden er nærværende bog om Hjallerup Samvirke udkommet i bogform og uddelt gratis til alle byens borgere. Håbet er, at man bliver så inspireret af at læse bogen, at man får lyst til at bidrage med endnu flere fortællinger fra foreningernes by, Hjallerup. At man får lyst til at stille billeder, film mm, til rådighed for denne side, der altså både er tænkt som historien om Hjallerup Samvirke 1966 – 2010, men så sandelig også til en fortløbende fortælling om Hjallerup Samvirke og livet i alle medlemsforeningerne 2010 og fremadrettet.

Allerede nu er der et blinkende link til hjallerup-bogen.dk på hjallerup.info, så det er bare med at komme i gang.  Snart vil dette link blive nabo med yderligere et link, idet seneste nye skud på Hjallerup Samvirkes samarbejde med Ultimate Web, Hjallerup Booking, snart åbnes.

Booking portalen, vil igen blive stillet gratis til rådighed for alle foreninger, der ønsker at bruge denne nye digitale mulighed, når det drejer sig om f.eks. lokalereservation. Hjallerup Musikforening har for nyligt fået to dejlige musikøvelokaler på Præstevænget 1 i det nye Ungdoms- og musikhus. Har man lyst til at bestille et af lokalerne til en prøveaften sammen med gutterne, vil det snart kunne ske på den nye bookingportal.

En af storbrugerne af bookingportalen vil formentlig også blive Hjallerup Idrætscenter, idet tanken er, at man via bookingportalen vil kunne bestille plads i fitnesscenter, solarier mm. Skal der bestilles telte, borde, stole til festen hjemme i haven, kan det også ske via bookingsiden, der naturligvis linker til Hjallerup Telte, Samvirkes egen teltforretning.

Der er en del grundejerforeninger, der er medlem af Hjallerup Samvirke. Måske har man på et tidspunkt lyst til at låne foreningens i fællesskab indkøbte trailer. Men er den ledig? Det finder man naturligvis også ud af på bookingsiden, og bestiller den og ser hos hvem, den pt. er.

I Hjallerup er der i det hele taget utrolig mange faciliteter, der via bookingsiden ville kunne blive brugt endnu mere end tilfældet er i dag. Bliver tennisbanerne en del af Hjallerup Idrætsforenings aktiviteter, vil det være helt oplagt, at man via bookingsiden kan bestille en bane. Det samme gælder evt. ledig plads i selve Idrætscentret, hvis man ønsker at spille et ekstra slag badminton, eller sammen med nogle venner ønsker at spille en indendørs fodboldkamp.

Tiden frem til nu har været præget af, at man gik til diverse idrætter hver uge på bestemte tidspunkter. Det har været den slags aktivitet, de enkelt foreninger har tilbudt. Fremtiden tegner til at blive meget individuelt præget. Ønsket om selv, med kort varsel, at kunne bestemme, hvornår man vil spille, badminton, fodbold, svømme mm., kan blive fremtidens måde at dyrke sport på. Og her vil en bookingportal være helt uundværlig.”

Liste over medlemmer af Hjallerup Samvirkes forretningsudvalg 1966-2010
Eskild Sloth Andersen
Produktionsskolelærer                     Medlem 1993-97

N. K. Andersen
Forsikringsinspektør                        Medlem 1967-69 og 1972-76 og 1984-88

Axel Arp
Arbejdsmand                                   Medlem 1967-71

Preben Christensen
Distriktsinspektør                            Medlem 1975-79 og 1982-84

Hans Eegholm
Politibetjent                                     Medlem 1981-96

Flemming Gaaei
Bogtrykker                                      Medlem 1966-70                                 Næstformand 1966-70

Knud Hansen
Murer                                              Medlem 1971-73

A. J. Haulrich
Postmester                                       Medlem 1966-67 og 1969-71               Næstformand 1970-71

Flemming Hegewald
Viceskoleinspektør                        Medlem 1973-85     Næstformand 1980-85    Sekretær 1973-85

Halvor Heuch
Læge                                              Medlem 1966-82     Formand 1966-80

Frede Jakobsen
Uddeler                                          Medlem 1985-87 og 1989-93

Henrik Cronwald Jensen
Sognepræst                                     Medlem 1986-94

Knud Jensen
Entreprenør                                    Medlem 1969-73

Peter Jensen
Afdelingsleder                               Medlem 2002-

Claus Jørgensen
Viceskoleinspektør                        Medlem 1998-2005

Svend Keller
El-installatør                                  Medlem 1983-89

Claus Kongsgaard
Bankdirektør                                 Medlem 2001-08

Ole Kristensen
Direktør                                         Medlem 1989-93

Dennis Kvesel
Autoriseret måler og vejer            Medlem 2008-

Bent Jørgen Larsen
Skoleinspektør                               Medlem 1994-                            Næstformand 2006-

Mogens Hust Larsen
Cand. polit                                         Medlem 1981-85

Torben Larsen
Forretningsindehaver                    Medlem 2008-

Ole Lundsgaard
Lagerforvalter                                Medlem 1988-94

Gerhard Madsen
Murer                                            Medlem 1973-75

Knud Madsen
El-installatør                                 Medlem 1966-68

Rikke Mersholm
Forretningsindehaver                   Medlem 2005-

Svend Michaelsen
Herreekviperingshandler             Medlem 1966-67

Knud Mikkelsen
Halinspektør                                 Medlem 1998-2008                           Næstformand 2005-06

Marianne Morell
Sekretær                                       Medlem 2005-

Ole Mortensen
Afdelingsleder                              Medlem 1994-2000     Næstformand 1995-96     Formand 1996-2000

Bent Nielsen
Bankdirektør                                 Medlem 1993-2009

Harald Nielsen
Sognepræst                                   Medlem 1966-68

Karen Fønss Nielsen
Fru                                                Medlem 1967-69

Leif Nielsen
Bogholder                                                                                      Kasserer 2002-

Niels Jørgen Nielsen
Lærer                                             Medlem 1974-86 og 1987-95           Sekretær 1985-86

N. C. Nielsen
El-installatør                                  Medlem 1970-79                        Næstformand 1975-79

Troels Nielsen
Tandlæge                                       Medlem 1976-88

Inger Nørgaard
Laborant                                        Medlem 1996-98

Knud Pallisgaard
Tømrermester                                 Medlem 1975-81

Arnold Pedersen
Sparekassedirektør                        Medlem 1966-70                    Kasserer 1966-70

Bent Pedersen
Tømrermester                                Medlem 1968-70

Godtfred Pedersen
Ingeniør                                         Medlem 1996-98

Niels Jørgen Pedersen
Revisor                                          Medlem 1995-98

Karl Petersen
Major                                             Medlem 1971-75                    Næstformand 1972-75

Margit Svendsen
Eksportmedarbejder                      Medlem 1998-2002

Karl Georg Sørensen
Slagter                                            Medlem 1997-2005        Formand 2000-05

Arndt Hyttel Sørensen
Autoforhandler                              Medlem 1968-72             Næstformand 1971-72

Peer Thisted
Børnehaveleder                              Medlem 2000-

Leif Thomsen
Skattechef                                     Medlem 1988-               Sekretær 1989-

Erik Topp
Ingeniør                                           Medlem 1979-                Næstformand 1985-95 og 1996-2005
Formand 2005-

Ole Vittrup
Sparekassedirektør                          Medlem 1979-85            Kasserer 1979-85

Erik Østergaard
Købmand                                        Medlem 1970-85              Formand 1980-83
Næstformand 1979-80            Kasserer 1970-79 og 1985-2002

Jens Østergaard
Skoleinspektør                                 Medlem 1966-75            Sekretær 1966-73

Jens Aaen
Revisor                                            Medlem 2009-

Knud Aaen
Gårdejer                                           Medlem 1966-67 og 1970-82 og 1983-96     Formand 1983-96

Jens K. Aarup
Overlærer                                         Medlem 1985-89                                sekretær 1986-89

I denne oversigt er kassererne medtaget, men fra 1985 er de udpeget uden for forretningsudvalget.