Et attraktivt, sjovt og spændende marked
I Hjallerup Samvirkes formålsbeskrivelse for Markedsudvalget står der følgende:

”Markedsudvalget har til opgave:
•    at skabe et attraktivt, sjovt og spændende marked for gæster og samarbejdsparter
•    at skabe størst muligt overskud ud fra de forudsætninger, vi selv skaber
•    at gøre det attraktivt og sjovt at være frivillig på Hjallerup Marked.

Sjælen i Hjallerup Marked er heste, hvorfor der skal arbejdes på at fastholde heste på Hjallerup Marked.”

Hvis man opfatter rækkefølgen af de tre punkter i formålsbeskrivelsen som en prioritering, så kan man udlægge det således: Vi skal i Samvirke sørge for, at det er sjovt, spændende og underholdende at besøge Hjallerup marked, dernæst skal vi også gerne tjene penge til byen, og dertil skal vi bruge de frivillige, som skal synes, at det er sjovt at være med hertil.

Om det altid har været sådan, er nok tvivlsomt, men de, som de senere år har været besøgende eller frivillige på markedet, vil nok nikke anerkendende til denne prioritering. Det er i sig selv en helt fantastisk udvikling, som har skabt et marked, der nu er af en størrelse, så man kan tillade sig at prioritere det sociale miljø frem for indtjening – selv om det sidste så sandelig også er med til at motivere det frivillige aspekt.

Landevejens farende svende mødes i Hjallerup
Ligesom Hjallerup Marked efter sigende er Nordeuropas største hestemarked, så er det også stedet, hvor landevejens (mere eller mindre) farende svende mødes i større antal end andre steder. Per Folkver siger herom i sin bog ”Vennerne på vejen”:

”Hjallerup er stedet, hvor det største antal stoddere og vagabonder mødes. Selv ikke Egeskov Marked, hvor der hvert år vælges stodderkonge og stodderdronning, kan mønstre et så stort antal fra landevejen. På vejen snakkes der hvert år om, at nu er det slut med at komme til Hjallerup, for nogle mener, at komiteen behandler dem dårligere for hvert år, men alligevel mødes det store flertal hvert år til markedet. Måske komiteen i Hjallerup ind imellem bliver træt af dette uniformerede cirkus, men på trods af denne periodiske træthed er der altid rejst et telt, hvor stodderne og vagabonderne kan sove.
Utilfredse eller ej, så møder de op år efter år. For her i Hjallerup er man hjemme……..Hjallerup har denne magi, som skal ses og føles, og er man først fanget ind i dets spind, er man for evigt fortabt.”

Der bør retfærdigvis i forbindelse med Per Folkvers påstand ”….. nogle mener, at komiteen behandler dem dårligere for hvert år, ….” tilføjes, at der på Hjallerup Marked hver dag udleveres spisebilletter til alle ”ægte” vagabonder.

Spådommene var ellers særdeles dystre for markedets fremtid, da det i begyndelsen af 1960’erne, og inden byen selv tog over, nåede sit lavpunkt. Aalborg Stiftstidende skrev således i 1964: ”Om højst fem år, når den sidste byggegrund på den gamle handelsplads i Hjallerup er solgt, er det slut med det landskendte marked, som kan føre sin historie tilbage til Christian IV´s tid.” Der er langt fra denne dommedagsmelding og til daværende borgmester Poul Møllers udtalelse til Midtvendsyssel Avis i maj 1995: ”Markedet har ikke kun betydning for Hjallerup, men for hele kommunen. Det er vor største turistattraktion, og det har markeret Hjallerup på Danmarkskortet, hvilket vi kun kan være tilfredse med, da Hjallerup jo er en by i kommunen.”

Jens Jørgen Thorsen og grundlovsmaleriet
Markedets storslåede kombination af tradition, hestemarked og folkefest kørte i det høje gear gennem 1990’erne. Man var meget opfindsomme mht. til at forny sig fra år til år, og der var ingen grænser for, hvad markedets PR-ansvarlige – helt i Haulrichs ånd – ville indlade sig på for at få omtale i medierne. Som da man i 1999 ønskede at fejre Grundlovens 150-års jubilæum ved at invitere happening-kunstneren Jens Jørgen Thorsen til at male et grundlovsmaleri. Grundlovsdag faldt nemlig dette år på en af markedsdagene.
Der blev lavet en fornem kontrakt mellem arrangørerne (Hjallerup Marked) og Jens Jørgen Thorsen, som bl.a. fastslog, at markedet skulle ”betale alle udgifter til materialer som lærred, farver, pensler, lak, afdækning m.m.” samt sørge for ”nødvendig afdækning og opstilling.” Jens Jørgen Thorsen forpligtede sig ”til at gøre sit yderste for at møde op om aftalt – force majeure dog undtaget” og holde en grundlovstale over temaet ”Friheden er ikke til salg” samt lave et maleri på lærred og blændramme 2×3 m eller større i forbindelse med grundlovstalen. Pris for denne optræden: 10.000 kr.

Selve talen kom han let over. Med et par udvalgte eksempler på, at grundloven bliver brudt hver dag, sluttede han med skrige det kategoriske budskab ud: ”Drop det lort og lav en ny lov med følgende indhold: Øl, fisse og hornmusik!”
Så kastede han sig i stedet ud i den happening, som begivenheden først og fremmest er kendt for, og som besøgende i Kulturhuset bliver mindet om, når de er på vej ind i den store sal og ser det færdige maleri på væggen til højre: Fremstillingen af grundlovsmaleriet. Scenen ved Højen på markedspladsen var som forberedt til denne særprægede fejring af grundloven. Der var opstillet 25-30 malerbøtter foran et stort lærred, og han kastede sig nu over dem og begyndte at klaske farve på lærredet. Hænderne blev brugt som pensler, og som Vendsyssel Tidende skrev dagen efter (6. juni 1999): ”Galningen og multikunstneren Jens Jørgen Thorsen stak hænderne ned i malingen, op på lærredet med et højlydt klask, lidt tværen rundt og så videre til næste farve. Med vanlig sans for selviscenesættelse plaskede Thorsen også en masse maling ned over sig selv, og selv brillerne blev dyppet i en mintgrøn bøtte. Hele tiden sikrede han sig, at de tilstedeværende pressefotografer fik gode vinkler at skyde fra.”

Denne noget specielle form for fejring af den danske grundlov fik mange ord med på vejen. De fleste meget kritiske over først og fremmest multikunstnerens optræden og især ordvalg, men Vendsyssel Tidende har i ovennævnte artikel en filosofisk vinkel på bedømmelsen af begivenheden: ”Respekten for grundloven var svær at få øje på. Men på den anden side: I dag er mange af de velmenende budskaber fra grundlovs-talerstole i hele landet glemt. Jens Jørgen Thorsen har derimod sat sig et varigt minde: Et kulørt lærred på 2,5×3 meter ved navn ”Grundloven ifølge Jens Jørgen Thorsen.”

Den særprægede happening fik den daværende formand for Hjallerup Samvirke, Ole Mortensen, til at foreslå formanden for Kulturhuset i Hjallerup, Knud Aaen, at Samvirke skulle købe maleriet for derefter at få det hængt op som et evigt minde i Kulturhuset. Prisen skulle være 15.000 kr. Jens Jørgen Thorsen var med på idéen og foreslog samtidigt, at pengene for maleriet gik til Røde Kors. Samvirke indvilligede og skænkede pengene til Røde Kors og maleriet til Kulturhuset.

Men dermed var sagen ikke slut. Der var nemlig ikke enighed i bestyrelsen for Kulturhus-fonden om, at maleriet skulle hænge i Kulturhuset. Der var faktisk flertal for, at det ikke skulle hænge i huset. Knud Aaen begrundede det med, at man ikke havde vægplads til det store maleri, men gerne ville opbevare det. Torben Sanden, som var sekretær i bestyrelsen, havde en anden udlægning af uenigheden: ”Et flertal i bestyrelsen vil godt opbevare billedet for Hjallerup By, men vi ønsker ikke at have det hængende på grund af de blasfemiske udtalelser, som kunstneren kom med i forbindelse med male-seancen. Man skal huske på, at der bl.a. ligger kirkelige midler til grund for Kulturhusets opførelse, og når der så i forbindelse med det her maleri nærmest bliver gjort grin med Grundloven, så mener vi ikke, at det vil være i tråd med det, som Kulturhuset står for, hvis vi vælger at hænge billedet op.”

Bestyrelsen for Kulturhus-fonden så således ud i 1999:
•    Peter Bandholm (Dronninglund Kommune),
•    Knud Aaen (Hjallerup Samvirke),
•    Godtfred Pedersen (Hjallerup Borgerforening),
•    Birthe Ottesen (Hjallerup Menighedsråd),
•    Torben Sanden (Hjallerup Menighedsråd).

Billedet blev i oktober 1999 først ophængt i Markedshallen og senere i Idrætscentret. Bestyrelsen for Kulturhusfonden besigtigede det, mens det hang i Markedshallen. Ved samme lejlighed blev der opnået forlig i sagen, og billedet kom til sidst op at hænge i Kulturhuset.
Maleriet var imidlertid ikke gjort helt færdigt, og kunstneren havde ikke sat sin signatur nede i højre hjørne. Det drøftede man i Samvirkes forretningsudvalg og besluttede at rette henvendelse til Jens Jørgen Thorsen herom. Han døde imidlertid i 2000, og det betød, at maleriet ikke blev hverken færdiglakeret eller signeret. Således udlægges det af Samvirke, men hvis man stiller sig foran billedet og kigger op i venstre øverste hjørne, så vil man se Thorsens underskrift lavet med brede, mørkeblå penselstrøg. En sammenligning med ovennævnte kontrakt bekræfter, at det virkeligt er den afdøde kunstners signatur.

Selvfølgelig helt uden sammenligning med Thorsens besøg, så besøgte lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, Hjallerup Marked sammen med flere andre partimedlemmer med det primære formål at agitere for sine politiske synspunkter. Men et par beduggede bøller respekterede ikke, at man gav udtryk for sine lovlige, politiske synspunkter, og det viste de ved at vælte partiets stand. Politiet kom til, og det kostede de to lovovertrædere hver en bøde på 600 kr.
Så kunne Pia Kjærsgaard & Co. fortsætte agitationen mod euroen og ØMU’en.

Samme år (2000) kunne formanden for Markedsudvalget, Erik Topp, fejre sit 25-års jubilæum for sin deltagelse i udvalget. Han fik overrakt en gyngehest i form af et æsel med denne bemærkning: ”Du er utrolig arbejdsom og stædig, derfor er der noget symbolik i det mellem dig og et æsel, men du behersker mange flere dyder, som et æsel ikke har.”

Seks år senere (2006) kunne man fejre et 40-års jubilæum. Da var det nemlig 40 år siden, at Samvirke og dermed byen i 1966 overtog markedet efter kromanden. Ved dette jubilæum kunne Hjallerup Samvirke og Markedsudvalget se tilbage på 40 års marked, hvor man trods en rivende udvikling med mange ændringer og moderniseringer har bibeholdt det væsentlige – nemlig den frivillige arbejdskraft, som gør Hjallerup Marked til både en folkefest og samtidig en indbringende forretning.

Skoleelever rydder op efter markedet
Siden 1976 har man holdt fast i en god tradition: 5. årgang på Hjallerup Skole deltager som vigtige hjælpere i oprydningen efter markedet. Når de efter sommerferien er blevet 6. klasse skal de nemlig på den traditionelle lejrtur til Bornholm. Allerede i 5. klasse oprettes der en opsparingsordning til turen, og den suppleres med de penge, som eleverne tjener ved oprydningen på den store markedsplads. Det har den positive bivirkning, at alle kan komme med på lejrturen.

Hvis man har haft ærinde på markedspladsen dagen efter markedet, har man et indtryk af, hvor meget affald der hober sig op efter markedsdagene, så der er nok at tage fat på for skoleeleverne.  En god ordning for såvel eleverne som Markedsudvalget.

Ved markedsjubilæet i 1995 blev der lavet en lille folder ”Hjallerup Marked 250 gange,” og her skrev Olaf Sørensen følgende om markedet og de frivillige: ”Den fortsatte store opbakning fra borgerne skal findes i, at de synes, de får stor gavn ud af deres indsats, at de synes, det er sjovt at arbejde frivilligt sammen for at nå et resultat, og at de alle har indflydelse på, hvad pengene bruges til i form af møde- og taleret på paraplyorganisationens møder.
Derfor har Hjallerup Marked ikke blot en lang og traditionsrig historie bag sig, men formentlig også lyse fremtidsudsigter foran sig.”

Erik Topp

Født 2. marts 1946 i Haderslev.                                         Gift 1971 med Margit Larsen.
Børn: Claus, Lene og Per.
Uddannet som ingeniør 1971.
Flyttede til Hjallerup 1973.
Efter soldatertiden ansat ved Nordjyllands Amt fra 1972 til 2006. Derefter Vejdirektoratet, indtil pensionering i 2010.

Formand for Hjallerup Borgerforening 1979-86.
I Markedsudvalget 1975-2001 – heraf de sidste 16 år som formand.
Medlem af forretningsudvalget i Samvirke fra 1979.
Formand for Samvirke fra 2005.

Tildelt Årets Hjalle 1997.

Byen med de mange faciliteter

”At Hjallerup er en smuk og velfungerende by skyldes for en stor del markedet, som økonomisk bidrager til flere tiltag. Idrætscentrets smukke tilbygning blev således delvist finansieret af markedet, og i år står vi foran byggeriet af et medborgerhus/bibliotek.” Det var daværende borgmester Poul Møllers præcise beskrivelse af byen i 1995. Det medborgerhus/bibliotek, som han omtaler, er selvfølgelig Kulturhuset, som man på daværende tidspunkt var langt fremme med planerne om, og som man tog det første spadestik til året efter.

I 1997 var man færdig med Kulturhuset, som blev indviet 15. marts. I forbindelse med markedet det år var bestyrelsen for den landsdækkende forening ”By- og Markedsfester i Danmark” på besøg i Hjallerup, og selvom bestyrelsesmedlemmerne havde været rundt i landet og set mange forskellige markeder samt faciliteter i adskillige byer, så var de meget imponerede af, hvad de så i Hjallerup. Det var selvfølgelig den suverænt største markedsfest, som de havde set, men ikke kun selve markedet gjorde et stort indtryk på dem. ”Lørdag formiddag blev der tid til en seriøs rundtur i byen, hvor vi bl.a. så et nyt, flot Kulturhus, der er bygget i forlængelse af byens anlæg. Der har Hjallerup Marked sat sit kraftige fingeraftryk som så mange andre steder i byen. Sammen med byens aktive foreningsliv og det store sportscenter er der fritids- og kulturaktiviteter, som mange større byers borgmestre ville slikke sig om munden over. Og minsandten om der ikke også står Hjallerup-penge på en ny motorvejsbro, som skal bruges til at lede de mange gæster væk fra markedspladsen. Alt sammen i en by med kun 3.000 sjæle – det er bare unikt,” udtalte formand Ole Toft fra ”By- og Markedsfester i Danmark.”

Hvordan det kan lade sig gøre, kan man lade ”iværksætteren” Halvor Heuch svare på. I året midt imellem de to ovennævnte citater – altså 1996 – fyldte han 70 år, og var af en avis blevet bedt om en liste over sine data samt relationer til Hjallerup. Han kunne selvfølgelig ikke undlade en kortfattet beskrivelse af sit livsværk, som han beskrev således: ”Frivillig arbejdsindsats, sammenhold og engagement har været hovedhjørnestenen i det arbejde, som har betydet, at en by af Hjallerups beskedne størrelse ud over at drive markedet har bygget fire haller til sportslig udfoldelse, og nu er i gang med opførelsen af et kulturhus ved byens anlæg til godt 10 mio. kr.”

Hvis man laver en liste over de vigtigste ting, som Samvirke i skrivende stund ejer/er involveret i, så ser den ret så imponerende ud (i tilfældig rækkefølge og for nogles vedkommende med ejendomsværdi):

•    Hjallerup Idrætscenter (Hjallerup Hallen, svømmehallen m.m.)
•    Hjallerup Kino
•    Hjallerup Mekaniske Museum (tidl. ridehal – Algade 42 – 1.200.000 kr.)
•    Algade 60 (jorden ved den gl. ridehal bl.a. m. sø – 935.300 kr.)
•    Præstevænget 4 (De Grønne Pigespejdere, Dagplejen – 1.010.000 kr.)
•    Præstevænget 1 (ungdomsfaciliteter sammen med Brønderslev Kommune)
•    Hjallerup Ridecenter (Tryvej 13 – 1.950.000 kr.)
•    Byskoven (Hjallerupvej 50 – 176.000 kr.)
•    Tennisskoven (120.000 kr.)
•    Markedspladsen (Algade 43 – 1.850.000 kr.)
•    Campingplads (Skelbakvej – 77.100 kr.)
•    Kastanieallé 10 (tidl. pigespejderne – sat til salg – 520.000 kr.)
•    Kulturhuset (Nørre Allé 3)
•    Motorvejsbro – Skelbakvej (Samvirkes andel: 100.000 kr.).

Derudover har Hjallerup Samvirke via Markedsforeningen i ikke mindre end 83 tilfælde ydet tilskud til foreninger, faciliteter m.m. indenfor de sidste knap en snes år. Her er de tilskud, som overstiger 100.000 kr.:

•    1992: Hjallerup Billardklub (opstart af klub/billardborde): 100.000 kr.
•    1993: Hjallerup Idrætscenter (udvidelse/omforandring): 1.500.000 kr.
Kulturhuset (Kulturhustilskud): 1.600.000 kr.
•    1996: Kulturhusfonden (yderligere opførselstilskud): 900.000 kr.
Hjallerup Jagtforening (klubhus i Hjallerup Enge): 100.000 kr.
•    1997: Kulturhusfonden (restfinansiering/jordkøb): 240.000 kr.
•    2000: Hjallerup Billardklub (nyt klubhus): 100.000 kr.
•    2001: Kulturhuset (114 kvm. tilbygning): 300.000 kr.
•    2004: Hjallerup Rideklub – Vrinsk (tilskud til opførelse af ny ridehal): 1.000.000 kr.
Hjallerup Idrætscenter (renovering af Svømmehallen): 3.000.000 kr.
•    2005: Kulturhuset (tilskud til udvidelse): 150.000 kr.
•    2006: Fonden Hjallerup Ridecenter (restfinansiering af nyt ridecenter): 300.000 kr.
•    2007: Hjallerup Mekaniske Museum (renovering af museum): 214.000 kr.
Hjallerup Ridecenter (lovliggørelse af brandvæg): 200.000 kr.
•    2008: Hjallerup Mekaniske Museum (renovering af museum): 111.324 kr.
•    2009: Hjallerup Sø (etablering af sø i rekreativt område): 202.887 kr.
Hjallerup Skole (etablering af multibaner ved skolen): 118.000 kr.
•    2010: Ungdomshuset Præstevænget 1 (totalrenovering og indretning): 1.000.000 kr.

To faciliteter
Som det bl.a. kan ses af ovennævnte lister, så er der mange faciliteter i Hjallerup, som man kunne fremdrage og beskrive nærmere. Her er valgt den første store opgave, hvor byens dengang nye ”ånd” manifesterede sig i fællesskab og frivillighed: Idrætshallen – senere Hjallerup Idrætscenter. Det andet eksempel er et af de nyeste, som samtidigt repræsenterer et eksemplarisk samarbejde mellem de offentlige myndigheder (Dronninglund Kommune), Menighedsrådet og byen: Kulturhuset.

Hjallerup Idrætscenter
Idrætshallen
Hjallerup Idrætscenter er i dag – som navnet siger – et center med flere forskellige funktioner. Men tilbage i 1960’erne, hvor tankerne om indendørs idrætsfaciliteter først dukkede op, gik snakken om en ”idrætshal.” Da den var en realitet, fik den naturligvis navnet ”Hjalleruphallen,” og den var det første konkrete bevis på det nye sammenhold i byen, som stiftelsen af Samvirke var katalysator for.

Egentlig var ”Pophuset,” som var ungdomsklubbens tilholdssted, det allerførste, som blev etableret efter stiftelsen af Samvirke. Men det var kun i spil i ganske kort tid, inden det blev solgt, og pengene for salget indgik i finansieringen af hallen.

Formanden for Samvirke, Halvor Heuch, lagde op til en række borgermøder, hvor halplanerne skulle drøftes, med et indlæg i Midtvendsyssel Avis, som havde følgende spørgsmål som overskrift: ”Skal vi bygge Idrætshal i Hjallerup?” I artiklen fremhævede han, at Hjallerup havde flere trumfer på hånden:
•    200.000 kr. i tilsagn fra byens foreninger.
•    Placeringen af idrætshallen ved skolen, som gør det praktisk muligt til skolebrug.
•    Hjallerup Marked, hvis overskud direkte kan anvendes til hallens drift.
•    Placeringen af den nye markedsplads, så idrætshallen direkte kan anvendes til markedsformål.
”Men det store spørgsmål er dog nu: Er sammenholdet, initiativet og virkelysten i Hjallerup stor nok til, at man tør gå i gang med så stor en opgave?”

Sammenholdet, initiativet og virkelysten var så sandelig til stede, og efter omkring halvandet år og 15.000 frivillige arbejdstimer stod Hjalleruphallen færdig til brug september 1969. Den blev overdraget til en selvejende institution måneden efter, og indvielsen fandt sted i februar 1970. I spidsen for det store arbejde stod haludvalget eller rettere udvalgene, for man lavede et økonomiudvalg bestående af læge Vagn Nielsen, forsikringsinspektør Niels K. Andersen, mejeribestyrer Poul Østergaard samt sparekassedirektør Arnold Pedersen og bankdirektør E. Rye som økonomiske rådgivere, og et teknisk udvalg bestående af direktør Søren Clausen, tømrermester Knud Pallisgaard, entreprenør Knud Jensen samt murermester Niels Ejegod Nielsen som teknisk rådgiver.

10 år senere så Heuch tilbage på den store indsats, som halbyggeriet havde været, og han skriver bl.a. herom: ”Endelig i 1969 var hallen færdig. Vi synes stadig, den er god – og så er den vor egen! Resultatet er, at vi har bygget os en hal til 2 mio. kr., hvor Hjallerup selv har ydet det halve: 1 mio. kr. i 1967-penge. Vi sigtede mod at få driftsomkostningerne så lave som muligt. Dertil har Hjallerups store egenkapital bidraget væsentligt.”
Knud Jensen var meget centralt placeret både som medlem af teknisk udvalg og som lønnet arbejdsleder. Han har i hæftet ”Kampen for hallen” (1993) meget detaljeret og engageret beskrevet hele processen frem til den færdige hal og indvielsesfesten. Hans konklusion ved afslutningen af beretningen lyder således: ”Mine betragtninger over den indsats, der blev udvist ved dette projekt, Hallens tilblivelse, må absolut blive en beundring over den spontane økonomiske støtte og den kolossale opbakning, det frivillige arbejde fik, både kvantitativt og kvalitetsmæssigt. Og man må beundre de mange mennesker, der mødte aften efter aften og udførte mange flere timers arbejde, end de havde tegnet sig for.”

Hal 2
Allerede en halv snes år efter indvielsen af Hjalleruphallen blev det klart, at der manglede halkapacitet i Hjallerup. Ikke mindst skolens brug af hallen lagde beslag på rigtigt mange timer. Det var jo meningen fra begyndelsen, at hallen skulle fungere som skolens gymnastiksal(e). Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Hjallerup Borgerforening, Hjallerup Samvirke, Hjallerup Idrætsforening og Hjallerup Idrætscenter, som barslede med en plan, der gik ud på, at udvidelsen skulle bygges i to etaper. Etape 1 skulle omfatte selve hallen og et omklædningsrum i mellemgangen mellem de to haller. Etape 2 skulle efter planerne bestå af endnu et omklædningsrum, toiletter, depot, et stort mødelokale og en mellemgang. Hele projektet var anslået til knap fire mio. kr.
1. spadestik blev taget af trekløveret Knud Aaen (formand – Hjallerup Samvirke), Asger Lund (formand – Hjallerup Borgerforening) og Ole Mortensen (formand – Hjallerup Idrætscenter) 21. maj 1986, og ved den lejlighed sagde Ole Mortensen: ”Byen bør være stolt over, hvad der sker nu. Ikke kun fordi vi selv samler de knap fire mio. kr. til byggeriet, men også fordi den har modet til dette projekt. Desværre er kommunen ikke med i dag, men den skal være velkommen som bruger.” Baggrunden herfor var, at Dronninglund Kommune havde meldt ud, at den ikke kunne deltage i finansieringen af byggeriet, og den ville ikke tillade, at der blev optaget lån til denne finansiering.

Finansieringen var også så godt som på plads. Hjallerup Samvirke havde givet 1,6 mio. kr., Hjallerup Borgerforening 500.000 kr., Hjallerup Idrætsforening 125.000 kr., Hjallerup Sparekasse (som havde 75 års jubilæum) 75.000 kr., og så var der 100.000 kr. fra tipsmidlerne. De resterende 600.000 kr. regnede man med at kunne hente ved en husstandsindsamling weekenden efter første spadestik. Så skulle der være 3 mio. kr. til 1. etape. 2. etape var anslået til 900.000 kr.

Men husstandsindsamlingen gav så godt et udbytte (fortrinsvis i form af borgerlån), og halinspektør Georg Hansen havde stort held med at tegne sponsorreklamer, så man faktisk var i stand til at starte på byggeriet og gøre det helt færdigt i én arbejdsgang uden at skulle opdele det i etaper. Så inden jul samme år (1986) stod udvidelsen af Hjallerup Idrætscenter (Hal 2) færdig.

Halinspektører/centerledere:
1969-70: Kristian Fjeldgaard
1970-73: Frede Møller Jensen
1973-79: Jørgen Kjeldsen
1977-92: Kurt Christiansen
1979-97: Georg Hansen
1997-98: Palle Revald
1998-2004: Bent Verner Pedersen
2004 -       : Knud Mikkelsen

Svømmehallen blev bygget i 1977, og her blev Kurt Christiansen ansat som halinspektør. I 1978 blev svømmehallen og idrætshallerne lagt sammen til Hjallerup Idrætscenter. Jørgen Kjeldsen og Kurt Christiansen var ansat sideordnede, indtil Jørgen fratrådte i 1979. Her blev Georg Hansen ansat, og han var ”ansvarshavende.” I 1992 fratrådte Kurt, og siden har der været én halinspektør ad gangen.

Hjallerup Idrætscenter er i dag som navnet siger et stort og moderne center for mange forskellige former for sport, motion og møder. Udover svømmehallen og de to idrætshaller (Hal A med trægulv og Hal B med kunststofgulv) rummer det også adskillige lokaler og faciliteter til udstillinger, møder, generalforsamlinger, fester og kongresser samt et moderne motionscenter (pris: 2 mio. kr.) med de nyeste maskiner og to instruktører. Et stort cafeteria med tilhørende køkken kan levere mad til de ovennævnte arrangementer og ud af huset.

Bestyrelsen for Hjallerup Idrætscenter har ni medlemmer:
•    John Pedersen (formand)
•    Henrik Mikkelsen (næstformand)
•    Marianne Morell (sekretær)
•    Eskild Sloth Andersen
•    Lisbeth Nygreen
•    Claus Kongsgaard
•    Steen Karlsen
•    Leif Thomsen (udpeget af Hjallerup Samvirke)
•    Preben Christensen (udpeget af Hjallerup Borgerforening).

Personalet er på 10 personer:
•    Knud Mikkelsen (centerleder)
•    Jette Jensen (kontor)
•    Jan Larsen (souchef)
•    Dennis Brødløs (halassistent)
•    Dorte Olsen (køkkenleder)
•    Jan Krogshave (halassistent)
•    Gitte Jensen (køkken)
•    Anne Marie Knudsen (køkken)
•    Rosa Kristensen (rengøring)
•    Nassimeh Mir (rengøring).

Der er fuld belægning i begge idrætshaller. Brønderslev Kommune betaler for skoleleje samt for 3.520 timer pr. år til fritidsbrug. Derudover får idrætscentret som alle hallerne i kommunen et såkaldt grundtilskud.
Man har et stort ønske om at udvide med endnu en idrætshal. I skrivende stund foreligger der endnu ikke noget konkret herom.

Hjemmeside: www.hjallerup-ic.dk

Svømmehallen
I Midtvendsyssel Avis d. 18. marts 1976 fremkom der en annonce, hvor Samvirke indkalder til ekstraordinært repræsentantskabsmøde med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Samvirkes forretningsudvalg indstiller til repræsentantskabets godkendelse, at
a) Samvirke skænker parcel 2 af matr. Nr. 20 as, Hjallerup Sogn (Svømmehallens grund), værdi
80.000 kr. til svømmehallen.
b) Samvirke optager et lån på 550.000 kr. mod pant i markedsjorden og skænker dette beløb til
svømmehallens opførelse.

Efter repræsentantskabsmødet var der et Åbent Hus-arrangement, hvor der blev givet en redegørelse for projektet med svømmehallen. Åbent Hus-arrangementerne blev flittigt brugt især i disse år for at inddrage så mange borgere som muligt i Samvirkes projekter.

Der var fuld tilslutning til Samvirkes planer, og så kunne man gå i gang med at bygge en svømmehal på 635 kvm. + sidebygning på 368 kvm. til vestenden af idrætshallen. Projektet var oprindeligt beregnet til at koste 2,6 mio. kr, og Hjallerups egenkapital var på 1,3 mio. kr. Det blev imidlertid forsinket et år, så der løb ekstra 600.000 kr. på. Alligevel kunne man, som det var tilfældet med idrætshallen, på den måde få en billigere drift. Svømmehallen blev indviet i 1977.

I 2005 gennemgik svømmehallen en fuldstændig renovering, som kostede omkring 12 mio. kr., og den fremtræder nu som en moderne svømmehal. Den benyttes af områdets skoler fra kl. 8 til 15 på hverdage. I den øvrige tid er den udlejet til svømmeklubben Søhesten og Hjallerup Handicap Idrætsforening. Derudover er der offentlig svømning to gange om ugen.

Søhesten er navnet på den svømmeklub, som blev stiftet samme år, som svømmehallen blev indviet. Klubben har gennem årene haft både op- og nedture, men klubben har altid overlevet takket være stor indsats af de forskellige trænere og bestyrelser. På konkurrenceplan er det da også blevet til adskillige mesterskaber – både på landsplan og lokalt. Medlemstallet har også været svingende gennem årene, men ligger nu stabilt på omkring 550 medlemmer, hvilket fint stemmer overens med hallens kapacitet. I skrivende stund hedder formanden Elin Brinkmann.

Hjemmeside: www.sshjallerup.dk

Ole Mortensen
Født 17. august 1948 i Hjallerup.                                   Gift 1971 med Hanne Gramkow Jørgensen.
Børn: Lise og Lars.
Flyttede til Hjallerup i 1974.
Har arbejdet for Top Danmark i 10 år, derefter Dronninglund Kommune, senere Brønderslev Kommune som afdelingsleder.
Medlem af bankrådet for Spar Nord i ca. 20 år – heraf ca. halvdelen som formand.
Formand for Richardt Mejsigs Fond.

Kasserer i HIF fra 1976.
Med i bestyrelsen for Hjallerup Idrætscenter i 24 år – heraf ca. halvdelen som formand.
Formand for Samvirke 1996-2000.
Var i flere år med i Hjallerup-Revyen (Borgerforeningen).

Kulturhuset
Som omtalt i et tidligere afsnit så var en af hovedtankerne hos ledelsen af Hjallerup Samvirke, at byen skulle have et medborgerhus, et multihus (for nu at bruge et af vor tids slagord), et aktivitetshus eller et kulturhus. Man forsøgte sig da også med Markedsgården og senere Møllegården, men dengang i begyndelsen af 1970’erne løb det efter en kort levetid ud i sandet af forskellige årsager.

I slutningen af 1980’erne kommer tanken op igen, og samtidigt kom den forhenværende sparekassebygning i Søndergade i spil. Hjallerup Sparekasse var rykket ned i centret og havde tanker om at forære Hjallerup By den gamle bygning, som i omdannet stand kunne blive til det ønskede medborgerhus. Menighedsrådet havde på samme tid planer om at bygge et hus til forskellige kirkelige aktiviteter i Hjallerup, og det ville være naturligt at kombinere de to huse. Der blev derfor nedsat et lille udvalg bestående af Henrik Cronwald Jensen, Henny Vittrup, Leif Kristensen og Halvor Heuch. Udvalget havde til opgave at komme med idéer til et sådant hus.

I efteråret 1977 havde Samvirke nedsat et planudvalg, som virkede frem til begyndelsen af 1980’erne. Derefter var der en periode, hvor der ikke rigtigt skete noget på det område, men omtrent samtidigt med nedsættelsen af ovennævnte lille udvalg blev Samvirkes planudvalg genoprettet: Svend Søltoft, Bent Pedersen, Mogens Hust Larsen, Peer Thisted, Erik Topp og senere Asger Lund. De arbejdede også med planer om et medborgerhus, så det var helt naturligt at slå de to udvalg sammen i et udvalg under Samvirke. Dette store udvalg supplerede sig ad hoc med forskellige andre personer og foretog ture rundt for at se på medborgerhuse (eller hvordan de nu blev benævnt) i andre byer.

De første indledende undersøgelser af de finansielle muligheder begyndte. Her kom både Samvirke, Borgerforeningen, Menighedsrådet og Dronninglund Kommune ind i billedet. Samvirkes reaktion var i første omgang positiv overfor selve tanken om et sådant hus, men også skeptisk mht. til at bruge momsfrie penge hertil. En nærmere undersøgelse heraf resulterede i, at penge fra Samvirke kunne kanaliseres via Menighedsrådet. Kommunen blev inddraget, fordi der blev fremført planer om at bygge et bibliotek med ind i huset til erstatning for de dårlige forhold på det eksisterende bibliotek på Præstevænget.

Dernæst tog man fat på debatten om placeringen af det, som fra nu af blev benævnt som et ”Kulturhus,” og ret hurtigt fandt man ud af, at den gamle sparekassebygning ikke var velegnet – især kombinationen tre etager, trapper og ældre medborgere duede ikke. Der blev til sidst fremført to muligheder: Enten ved Anlægget eller i forbindelse med Idrætscentret. Menighedsrådet kunne kun gå ind for placeringen ved Anlægget, og havde allerede planerne for en kirkesal netop der klar. De to alternativer stod en overgang ret skarpt overfor hinanden, og selv i Samvirkes forretningsudvalg var man ikke enig. Derfor indkaldtes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor der blev afstemning, og resultatet blev en placering ved anlægget. Samvirke ville bidrage med 1,3 mio. kr. til projektet.

I mellemtiden var der blevet nedsat et nyt arbejdsudvalg bestående af læge Halvor Heuch, overbibliotekar Grethe Munch, dataekspert Jørgen Jørgensen, tømrermester Jørn Munkholt Christensen, lærer og skolebibliotekar Leif Kristensen, driftsassistent Kresten Mogensen og sparekassedirektør Ole Vittrup. Dette var ikke det eneste udvalg, som så dagens lys i denne periode.

Så gjaldt det erhvervelse af jord til formålet. På et fællesmøde i maj 1994 med Borgerforeningen blev det ekstra jord udover Anlæggets, som det var nødvendigt at erhverve, drøftet. Ejeren heraf var tømrermester Jørn Munkholt Christensen. Kommunen havde meldt ud, at man fandt prisen for høj og ville i første omgang kun bidrage med 500.000 kr. Denne beløbsgrænse blev dog senere hævet, og handlen med Jørn Munkholt Christensen samt Maja Østergaard (som var ejer af et lille hvidt hus umiddelbart syd for N.C. Nielsens hus) gik i orden. I foråret 1995 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, som blev vundet af arkitektfirmaet Dam og Bengaard, Aalborg.

Efter købet af grunden blev der oprettet en fond til bygning af Kulturhuset. Fonden skulle tage sig af alt det økonomiske samt kontakten til myndighederne, og fondens første bestyrelse kom til at bestå af Poul Møller (næstformand – Dronninglund Kommune), Knud Aaen (Hjallerup Samvirke), Henrik Cronwald Jensen (formand – Menighedsrådet), Meta Ejstrud (Menighedsrådet) og Ole Petersen (Hjallerup Borgerforening). Fondens formålsparagraf lyder i øvrigt således: ”Fondens formål er at varetage såvel kirkelige som kulturelle interesser i Hjallerup primært ved at lade opføre, eje og drive en bygning, der kan danne rammen om udfoldelse af folkekirkelige og kulturelle aktiviteter i Hjallerup.”

Dertil kom oprettelsen af en brugergruppe bestående af repræsentanter fra Menighedsrådet, Borgerforeningen, Husmoderforeningen, Hjallerup Samvirke og det kommunale bibliotek. Gruppens opgave var at finde ud af farver, indhente tilbud på møbler, service m.m. samt finde ud af, hvordan det kommende Kulturhus skulle fungere i praksis.

Der har i det hele taget været adskillige udvalg med forskellige dagsordener, som har arbejdet frem mod endemålet: Det færdige Kulturhus. I flere af disse udvalg var Ole Vittrup sekretær, og der er god grund til at fremhæve især tre personer, som alle har ydet en betydelig indsats som formænd for udvalg og/eller bestyrelser: Henrik Cronwald Jensen, Mogens Hust Larsen og Knud Aaen.

Første spadestik blev foretaget 8. marts 1996, og der var indvielse 15. marts 1997 med stor festivitas. Den første daglige leder var Ole Vittrup, som blev afløst af Georg Hansen, som igen blev afløst af den nuværende leder, Knud Aaen. En stor gruppe frivillige meldte sig til at tage sig af den daglige drift.

Op mod årtusindskiftet dukkede der planer om en tilbygning til Kulturhuset op. Man kunne godt bruge mere plads – bl.a. til Lokalhistorisk Arkiv. Også Menighedsrådet kom på banen som interesseret i faciliteter. De var også villige til at indgå økonomisk i en evt. tilbygning. Samtidigt arbejdedes der med nyetablering af Brugerrådet i huset, således at ikke kun de frivillige men også brugerne kunne blive repræsenteret. Halvor Heuch, der udover sine øvrige fortjenester havde gjort hele turen med fra de første forsøg på at etablere et kulturhus i byen, stoppede i december 2001 som formand for Brugerrådet.

Kulturhuset var ved indvielsen i 1997 på 1.000 kvm. Det blev i 2001 udvidet med en ny sal og ekstra toiletter og kom op på 1.100 kvm. I 2005 blev det yderligere udvidet med udstillingssal, arbejdsrum og brandsikkert arkivrum for Hjallerup Lokalhistoriske Arkiv samt kontor for daglig leder og præst. Derved kom det op på ca. 1.300 kvm. Huset er delt op i bibliotek og kulturhus, og disse to er forbundet med en foyer med læsesal samt aktivitetsrum.

Huset anvendes til gudstjenester, teater, koncerter, film, foredrag, foreningsaktiviteter, møder og private fester. Der er en høj belægningsgrad med en hel del faste lejere: Østvendsyssel Højskolekreds, Hjallerup Sangkor, Hjallerup Bridgeklub, Konfirmationsforberedelsen, Hjallerup Kirkes Pigekor, Seniorsangerne, Seniorgymnasterne og den nyeste trend: Zumba. Den daglige leder er udpeget af fondsbestyrelsen, og han varetager det administrative, lejeaftaler, lokalefordeling m.m. Husrådet er på 12 frivillige personer, der har hver deres arbejdsområde. Medlemmerne af det nuværende husråd er:
•    Knud Aaen (daglig leder)
•    Christian Justesen (husrådsformand og edb-udvalg)
•    Lis Justesen (køkkenleder)
•    Kristian Jensen (teknisk udvalg)
•    Poul Erik Jeppesen (møbeludvalg)
•    Carl Jensen (udstillingsudvalg)
•    Maja Kjærgaard (køkkenudvalg)
•    Jørgen Munkholt (teknisk udvalg)
•    Svend Søltoft (kulturudvalg)
•    Solveig Sanders (bibliotekar)
•    Peder Pedersen (næstformand og teknisk udvalg)
•    Gunnar Nielsen (borddækningsudvalget)

Fonden for Hjallerup Kulturhus står som ejer af huset, og den nuværende fondsbestyrelse ser således ud:
•    Torben Sanden (formand – udpeget af Menighedsrådet)
•    Birthe Ottesen (sekretær – udpeget af Menighedsrådet)
•    Keld V. Nielsen (udpeget af Borgerforeningen)
•    Peder Pedersen (valgt på det årlige åbent hus-møde)
•    Rikke Mersholm (udpeget af Samvirke)

Fondsbestyrelsen og husrådet kunne bestemt ikke klare sig uden den store skare af trofaste frivillige, som sørger for, at huset fungerer til daglig. Hertil kommer de frivillige, som kommer og hjælper til, både til store fester og mindre arrangementer. Helt i Samvirkes ånd og helt på linje med de frivillige ved det årlige marked yder de en stor og uegennyttig indsats, og uden deres hjælp ville huset ikke have været det kulturelle centrum i Hjallerup, som det er.
Huset drives helt uden støtte af nogen art.
Hjemmeside: www.hjallerup-kulturhus.dk